Parter

A

(advokat Niels Lindeborg Johansen)

mod

Skatteministeriet Departementet

(advokat Camilla Bjerg Nielsen)

Afgørelse truffet af byretsdommeren

Helle Krogh

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 19. december 2019. Sagen vedrører SKAT’s forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013.

Sagsøgeren, A, har fremsat principal påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at hendes skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 ikke skal forhøjes med henholdsvis 274.000 kr. og 768.000 kr.

Hun har fremsat subsidiær påstand om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende en mindre skønsmæssig forhøjelse efter rettens skøn end som fastsat af Landsskatteretten ved afgørelsen af 27. maj 2019.

Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

SKAT traf den 23. april 2015 afgørelse om at forhøje As indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 274.000 kr. og 768.000 kr. Indkomsten blev forhøjet på grund af dels en række kontante indsætninger på A og hendes ægtefælle, SB konti, dels husstandens negative privatforbrug.

A påklagede SKAT’s afgørelse til Landsskatteretten, der den 27. maj 2019 stadfæstede SKAT’s afgørelse

Af Landsskatterettens afgørelse fremgår følgende:

"…

Faktiske oplysninger

Klageren indtrådte den 24. september 2012 i direktionen i selskabet G1- virksomhed. Endvidere har klageren indtil den 20. juni 2017 været registreret med 100% ejerandel af selskabet. Selskabet med cvr-nr. ...11, var registeret under branchekode "471110 Købmænd og døgnkiosker". Af det Centrale Virksomheds Register fremgår det, at selskabet blev tvangsopløst den 26. september 2018.

Det fremgår af klagerens årsopgørelser, at hun i indkomstårene 2012 og 2013 havde en lønindkomst på hhv. 365.198 kr. og 260.920 kr. før AM-bidrag.

Det er i klagen oplyst, at klagerens husstand i nærværende år bestod af klageren, hendes ægtefælle samt deres to børn.

Det fremgår af SKATs afgørelse, at SKAT den 19. maj 2014 modtog underretning fra politiet om hvidvaskningsundersøgelse. Klagerens bank havde konstateret, at der i april 2014 var indbetalt i alt 68.000 kr. i kontanter på klagerens lønkonto. Beløbene blev efterfølgende overført til spil på nettet.

Som følge af underretningen anmodede SKAT om en kopi af klagerens kontoudtog for indkomstårene 2012, 2013 og l. halvår af 2014 samt klagerens søns kontoudtog. Yderligere har SKAT den indkaldt klagerens ægtefælles kontoudtog.

SKAT har ved gennemgang af klagerens og klagerens ægtefælles kontoudtog bemærket, at der på kontiene er flere transaktioner, der vedrører G2- virksomhed. Endvidere har SKAT konstateret kontante indsætninger på kontiene på i alt 248.320 kr. i indkomståret 2012 og 525.332 kr. i indkomståret 2013.

Efter en gennemgang af de modtagne kontoudtog har SKAT, opgjort husstandens privatforbrug til at udgøre et negativ beløb på -25.881 kr. for 2012 og -243.066 kr. for 2013. Det fremgår af SKATs afgørelse, at der i privatforbrugsopgørelsen er medtaget de kontante indsætninger på klagerens og ægtefællens konti, og at der fortsat er et negativt privatforbrug. Privatforbruget er opgjort på baggrund af de indsendte kontoudtog samt husstandens indkomstgrundlag.

SKAT har anmodet klageren om oplysninger vedrørende de pågældende indsætninger. Klageren har oplyst, at de kontante indsætninger stammer fra gevinster på G3- virksomhed. Der er ikke fremlagt dokumentation herfor.

SKAT har modtaget oplysninger fra Spillemyndigheden om, at klageren i 2012 og 2013 har været registreret med henholdsvis 13 og 18 besøg på G3- virksomhed. Endvidere har SKAT haft en mailkorrespondance med G3- virksomhed, hvoraf det fremgår, at hverken køb af jetoner eller gevinster bliver registreret.

I forbindelse med klagesagens behandling har klageren fremlagt kontoudtog for indkomståret 2011, hvoraf det fremgår, at klageren dette indkomster har hævet 202.410 kr. fra kontoen.

Endvidere har klageren fremlagt et udsnit fra G2- virksomheds hjemmeside vedrørende gevinstudbetaling. Det fremgår heraf, at beløb på mindre end 2.000 kr. udbetales af forhandleren, hvorefter de beholder den originale gevinstkupon. Beløb mellem 2.000 kr. og 10.000 kr. kan udbetales af forhandleren eller denne kan henvise spilleren til et pengeinstitut. Beløb over 10.000 udbetales af et pengeinstitut.

Klageren har ydermere fremlagt årsopgørelser for indkomståret 2009-2010, samt mailkorrespondance mellem klageren og spillemyndigheden.

Det fremgår af årsopgørelserne, at klagerens personlige indkomst i indkomståret 2009 udgjorde 206.390, hvoraf hovedparten på 197.690 kr. efter AM-bidrag stammede fra overskud af virksomhed. I indkomståret 2010 og 2011 havde klageren lønindkomst på henholdsvis 275.000 kr. og 277.767 kr. efter AM-bidrag.

Af den fremlagte mailkorrespondance fremgår det, at klageren har været i kontakt med spillemyndigheden med henblik på at fastlægge, hvornår klageren har været udelukket for spil gennem ROFUS. Endvidere fremgår det, at historiske registreringer i ROFUS ikke gemmes.

…

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomståret udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ l, stk. l, og 6 B, stk. l.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Som udgangspunkt er indtægter ved lotterispil skattepligtige efter statsskattelovens § 4, stk. l, litra f. Dette gælder dog ikke visse lotterispil omfattet af regler om afgifter af spil, bl.a. Oddset, Lotto samt spil, der svarer hertil og som udbydes eller arrangeres i et andet EU eller EØS-land og er tilladt i dette land. Det er skatteyderen, der har bevisbyrden for, at der er tale om indtægter undtaget fra skattepligten, jf. SKM 2010.131 ØLD.

SKAT har på baggrund af kontante indsætninger på klagerens og klagerens ægtefælles konti forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2012 og 2013 med henholdsvis 248.320 kr. og 525.332 kr.

Klageren har oplyst, at de kontante indsætninger stammer fra spilgevinster samt private lån.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagerens konto stammer fra ikke-skattepligtige midler eller midler, der allerede er beskattede.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for de private lån, eksempelvis i form af et underskrevet og dateret lånedokument. Endvidere ses der ikke at være fremlagt dokumentation for pengestrømme således, at pengene, som klageren har oplyst stammer fra lån, kan følges tilbage til den pågældende långiver.

Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at det er dokumenteret, at indsætningerne på klagerens konto stammer fra spilgevinster omfattet af reglerne om afgifter af spil. Der er lagt vægt på, at pengestrømmene for indsætningerne på klagerens konto ikke kan følges. Der ses endvidere ikke at være sammenfald mellem tidspunktet for tidligere gevinstudbetalinger og leje af bankboksen. Klageren fik den første gevinstudbetaling den 15. marts 2011 og klageren har først den 7. juli 2011 lejet bankboksen. Det forhold, at klageren har oplyst, at have opbevaret tidligere spilgevinster kontant i en bankboks og senere indsat dem kontant på sin konto, ses ikke at ændre på afgørelsen, da disse omstændigheder ligeledes ikke er dokumenteret.

Det forhold, at klageren ikke har kunnet fremskaffe dokumentation for gevinstudbetalingerne anses ikke for at kunne ændre på udfaldet.

SKAT har endvidere forhøjet klagerens indkomst på baggrund af et negativt privatforbrug. Ved beregningen af husstandens privatforbrug, har SKAT medtaget de kontante indsætninger. Husstanden ses, at have et negativt privatforbrug på -25.881 kr. i 2012 og -243.066 kr. i 2013.

Klageren har oplyst, at der i privatforbrugsopgørelserne ikke er taget højde for overførsler mellem ægtefæller samt private lån.

SKAT har opgjort husstandens privatforbrug på baggrund af kontoudtog fra klagerens og dennes ægtefælles konti. Privatforbruget er opgjort ud fra indkomst og udgifter hos både klageren og dennes ægtefælle. Det er derfor uden betydning for husstandens privatforbrug, at der er sket overførsler mellem ægtefæller.

Endvidere ses overførslerne mellem ægtefæller ej heller, at kunne lægges til grund for en ændret ansættelse af den skattepligtige indkomst. Forhøjelsen af indkomsten er ikke sket på baggrund af indsætninger fra klagerens ægtefælle. SKAT har alene forhøjet indkomsten på baggrund af de kontante indsætninger samt husstandens negative privatforbrug.

Landsskatteretten finder ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at det af SKAT fastsatte privatforbrug er forkert. SKAT har beregnet privatforbruget på baggrund af de i sagen foreliggende oplysninger, og klageren har ikke fremlagt oplysninger tilstrækkeligt til at tilsidesætte SKATs skøn for forhøjelsen af indkomsterne.

Endvidere finder Landsskatteretten ikke, at klageren har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at klageren har haft andre ikkeskattepligtige eller midler, der allerede er beskattede til at dække det lave privatforbrug.

Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for de private lån, eksempelvis i form af et underskrevet og dateret lånedokument. Endvidere ses der ikke at være fremlagt dokumentation for pengestrømme således, at pengene, som klageren har oplyst stammer fra lån, kan følges tilbage til den pågældende långiver.

Landsskatteretten stadfæster derfor SKAT’s afgørelse.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at hun er uddannet kontorassistent og har arbejdet i butik en del år. Familien består af hendes ægtefælle SB, deres fællesbarn, NJ, hendes søn, SL og SBs søn, LA. Hun har altid spillet. Hun er ægte ludoman. Hun har skjult omfanget af sin ludomani for SB. Alle i hendes familie og omgangskreds har vidst, at hun har spillet. Hun har smidt sine bilag ud for at skjule omfanget af hendes spil for sin mand.

Hun ejede oprindeligt G1-Virksomhed i Y5-by personligt, men da hun købte den tilbage i 2012 var det som et ApS. Hun solgte kiosken til NP i 2009 eller 2010. NP ejede spilleautomaterne i kiosken. Omsætningen i kiosken har været stabil, men hun har aldrig rigtig tjent penge. Omsætningen ændrede sig ikke over årene. Der er ikke gået penge udenom. Der var brug for alle penge til at betale regninger. Der var heller ikke noget usædvanligt svind.

Det slog hende ud, at NP ville sælge kiosken igen efter et par år. NP solgte den til nogle andre, (red.tekst fjernet), der ejede den i tre uger. Det var meningen, at hun skulle ansættes hos de nye ejere, men det kunne hun ikke. Derefter hjalp NP hende med at købe kiosken tilbage. Hun lånte 80.000 kr. af NP til at købe NP artsselskabet. Hun afdrog lånet med 2.029,01 hver måned. Det er tilfældigt, hvilken tekst, hun har påført sit kontoudtog ved tilbagebetalingerne.

Hun spillede på G3-virksomhed, og hun spillede oddset i kiosken. Man kan ikke hæve mere end 10.000 kr. i kiosken. Gevinster over 10.000 kr. hævede hun i F1-bank og satte pengene ind på sin egen konto. Det er den adfærd hun har vist med de fremlagte bilag for 2016. I 2012 og 2013 kunne man kun hæve gevinster i F1-bank. På G3-virksomhed fik hun også kontanter med hjem. På G3-virksomhed skal man legitimere sig, når man ankommer. Hvis man vinder på en automat, kommer der en kontrollant og aflæser det tal, der står på maskinen, hvorefter man får gevinsten udbetalt kontant. Hun kender ikke tilbagebetalingsprocenten på automater på G3-virksomhed. G3-virksomhed har ikke kunnet oplyse hende om størrelsen og hyppigheden af hendes gevinster. Det er ærgerligt for det er en god slat gevinster, hun har hun hentet derude.

Når hun spillede på nettet, gik det direkte ud og ind på banken. Det var forskellige spilleautomater og måske bingo, men primært spilleautomater. Hun har spillet på G2- virksomhed både fysisk og på nettet. Cashpoint er ligesom Oddset, men en anden udbyder end G2- virksomhed.

Hun spillede på SLs konto for at skjule sit spil for sin mand. Hun overførte beløb til og fra SLs konto. Hun har vundet nogle store præmier på SLs konto. Hun har været mere heldig på hans konto end på sin egen.

Hvis der er gået kontanter ind på SBs konto, har hun formentlig dækket et underskud. Det opdagede han ikke. SB har også været med på G3-virksomhed, og når de vandt, delte de gevinsten. Hun har altid bare kunnet flytte rundt mellem deres konti. SB spillede ikke. Han hader spil.

SKAT har ikke ændret hendes skattemæssige indkomst i 2014, da anmeldelsen indgik.

Hun modtog et brev fra SKAT i sommeren 2015. Hun ringede til medarbejderen fra SKAT, som indbød hende til et møde hos SKAT, vistnok i Ålborg. Det havde hun ikke tid til. Hun foreslog i stedet, at de kunne mødes i hendes kiosk, men medarbejderen fra SKAT vendte aldrig tilbage. Hun har forsøgt at få kvitteringer fra F1-bank og fra G3-virksomhed. Men hverken banken eller G3-virksomhed har kunnet hjælpe hende. G3-virksomhed må ikke, og banken skulle kende de nøjagtige datoer for hævningerne.

MJ er hendes niece, som har været ansat i kiosken. MJ vidste godt, at hun spillede, og hun har lånt af MJ, når hun manglede penge at spille for. Hun lånte bl.a. 25.000 kr. af hende den 11. februar 2013, således som det fremgår af kontoudtoget fra F2- bank. Hun husker ikke, hvornår og hvordan beløbet er betalt tilbage. Hun har lånt i alt 70.000 -100.000 kr. af MJ, vil hun gætte på. Der har ikke været papir på det i form af lånedokumenter.  Hun ved ikke, hvor mange penge hun har lånt af sin søster, OT. Hun lånte 100.000 kr. i 2014 til at betale gammel gæld. Hun lånte alle steder, hvor hun kunne skaffe penge, f.eks. F3-bank.

Hun kan ikke forklare, hvorfor eller hvordan, der er forskel mellem spil køb og spil gevinst i SKAT’s privatforbrugsberegning i forhold til den opgørelse, der fremgår af det fremlagte støttebilag. Hun hyrede R2-virksomhed i Odense til at se på det, men han gik konkurs, fik hun senere at vide. Hun var ikke til stede under SKAT’s kontrolbesøg den 19. september 2013.

Hun har været heldig med spillet nogle gange. Men hun løber også nogle risici. Hun er ludoman.  Hun ved ikke, om hun har haft et overskud eller et underskud på sit spil, da hun ikke har ført regnskab over det. Det har måske været 50/50. Det, hun har spillet i fysiske butikker, er ikke med i støttebilaget. I 2015 eller 2016 gemte hun kvitteringer på sine gevinster. Hun lånte penge af sin søster og niece, af venner, forældre og af svigerforældre. Hun huskede, hvem hun lånte penge af og betalte tilbage, når hun vandt. Hun kan ikke se, om de indbetalinger, der fremgår af hendes kontoudtog, er lån eller gevinster. Hun betalte ikke renter af de penge, hun lånte. Der blev heller ikke aftalt afdragsordninger. Alle vidste, hun spillede og nogle spillede med. De troede, hun var god til det, når hun vandt store beløb.

NP har lavet dokumenterne for hende i forbindelse med overtagelse af kiosken i 2012. Der blev vist lavet et lånedokument på de 80.000 kr. Hun husker ikke vilkårene for lånet. Han havde en interesse i at hans automater fortsat kunne være opstillet i kiosken.

KM har forklaret, at hun tidligere var repræsentant/kontrollant for spillemyndigheden på G3- virksomhed. Hun holdt øje med bordene og spilleautomaterne. Hun attesterede, når der blev vundet større beløb. Hun husker ikke, om det var beløb over 5.000 eller over 10.000 kr., som hun skulle attestere. Hun skulle også holde øje med personalet. Hun var ansat fra 1990 til 2015. De var i alt tre kontrollanter, der skulle dække åbningstiden, og hun arbejdede i en turnus med tre dage på arbejde og tre dage fri. De eneste dage, kasinoet var lukket, var juleaften og juledag.

Hun kender A, som var en flittig gæst på kasinoet. Hun kan ikke sige noget om, hvor hyppigt A besøgte kasinoet, eller hvor meget hun vandt. A spillede meget på spilleautomaterne. Hun kan ikke skelne årene fra hinanden. A har også en tvillingesøster, og hun kan godt have forvekslet dem. A fik jævnligt gevinst. De gemmer kvitteringerne på gevinstudbetalinger i 5 år. Spilleren fik ingen kvittering på sine gevinstudbetalinger. Hun ved ikke, hvor meget A spillede for.

NY har forklaret, at han er operationsmanager på G3- virksomhed, hvor han bl.a. har til opgave at sørge for, at kasinoet overholder lovgivningen. Han har været ansat i 30 år. Han er selv kun til stede på kasinoet ved events og større arrangementer. Spillerne skal registreres og identificeres for at komme ind på kasinoet. I 2012 eller 2013 var der en statskontrollant på kasinoet i hele åbningstiden. KM var statskontrollant. Det ændrede sig i 2016. Spillerne kan medbringe kontanter eller hæve på kort. Spillerne kunne spille for eller købe i baren for chips og jetoner, men når de forlod kasinoet, fik de overskydende chips og jetoner udbetalt i kontanter. Man kan ikke tage chips og jetoner med sig fra kasinoet. Spillerne fik ikke kvitteringer på deres gevinster.  Kasinoet gemmer attesterne med udbetalte gevinster på spillerens navn i 5 år. Spillemyndigheden og politiet er de eneste, der kan få disse kvitteringer udleveret. Spillemyndigheden er underlagt SKAT, så principielt har SKAT adgang til disse oplysninger. Spilleren kunne ikke selv få en kvittering. Han kender A og har set hende få udbetalt gevinster. Tilbagebetalingsprocenten på spilleautomaterne på G3- virksomhed er 97-98 % beregnet over en 5-årig periode. Han ved ikke, hvor meget A vandt eller spillede for.

NP har forklaret, at han var udlejer af enarmede spilleautomater fra 1996 og indtil for ½ år siden. Han ejede automaterne og stillede dem op. Når skatten af indtægterne fra automaterne var betalt, delte han overskuddet med den, hos hvem han havde opstillet automaterne i et nærmere aftalt delingsforhold.

Han ejede G1-Virksomhed fra primo 2010, og indtil A købte den tilbage i september 2012. Han købte den i 2010, fordi A havde økonomiske problemer. LS var bogholder hos ham. Spillemaskiner er 100 % kontrolleret.

Han har lånt A penge. De højeste beløb, han har lånt hende, er 400.000 kr., som hun lånte i forbindelse med tilbagekøbet af kiosken i 2012. Der blev oprettet et gældsbrev og en afviklingsplan. Gælden af afviklet. A spillede muligvis selv. Det tror han, hun gjorde. Han har ikke noget kendskab til hendes private økonomi. Han lånte A penge til tilbagekøbet af kiosken for at forsvare hans egen forretning med spilleautomaterne, som gav afkast. Han solgte sin virksomhed for 1½ år siden.

LS har forklaret, at han har været bogholder for NP .

Han har gået på handelsskolen og har derefter været i lære som revisor i 2 år.

Han arbejdede som revisor i 4-5 år, hvorefter han blev bogholder hos R1-virksomhed. Han har arbejdet for NP i 12 år herunder i 2012 og 2013.

Kiosken på Y2-adresse skilte sig ikke ud fra de andre kiosker, som NP ejede.  A købte kiosken i 2012. Han tænker, at han lavede bogføring for hende.

Han er blevet forevist resultatopgørelserne for G1- virksomhed for 2. august 2012 -  31. maj 2013 samt for 1. juni 2013 31. maj 2014 og har hertil først forklaret, at han ikke husker, om det er ham, der har lavet opgørelserne. Han har dernæst forklaret, at han er rimelig sikker på, at det er ham, der har lavet opgørelserne. Han kom i G1-Virksomhed også i tiden efter, at NP havde solgt kiosken til A. Han husker ikke, at der foregik noget, der stak ud. Der har sikkert været svind. Han husker ikke, hvor ofte lageret blev talt op, men så vidt han husker, var det en gang årligt. Man bliver ikke rig af at drive kiosker. Han har ikke kendskab til As private økonomi.

OT har forklaret, at hun altid har haft et fantastisk forhold til A, som er hendes tvillingesøster. Hun er bekendt med As hang til spil. A manglede konstant penge til spil. Hun har ikke ført regnskab over, hvor mange penge hun har lånt til A. Hun har lånt hende 100.000 kr. en gang. Det skal nok passe, at det var 12. marts 2014. Hun har lånt A penge mange gange. Hun har fået lidt tilbage, hvis A var heldig og vandt. Hun havde plads i sin økonomi til at låne A penge. De var meget på G3-virksomhed sammen i 2012 og 2013. Det hastede ikke, at få pengene tilbage. Hver gang lovede A, at det var sidste gang. Hun har ikke holdt øje med, om pengene er blevet betalt tilbage.

MJ  har forklaret, at hun er ergoterapeut og misbrugsvejleder for psykisk syge. Hun var ansat i G1-Virksomhed kiosken fra 2003 og i 12 år; fra hun var 13 til hun var 25 år. A spillede på oddset og på nettet. A hævede sine gevinster i kiosken. Nogle gevinster skulle hæves i banken. Dem var der masser af. Hun har lånt penge ud til A. Det er mange penge; omkring 60.000 kr. Hun har en gang overført 25.000 kr. til A. Dette beløb er indeholdt i de 60.000. Pengene blev betalt tilbage, når A havde penge. Der gik ikke penge uden om kassen i kiosken. Hun lånte penge til A ud af sin egen løn i kiosken. Hun fik 120 kr. i timen. Hun var studerede og havde tre jobs ved siden af. Foruden jobbet i kiosken arbejdede hun som massør to steder. Hun knoklede røven ud af bukserne. Hendes familie siger, hun er nærig. Hun skrev ned, hvor meget hun lånte A. Hun har ikke gemt regnskabet. Det var bare på en lap papir. Det skal nok passe, at hun den 11. februar 2013 har overført 25.000 kr. og 21. oktober 2013 har overført penge til SBs konto. Y3- adresse er hendes barndomshjem. Hun boede der ikke i 2015.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført følgende:

"…

Til støtte for de nedlagte påstande gør jeg gældende, at der ikke er den af sagsøgte antagne formodning om, at de indsatte kontantbeløb er skattepligtig indkomst og ikke, som anført af sagsøger, stammer fra spil og den ved spillene indkomne gevinst.

Der er igennem det skriftlige materiale, og der vil under hovedforhandlingen ved vidneforklaring, fremkomme de til dokumentation for spillegevinsterne nødvendige oplysninger.

Som det er dokumenteret under sagen, har sagsøger i den omhandlede periode indbetalt et betydeligt beløb til G2- virksomhed, og det er derudover oplyst, at hun har spillet flere andre steder, blandt andet på G3- virksomhed.

Som det er fremgået af forberedelsen, skulle sagsøger på det nævnte tidspunkt, hvis gevinsten var over en vis størrelse, rette henvendelse til en bank, hvilket sagsøger gjorde ved at rette henvendelse til F1-bank, Y4-adresse i Y5-by, hvor hun fik udbetalt gevinsterne kontant.

Hun var på daværende tidspunkt ikke klar over vigtigheden af at beholde kvitteringerne og har derfor ikke dokumentation for indbetalingerne.

F1-bank har ikke ønsket at medvirke under sagen.

I den pågældende periode er der, ud over indtægterne, der fremgår af årsopgørelsen, tillige modtaget lån fra en søster, en niece og en automatudlejer.

Tilbagebetalingen til automatudlejeren fremgår af kontoudtogene.

Sagsøgte har, trods de fremkomne oplysninger, ikke ændret opfattelse af den opgørelse af privatforbruget, der er en del af grundlaget for sagen.

Kiosken, som sagsøger drev og arbejdede i, har ikke givet et overskud, der svarer til den af sagsøgte opgjorte formodede merindtægt, og der har i perioden været kontrol fra sagsøgtes side, der ikke har fundet uregelmæssigheder.

Der er således ikke grundlag for at antage, at kiosken kunne have givet et større overskud og dermed givet indtægter til sagsøger, der skulle have været opgivet som skattepligtig indkomst.

Der er under sagen fremlagt dokumentation for sagsøgers adfærd, herunder de betydelige kontantudbetalinger, der i en senere periode er sket til sagsøger, og som netop viser, at sagsøgers adfærd var som beskrevet.

Ud fra de under sagen fremlagte oplysninger må sagsøgte sandsynliggøre, at den af sagsøgte foretagne opgørelse er den korrekte opgørelse.

Sagsøger har under hele forløbet forklaret det samme og fremsendt de samme oplysninger til sagsøgte og har således søgt at oplyse sagen bedst muligt ud fra de muligheder, der foreligger i en sag som nærværende.

Som det er dokumenteret under sagen, har sagsøger foretaget spil i et ganske betydeligt omfang.

Sagsøgte har delvist anerkendt dele af gevinsterne som skattefrie indtægter.

Ud fra de fremkomne oplysninger, herunder tilbagebetalingsprocenter, oplysninger om økonomiske forhold i øvrigt, lån mv. er det derfor af sagsøger sandsynliggjort, at de oplyste indtægter og måden, der er sket indbetaling på, er i overensstemmelse med sagsøgers forklaring, og at derfor ikke er grundlag for at forhøje hendes skattepligtige indkomst i de to omhandlede år.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende:

"...

3.1       Sagsøgeren er skattepligtig af indsætningerne

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler sagsøgeren at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs § 1, stk. 1.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at beløbene indsat på hendes og ægtefællens konti i 2012 og 2013 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, jf. eksempelvis UfR 2006.3295H, UfR 2009.163H, UfR 2010.415/2H og UfR 2011.1599H.

I en situation som den foreliggende, hvor der på sagsøgerens bankkonti over en længere periode er indsat betydelige beløb, er bevisbyrden skærpet.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

3.1.1    Sagsøgeren har ikke dokumenteret at indsætningerne delvist stammer fra skattefrie gevinster ved spil

Vedrørende indkomståret 2012 gør sagsøgeren ligesom for Landsskatteretten gældende, at kr. 202.410,ud af de kontante indsætninger i 2012 på i alt kr. 248.320,stammede fra to skattefrie gevinster, som sagsøgeren angiveligt vandt ved onlinespil i 2011 og fik udbetalt i mindre beløb løbende hen over året, jf. bilag 3, side 6, 3. afsnit side 7, 2. afsnit. Sagsøgeren gjorde endvidere gældende, at kr. 22.955,formodes at stamme fra gevinster fra diverse spillesteder, jf. bilag 3, side 7, 6. afsnit side 8, 9. afsnit.

Vedrørende indkomståret 2013 gør sagsøgeren ligesom for Landsskatteretten gældende, at halvdelen af de kontante indsætninger i 2013 på i alt kr. 525.332,-, svarende til kr. 262.666,-, stammede fra diverse spilgevinster, jf. bilag 3, side 10, 3. 5. afsnit.

I alt for indkomstårene 2012 og 2013 gør sagsøgeren gældende, at kr. 488.031,af de kontante indsætninger stammede fra spilgevinster.

I replikken på side 2, 7.-9. afsnit, anfører sagsøgeren, at hun har oppebåret gevinster ved kontantspil i den omhandlede periode og har indløst gevinster i banken.

Det påhviler sagsøgeren at føre bevis for, at hun oppebar gevinsterne, jf. eksempelvis SKM2004.84.ØLR.,

Det påhviler endvidere sagsøgeren at godtgøre, at hun havde et nettooverskud ved spil, som var til disposition for privatforbrug, og at der er tale om spilindtægter undtaget fra dansk skattepligt, jf. SKM2010.131.ØLR.

Oplysninger om, at der ud over de selvangivne indtægter har været yderligere ikke-skattepligtige indtægter - såsom gevinster ved spil - skal være bestyrket på et objektivt grundlag, før de kan lægges til grund og indgå i privatforbrugsberegningen, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2H, KM2004.84.ØLR og SKM2015.633.ØLR.

Det af sagsøgeren i replikken på side 2, 7.-9. afsnit, anførte om, at sagsøgeren har oppebåret gevinster ved kontantspil i den omhandlede periode og har indløst gevinster i banken, bestrides som udokumenteret. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen dokumentation, der angår indkomstårene 2012 og 2013. Der foreligger således ikke objektivt dokumentation for, at sagsøgeren har opnået skattefri gevinster som hævdet.

Den af sagsøgeren fremlagte dokumentation for spilgevinster og kontante indsætninger i 2016 (bilag 7-11) udgør ikke dokumentation for, at de omhandlede kontante indsætninger i 2012 og 2013 ikke stammer fra skattepligtige aktiviteter, ligesom det fremlagte materiale ikke udgør dokumentation for, at sagsøgeren i 2012 og 2013 havde et nettooverskud ved spil, som var til disposition for hendes privatforbrug. Således vedrører den fremlagte dokumentation et andet indkomstår og helt andre beløb end de af sagen omhandlede.

Sagsøgeren har heller ikke løftet bevisbyrden for, at der er nogen sammenhæng mellem gevinsterne i 2011, jf. bilag 3, side 6, 3. afsnit side 7, 2. afsnit, og de kontante indsætninger i 2012.

3.1.2    Sagsøgeren har ikke dokumenteret at indsætningerne delvist stammer fra lån

Sagsøgeren har ligesom for Landsskatteretten gjort gældende, at hun har optaget private lån hos venner og øvrige familiemedlemmer, som formodes at udgøre i alt kr. 22.955,i 2012 og kr. 262.666,i 2013, jf. bilag 3, side 7, 3.-5. afsnit og side 9, sidste afsnit side 10, 5. afsnit.

Det følger af fast retspraksis, at private lån skal dokumenteres på objektivt grundlag for at kunne lægges til grund, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2H, UfR 2008.2177 H eller SKM2011.493.ØLR.

For at løfte sin bevisbyrde skal sagsøgeren således fremlægge en sikker og objektiv dokumentation for de hævdede lånetransaktioner.

Sagsøgeren har imidlertid hverken fremlagt lånedokumenter, dokumentation for udbetalingen af lånene eller lignende materiale, der på objektivt grundlag dokumenterer, at indsætningerne udgør lån.

Det bestrides endvidere som udokumenteret, at overførslerne på kr. 2.029,fra sagsøgerens konto, jf. replikken, side 3, 4. afsnit, udgør tilbagebetaling af et lån ydet til sagsøgeren. Det bemærkes, at der ikke som varslet i replikken er fremlagt nærmere oplysning om de påståede lån, og der foreligger således ingen oplysninger om lånets størrelse, lånetidspunktet, långivers identitet m.v.

Overførslerne på kr. 2.029,er i øvrigt sket den 31. oktober 2012 med teksten "ApS", den 30. november 2012 med teksten "ydelse ApS" , den 28. december 2012 med teksten "Vedr. ApS" og den 31. januar 2013 med teksten "G1- virksomhed" , jf. bilag F, side 40, 51, 58 og 73.

Overførslerne er således sket med forskellig tekst og uden angivelse af, at beløbene skulle udgøre tilbagebetaling af lån ydet til sagsøgeren. Såfremt overførslerne faktisk udgjorde tilbagebetaling af lån ydet til sagsøgeren, havde det været naturligt at markere dette, jf. herved UfR 2010.415/2H

3.2       Det negative privatforbrug

Som det fremgår ovenfor, havde sagsøgerens husstand i 2012 og 2013 et negativt privatforbrug på henholdsvis kr. 25.881,og kr. 243.066,-.

Skattemyndighederne er berettigede til at ansætte indkomsten skønsmæssigt, hvis sagsøgerens selvangivne privatforbrug er negativt eller uantageligt lavt, jf. eksempelvis UfR 1967.635H og SKM2002.70.HR. Et af SKAT med rette udøvet skøn kan kun tilsidesættes, såfremt det er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis UfR 2009.476/2 H og UfR 2011.1458H.

Bevisbyrden for, at SKATs skøn kan tilsidesættes, påhviler sagsøgeren. Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren gør ligesom for Landsskatteretten gældende, at hun i indkomståret 2012 modtog overførsler fra sin ægtefælle på i alt kr. 53.800,og i indkomståret 2013 på i alt kr. 120.900,-, hvorfor hun mener, at privatforbrugsopgørelserne skal korrigeres med de angivne beløb, jf. bilag 3, side 5, 8. afsnit side 6, 2. afsnit og side 9, 1.-5. afsnit.

Skattemyndighederne har imidlertid udarbejdet privatforbrugsopgørelserne på baggrund af husstandens indkomst samt alle oplysninger fra kontoudtogene tilhørende både sagsøgeren og hendes ægtefælle (bilag E-I) og har afstemt beløb overført fra og hævet på sagsøgerens ægtefælles konto med de kontante indsætninger. Der er således allerede taget højde for overførslerne fra sagsøgerens ægtefælle i privatforbrugsberegningerne.

Sagsøgeren har ikke i øvrigt gjort indsigelser mod det af SKAT opgjorte negative privatforbrug. Sagsøgeren har på den baggrund ikke godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte SKATs skønsmæssige ansættelse.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4.

Det påhviler derfor A at godtgøre, at de kontantindbetalinger, der er indsat på hendes og hendes ægtefælles konti i 2012 og 2013 stammer fra private lån og spilgevinster og dermed er undtaget for beskatning. Det påhviler ligeledes A at bevise, at hun havde et nettooverskud på spil.

A og NP har afgivet divergerende forklaringer om, hvor stort et beløb, A skulle have lånt af NP , da hun købte G1-virksomhed af ham i 2012. De er enige om, at der blev lavet et lånedokument, og A har forklaret, at lånet blev afviklet med 2.029,01 månedligt. NP har forklaret, at gælden er afviklet, hvilket ikke er muligt, hvis gælden er afviklet som af A forklaret.

Der er ligeledes afgivet divergerende forklaringer om, hvor store beløb A skulle have lånt af sin niece, MJ , ligesom det er uafklaret, hvor mange penge hun skulle have lånt af sin søster OT , herunder om pengene er eller skal betales tilbage.

På den baggrund finder retten det ikke godtgjort, at kontantindsætningerne på A og hendes ægtefælles konti i 2012 og 2013 stammer fra lån. Retten har herved lagt vægt på at de afgivne forklaringer om lån ikke er således bestyrket af objektive kendsgerninger i form af lånedokumenter eller andet, at det kan lægges til grund, at der er tilgået A lån som hævdet.

Retten tiltræder endvidere, at det ikke er godtgjort, at indsætningerne på As og hendes ægtefælles konti stammer fra spilgevinster omfattet af reglerne om afgifter af spil, eller at hun har haft et nettooverskud ved spil, som var til disposition for hendes privatforbrug.  Retten har som Landsskatteretten lagt vægt på, at pengestrømmene for indsætningerne på As konto ikke kan følges og ikke er bestyrket af objektive kendsgerninger samt på As egen forklaring om, at hun ikke har haft overskud ved spil.

Oplysningerne om kontante indsætninger i 2016 eller om tilbagebetalingsprocenten på spilleautomaterne i G3- virksomhed ændrer ikke ved denne vurdering.

Herefter og da privatforbrugsopgørelserne er udarbejdet på baggrund af husstandens indkomst, hvorved der er taget højde for overførsler fra As ægtefælle og alle oplysninger fra kontoudtogene tilhørende både A og hendes ægtefælle, finder retten det ikke godtgjort, at grundlaget for skatteforvaltningens beregning er forkert. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte den skønsmæssigt fastsatte forhøjelse af As skattepligtige indkomst i 2012 og 2013. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.

A skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.

A har oplyst, at sagens værdi udgør. 1.042.000 kr. Efter den oplyste værdi og sagens forløb er sagsomkostningerne til dækning af advokatudgift fastsat til 93.750 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 93.750 kr.

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.