Strafbare forhold
Spillemyndigheden kan træffe afgørelse om, at medlemmer af direktionen og bestyrelsen hos en tilladelsesindehaver skal udtræde, hvis medlemmet ikke længere opfylder SPILL § 26, stk. 1, nr. 4. Medlemmet må ikke være dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af adgangen til at arbejde med spil. Der lægges også vægt på udenlandske domme.
Lovens bemærkninger forholder sig ikke til typer af strafbare forhold, hvilket er ensbetydende med, at alle domme som udgangspunkt, kan falde ind under definitionen, særligt i gentagelsestilfælde.
Se SPILL § 28, stk. 2.
Offentlig gæld
Spillemyndigheden kan også træffe afgørelse om, at medlemmer af direktionen eller bestyrelsen hos en tilladelsesindehaver skal udtræde, hvis medlemmet har offentlig gæld, der overstiger 100.000 kr.
Udtræden af egen drift
Medlemmer af en direktion eller bestyrelse hos en tilladelsesindehaver, skal selv udtræde, hvis de:
- Er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,
- har indgivet begæring om rekonstruktion, konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller gældssanering.
Se SPILL § 28, stk. 3.
Bemærk
Hvis medlemmet ikke af egen drift udtræder, kan tilladelsesindehaveren også blive idømt en bøde. Det kræver dog, at tilladelsesindehaveren har udvist grov uagtsomhed eller forsæt.
Se SPILL § 28, stk. 3.