Lovgrundlaget for toldskyld findes i en række retsakter:

 

Toldskyld

Her findes reglerne

Toldskyldens opståen ved import til EU

Artiklerne 77-80 i EUTK

Toldskyldens opståen ved eksport fra EU

Artiklerne 81 og 82 i EUTK

Fælles bestemmelser

Artiklerne 83-86 i EUTK og 72-77 i DF

Stedet for toldskyldens opståen

Artikel 87 i EUTK og artikel 77-80 i DF

Toldskyldens ophør

Artikel 124 i EUTK og artikel 103 i DF

Dette afsnit om toldskyld er tæt knyttet til bestemmelserne i EUTK og den delegerede forordning.

Bestemmelser om toldskyld følger som hovedregel denne opbygning:

  • stk. 1 fastslår, hvordan toldskylden opstår
  • stk. 2 fastslår, tidspunktet for hvornår toldskylden opstår
  • stk. 3 fastslår, hvem der er debitor/toldskyldner.

De processuelle regler om toldskyldens meddelelse, forældelse, partshøring mv. er beskrevet i afsnit F.A.36 om Formelle Regler.

Reglerne om godtgørelse og fritagelse af toldskylden er beskrevet i afsnit F.A.13.

Bemærk/NYT

Reglerne om toldskyld er med den nye EU-toldkodeks samlet i færre bestemmelser. Således er de "almindelige" toldskyldsbestemmelse stadig for sig, mens reglerne om unddragelse af tilsyn og misligholdelse af forpligtelser mv. er samlet i en enkelt bestemmelse for henholdsvis import og eksport.

Det er Toldstyrelsens vurdering, at der derfor med de nye bestemmelser ikke er forudset nogen ændringer til praksis, men alene en forenkling og samling af reglerne for at undgå vanskeligheder med at fastsætte retsgrundlaget.