Indhold

Dette afsnit handler om, hvad en fuld faktura skal indeholde og nærmere om, hvad der forstås ved de enkelte krav samt andre dokumenter, der kan accepteres som fakturaer.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Kravene til en faktura
• Udstedelsesdato
• Nummerering
• Sælgers momsregistreringsnummer
• Leveringsdato
• Pris pr. enhed
• Momsbeløbets størrelse
• Fakturering i euro
• Fakturering i anden fremmed mønt end euro
• Omregning til danske kroner
• Blandede leverancer
• Leasing af biler
• Herboende repræsentant
• Samlefakturaer
• Brugte varer mv.
• Betalingsoversigter fra NETS
• Benzinregninger
• Indbetalingskort
• Kreditkort
• Sponsorydelser
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Regel

Der er en række krav til indholdet i en fuld faktura. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. Disse krav gælder også for afregningsbilag, kreditnotaer og elektroniske fakturaer. Bestemmelsen gennemfører momssystemdirektivets artikel 226.

Kravene til en faktura

En fuld faktura skal indholde

• udstedelsesdato (fakturadato)
• fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen
• sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.)
• sælgers navn og adresse
• købers navn og adresse
• mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser
• den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens udstedelsesdato (fakturadato)
• momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed
• gældende momssats
• det momsbeløb, der skal betales.

Ved levering af varer eller ydelser, hvor der skal betales afgift i et andet EU-land, kan oplysninger under de sidste 3 nævnte punkter udelades på fakturaen, hvis afgiftsgrundlaget for de leverede varer eller ydelser i stedet angives under henvisning til mængden eller omfanget af disse varer eller ydelser samt deres art. Se momsbekendtgørelsens § 61, stk. 3.

Ethvert dokument eller enhver meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 2.

En virksomhed har ikke annullere en afsendt faktura blot ved internt at annullere fakturaen. Skal en faktura annulleres skal der udstedes en kreditnota til kunden. Se SKM2012.530.BR.

Udstedelsesdato

Udstedelsesdatoen for fakturaen skal være identisk med den dato, hvor fakturaen eller afregningsbilaget udskrives eller stilles digitalt til rådighed for kunden. Se  momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 1. Tilbagedatering til leveringstidspunktet må dermed ikke ske.

Fakturadatoen skal fremstå utvetydigt, fx som 10. april 2012, og må ikke give anledning til tvivl.

Hvis datoen angives med 6 cifre fx 10-04-12, vil datoen give anledning til tvivl, fordi den kan læses på flere måder. Efter dansk standard er det den 10. april 2012 (dag-måned-år), men efter amerikansk standard (år-måned-dag) er det den 12. april 2010 og efter engelsk standard kan det være den 4. oktober 2012 (måned-dag-år). Derfor er det et krav, at fakturadatoen skal fremstå klar og utvetydigt.

En praksis, hvor forsyningsselskaber har anvendt datoen, hvor forbrugernes måler er aflæst som fakturadato, ikke kan opretholdes. Se SKM2004.465.TSS.

Hvis aflæsningsdatoen for forbrugernes målere anvendes, svarer det til, at leverandøren tilbagedaterer fakturaen til leveringstidspunktet. Det er i strid med reglerne om afgiftens forfald og fradragsrettens indtræden. Se ML § 23, stk. 2, og § 37, stk. 2, stk. 2. Praksisændringen ovenfor har virkning fra den 1. marts 2005.

Tidspunktet for momspligtens indtræden er leveringstidspunktet. Se ML § 23, stk. 1 (overordnet periodiseringsregel). Dvs. det tidspunkt, hvor erhververen får retten til at råde over leverancen som ejer. Hvornår råderetten er overgået, vil som oftest fremgå af parternes aftale. For ydelser gælder det almindeligvis, at leveringstidspunktet er den dato, hvor leverancen er afsluttet.

For leverancer, hvor der udstedes faktura, er leveringstidspunktet det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes. Se ML § 23, stk. 2 (periodiseringsregel). Det er en betingelse, at fakturaen udstedes inden eller snarest efter leverancens afslutning.

For betalingsoversigter fra NETS (tidligere PBS) gælder, at der for hver fakturering/transaktion i oversigten skal angives en fakturadato. Se TfS 1999,834TSS.

Udstedelsesdatoen er afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen kan medregnes til modtagerens købsmoms. Se momsbekendtgørelsens § 85, stk. 1, og ML § 56, stk. 3. Udstedelsesdatoen er også afgørende for, på hvilket tidspunkt momsen skal medregnes til leverandørvirksomhedens salgsmoms. Se momsbekendtgørelsens § 85 og ML § 56, stk. 2.

Nummerering

For el-, gas-, vand- og varmeværker samt telefonselskaber, der anvender forbrugernumre, kan der ses bort fra kravet om fortløbende nummerering af regningerne. Det samme gælder for betalingsoversigter fra NETS (det tidligere PBS).

Sælgers momsregistreringsnummer

Sælgers momsregistreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.) kan fx anføres sådan: "Cvr-nr. DK 12345678" eller momsnummer "Momsnr.: DK 12345678". 

Adresse

Fakturaen skal bl.a. indeholde den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse. Det fremgår af dommen i de forenede sager C-374/16 og C-375/16, Geissel m.fl., at det ikke er en betingelse for fradragsretten, at leverandørens erhvervsvirksomhed udøves på den adresse, der er anført på den af ham udstedte faktura. 

Leveringsdato

Hvis fakturadatoen ikke afviger væsentligt fra den faktiske leveringsdato, er det ikke nødvendigt at anføre leveringsdato. Det grundlæggende er, at fakturadatoen er bestemmende for, hvornår fakturaen skal medregnes hos sælger og kan fradrages hos køber, så symmetrien i momssystemet (sælgers afregningstidspunkt og købers fradragstidspunkt) opretholdes på grundlag af fakturadatoen.

Pris pr. enhed

Oplysningskravet om "pris pr. enhed uden afgift" har givet anledning til spørgsmål fra forskellig side, bl.a. fra telebranchen.

Kravet om enhedspris gælder kun i forhold til en fuld faktura. Ved fakturering til private kan der udstedes en forenklet faktura, hvor der ikke er krav om enhedspriser.

Det skal vurderes ud fra den konkrete situation, om det er muligt at angive en enhedspris, herunder om der foreligger en enhedspris, og om der foreligger særlige branchemæssige forhold. Kravet om enhedspriser gælder for varer og ydelser, der kan tælles. For ydelser kan den tællelige enhed fx være en timesats eller en pris for en standardydelse. Hvis leveringen ikke kan opdeles i tællelige enheder, så er enhedsprisen den totale pris uden moms. Enhedsprisen behøver heller ikke at blive vist, hvis dette ikke er sædvanlig praksis inden for visse brancher, og dette ikke kræves af køberen.

Branchekutymen må dog ikke føre til, at fakturaerne bliver alt for summariske med hensyn til angivelse af varernes eller ydelsernes omfang og prisangivelse heraf.

Momsbeløbets størrelse

På en fuld faktura er det ikke tilladt at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb (når der sælges inkl. moms udgør momsen 25/125 = 20 pct. af den samlede pris). Momsbeløbet og momssatsen skal altid være angivet selvstændigt på fakturaen. Det er dog tilladt på forenklede fakturaer at anføre, at momsen udgør 20 pct. af det samlede beløb.

Fakturering i euro

Hvis der faktureres i euro angives momsbeløbets størrelse i euro. Se momsbekendtgørelsens § 96. Så Euro er ligestillet med danske kroner. Sælger og køber omregner momsbeløbet til danske kroner efter samme regler, som der anvendes for omregning af andre eurobeløb i bogføringen.

Fakturering i anden fremmed mønt end euro

Hvis der faktureres i fremmed mønt - bortset fra euro - kræves det, at enten momsbeløbet i danske kroner eller omregningskursen til danske kroner fremgår af fakturaen. Så både sælger og køber skal anvende samme momsbeløb i danske kroner.

Omregning til danske kroner

Hvis fakturabeløbet ved et køb (EU-køb) er angivet i fremmed valuta, omregnes beløbet til danske kroner ved bogføringen. Som omregningskurs anvendes den seneste offentliggjorte valutakurs på leveringstidspunktet. Ved omregning mellem danske kroner og euro kan virksomheden dog anvende Den Europæiske Centralbanks (ECB) kurs, og ved omregning mellem danske kroner og et tredjelands valuta kan virksomheden anvende ECBs kurser mellem danske kroner og euro, henholdsvis mellem euro og tredjelandets valuta. I stedet for dagskurserne kan toldkursen anvendes. Se momsbekendtgørelsens § 96, stk. 4.

Blandede leverancer

Hvis en faktura eller et afregningsbilag indeholder både momspligtige og momsfrie leverancer, skal det fremgå af fakturaen, hvilke leverancer der er momspligtige. Leverancerne skal opføres hver for sig med særskilt sammentælling. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 3.

På Erhvervs- og Vækstministeriets område er der udstedt forskellige bekendtgørelser om fakturering indenfor forskellige håndværksbrancher. I momsmæssig henseende er det nok, at momsbekendtgørelsen er opfyldt.

Leasing af biler

Når en registreret virksomhed udlejer eller leaser personmotorkøretøjer ud til registrerede virksomheder for en periode på mere end 6 måneder, skal den afgive de oplysninger til lejeren, der er nødvendige ved beregning af det månedlige fradragsbeløb efter ML § 42, stk. 4 og 5. Det kan fx ske ved at angive fradragsbeløbet på fakturaen. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 5.

Herboende repræsentant

Udenlandske virksomheder, der er repræsenteret her i landet ved en herboende repræsentant, skal anføre repræsentantens navn og adresse samt dennes momsregistreringsnummer på fakturaen. Se momsbekendtgørelsens § 62.

Kopi af fakturaerne og andet regnskabsmateriale mv. skal opbevares på den herboende repræsentants adresse.

Se også

Afsnit A.B.3.3.1.8 om opbevaring af fakturakopier, herunder elektroniske fakturaer.

Samlefakturaer

Det er mulighed for, at der kan udstedes en samlefaktura over flere særskilte salg af varer og ydelser. Se momsbekendtgørelsens § 58, stk. 6. En samlefaktura kan højst omfatte leverancer inden for en kalendermåned. Kravene til indholdet i en samlefaktura er de samme som til en fuld faktura. Det er dog tilstrækkeligt, at leveringsdatoen, leverancens art og omfang, mv. fremgår af underbilag, fx følgesedler, forudsat at disse underbilag opbevares sammen med samlefakturaen.

Se også momssystemdirektivets art. 223.

Brugte varer mv.

Virksomheder, der leverer brugte varer efter ML §§ 69-71, skal udstede en særskilt faktura over leverancen af brugte varer mv. Se momsbekendtgørelsens § 116.

Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for momsbeløbet, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes

• "fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen",
• "fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen", eller
• "fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen".

Se momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3.

I fakturaen må ikke anføres momsbeløb eller anden angivelse af, hvordan momsbeløbet kan beregnes.

Ved videresalg til private kan købers navn og adresse udelades efter reglerne om forenklede fakturaer.

Virksomheder, der køber brugte varer fra ikke registrerede virksomheder og private til videresalg efter ML §§ 69-71, skal ved købet udstede et afregningsbilag, der opfylder kravene til en fuld faktura.

Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne. Hvis dette ikke kan ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælger om handelen. Se SKM2007.825.BR. I den sag fandt retten, at en bilforhandler ikke kunne benytte sig af brugtmomsordningen, fordi afregningsbilagene led af en række mangler. Slutsedlerne var ikke forsynet med sælgernes underskrifter og et fortløbende nummer, ligesom flertallet af bilagene ikke var daterede. Desuden var navn og adresse for sælger i en lang række tilfælde ufuldstændig, og ikke umiddelbart egnet til at identificere sælgeren. Nogle efterfølgende indhentede skriftlige standardmæssige erklæringer fra en række af sælgerne fandtes ikke at kunne reparere herpå.

Virksomheder, der indkøber varer under brugtmomsordningen fra registrerede virksomheder, skal være i besiddelse af fakturaer for de indkøbte varer. Fakturaerne skal være udstedt efter reglerne i momsbekendtgørelsens § 116, stk.6.

Når varer sælges på auktion efter ML §§ 69-71, skal auktionsholderen udstede faktura i overensstemmelse med faktureringsbestemmelserne for brugte varer. Desuden skal auktionsholderen udstede et afregningsbilag både til registrerede og ikke registrerede i overensstemmelse med reglerne for køb fra private, se ovenfor.

Auktionsholdere skal kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter ML §§ 69-71. Varer, der indleveres til auktion af en momsregistreret virksomhed, kan ikke bortauktioneres efter brugtmomsreglerne, hvis virksomheden har erhvervet varerne på almindelige vilkår og fratrukket moms ved købet.

Se også

Se ogå afsnit A.B.3.3.1.3 om udstedelse af afregningsbilag.

Betalingsoversigter fra NETS 

De betalingsoversigter, som udstedes af NETS (Northern European Transaction Service), som betalingsservice, kan anses for fakturaer, hvis de indeholder de oplysninger, som til enhver tid kræves for en faktura, herunder fakturadato.

For at godkende betalingsoversigten som faktura er det en betingelse, at hver fakturering/transaktion i oversigten indeholder en særskilt fakturadato. Se TfS 1999,834.

Betalingsoversigterne udsendes ca. den 1. i betalingsmåneden, og denne dato kan ikke godkendes som udstedelsesdato (fakturadato).

Oplysninger i betalingsoversigten om leverandørens (betalingsmodtagerens) adresse kan erstattes af et betalingsnummer, der identificerer leverandøren.

En registreret leverandør (betalingsmodtager) skal medregne den fakturerede leverance efter betalingsoversigten til den momspligtige omsætning senest på faktureringstidspunktet (den fakturadato, der er angivet i oversigten). En registreret kunde kan først medregne momsen af den fakturerede leverance til købsmomsen på dette tidspunkt.

Indbetalingskort

Indbetalingskort kan i visse tilfælde anses for fakturaer, hvis de indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura.

Dette gælder fx tilfælde, hvor der ved opkrævning af abonnementsafgift o. lign. eller ved opkrævning af leje samlet udsendes et antal indbetalingskort til brug for den senere ratevise indbetaling.

Det er en betingelse, at indbetalingskortene er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Fakturadatoen skal ligge forud for en forfaldsdato og sidste rettidige indbetalingsdato. Se afsnit D.A.7.2.4.

Der er givet en dispensation fra fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, vedrørende ejendomsskattebilletten. Dispensationen er givet under forudsætning af at de enkelte girokort eller transaktionerne i betalingsoversigten fra NETS påføres en fakturadato og et momsbeløb. Herefter vil ejendomsskattebilletten ikke blive anset som en faktura, men som en samlet specifikation af de enkelte rater. Se SKM2001.5.TSS. Af tekniske årsager er det ikke muligt at placere momsbeløb og fakturadato på de enkelte girokort. De er i stedet indsat på selve ejendomsskattebilletten, hvilket er godtaget. Girokort og transaktionerne i betalingsoversigten fra NETS ændres ikke. Kommunerne skal som hovedregel momsberigtige hele det opkrævede beløb i den momsperiode, hvori den samlede udsendelse af giroindbetalingskortene finder sted. En fravigelse fra denne hovedregel er tilladt, da indbetalingerne er forsynet med hver sin fakturadato, som kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret. Se ML § 23, stk. 2. Se afsnit D.A.7.2.4. Ejendomsskattebilletten skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Benzinregninger mv.

Ved benzinforhandleres salg af benzin, olie mv. til brug i vare- og lastvogne tilhørende registrerede virksomheder er det tilstrækkeligt, at køretøjets registreringsnummer anføres på fakturaen i stedet for køberens navn og adresse.

A/S Storebæltsforbindelsen har fået dispensation fra fakturakravene. Herefter kan momsregistrerede virksomheder anvende kvitteringerne som dokumentation for købsmoms, selv om købers navn og adresse ikke er påført. Se TfS 1999,431 TSS.

Øresundskonsortiet har fået en tilsvarende dispensation. Desuden er reglerne for fradrag af både dansk og svensk moms fastlagt. Se TfS 2000,548.

I januar 2000 er der udsendt et nyhedsbrev til rederier med bil- og personfærger i indenrigsfart. I nyhedsbrevet er reglerne for momsfradrag på færgebilletter præciseret. Det understreges i nyhedsbrevet, at fradraget er betinget af, at faktureringskravene er opfyldt, herunder særskilt angivelsen af momsbeløbet. Hvis salget overvejende sker til private kunder, kan købers navn dog udelades.

Kreditkort

Benzinselskabers anvendelse af internationale kreditkortsystemer anses for at opfylde regnskabsbestemmelserne. Kreditkortet vil blive anvendt ved vognmænds køb af dieselolie, petroleum og smøreolie fra ubemandede tankstationer her i landet og i andre lande i Europa. Udenlandske vognmænd, som er tilsluttet ordningen, kan få tilbagebetalt moms og eventuel olieafgift af indkøb her i landet på grundlag af fakturaer udstedt i udlandet.

Ved de enkelte køb vil der ikke blive udstedt faktura, men oplysninger om køb omfattet af ordningen registreres centralt i hvert købsland for sig og overføres derefter til selskabets centrale registre i de pågældende vognmænds hjemlande. I vognmændenes hjemlande udskrives der periodevis fakturaer omfattende køb foretaget både i hjemlandet og i udlandet. Fakturaerne indeholder i øvrigt oplysninger om købsdato, leveringssted, produkt, kvantitet, pris i købslandets valuta, moms og andre afgifter, og skal i øvrigt indeholde alle oplysninger, der kræves for en faktura.

Selskabets standardfakturaer kan anvendes ved tilbagebetaling af moms af køb her i landet til vognmænds hjemlande. Det er en betingelse, at der til brug for Skatteforvaltningens kontrol på grundlag af de informationer, som er registreret i selskabets danske register, kan udskrives kontrollister, der indeholder informationer og kombinationer af informationer efter Skatteforvaltningens nærmere bestemmelser.

Sponsorydelser

Der foreligger en udtalelse om fakturaers indhold ved sponsorater inden for forskellige professionelle sportsgrene. Selvom købet af sponsorydelser er reklame, indeholder købet ofte andre ydelsesarter, som ikke kan betegnes som reklame for sponsor. Sådanne sekundære ydelser skal individuelt prisfastsættes og fremgå af fakturaen. Se SKM2002.363.TSS.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser med videre

Dette skema viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse samt evt. tilhørende SKM-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2017.117.ØLR	SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms for en række købsfakturaer, idet det ikke var dokumenteret, at der var anvendt underleverandører. Byretten fandt at der var benyttet sort arbejdskraft og dermed unddraget moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, og at det var med rette, at der var statueret indeholdelsespligt for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag	SKM2015.786.BR
SKM2016.27.ØLR	Underleverandør af rengørings-ydelser. Momsfradrag nægtet. ØLR lagde vægt på, dels at fakturaer ikke opfyldte betingelserne for en faktura, dels at bevisbyrden ikke var løftet for, at der var sket levering og betaling for ydelserne.	Tidligere sag SKM2014.544.BR
Byretsdomme
►SKM2018.578.BR◄	►SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms af rengøringsydelser, købt af en underleverandør. Retten lagde bl.a. vægt på at underleverandør var uden ansatte, at fakturaer fra underleverandør var uden specifikation af ydelsernes art, omfang, priser eller takster. Der forelå ingen kontrakt om samhandelsforholdet. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte SKATs vurdering af, at det udførte arbejde var udført af ansatte ved skatteyderen selv, hvorfor der blev nægtet fradrag for købsmoms.◄
SKM2017.40.BR	SKAT havde nægtet fradrag for købsmoms af rengøringsydelser, som var købt fra en række underleverandører. Byretten fandt, at bevisbyrden påhvilerede sagsøger henset til en række usædvanlige forhold knyttet til såvel fremlagte fakturaer som de hævdede underleverandører. Retten fandt efter en konkret vurdering, at sagsøger ikke have løftet den skærpede bevisbyrde for fradrag. SKM blev derfor frifundet.	Sagen er anket til ØLR
SKM2015.350.BR	Fremlagte købsfakturaer kunne ikke danne grundlag for fradrag, da fakturaerne var udstedt til et andet selskab, hvorfor fakturakravene ikke var opfyldt. Uagtet at sagsøger i fakturaerne figurerede under rubrikken "forhandlernavn", fandt retten ikke var en afgørende omstændighed, der kunne medføre til et andet resultat.
SKM2015.62.BR	Vedr. en brugtvognsforhandler fandt retten det ikke for godtgjort, at denne opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, eller at denne kunne opnå momsfritagelse efter ML § 34, stk. 1, nr. 1 eller 5, om salg til udlandet.
SKM2012.530.BR	Annullering af fakturaer. Byretten afgjorde, at en virksomhed ikke kunne annullere fakturaer, som den havde sendt til kunderne.	Virksomheden blev også nægtet fradrag for køb, hvor der ikke kunne fremlægges fyldestgørende dokumentation
SKM2007.825.BR	Brugtmomsordning. Mangelfulde afregningsbilag. Uregistrerede sælgere.
Skatteforvaltningen
SKM2004.465.TSS	Forsyningsselskaber. Måleraflæsningsdato kan ikke anses fakturadato. Fakturadato skal angives på faktura.
SKM2002.363.TSS	Sponsorydelser. Alle ydelser skal individuelt prisfastsættes og faktureres.
SKM2001.5.TSS	Ejendomsskattebillet. Dispensation. Fakturadato og momsbeløb fremgå af betalingsoversigt fra NETS (PBS)