Indhold
Dette afsnit handler om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til BAL § 3, stk. 2.
Afsnittet indeholder:
- Kort om godkendelse
- Betingelse for alle institutioner mv.
Kort om godkendelse
Skatteministeren er bemyndiget til at bevilge boafgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer mv. til
- offentlige institutioner
- den danske folkekirke
- valgmenigheder
- religiøse samfund
- foreninger
- selskaber
- stiftelser
med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål. Se BAL § 3, stk. 2.
Foreninger mv. har mulighed for at blive optaget på den årlige liste om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund med markering som godkendt almenvelgørende eller på anden måde almennyttig institution mv. i henhold til BAL § 3, stk. 2.
Den årlige liste indeholder en fortegnelse over institutioner mv, der markeret med 1) og/eller 2). Disse institutioner mv. er godkendt i henhold til LL §§ 8 A og/eller LL § 12, stk 3. Disse institutioner må modtage arv mv. afgiftsfrit, efter BAL § 3, stk. 1 litra g.
Ansøgning fra institutioner mv. der allerede har boafgiftsfritagelse
Andre almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige institutioner mv., der allerede har opnået en boafgiftsfritagelse, kan ansøge Skattestyrelsen om optagelse på listen som godkendt i henhold til BAL § 3, stk. 2, uden at afvente en konkret arveerhvervelse. Ansøgningen skal være vedlagt kopi af boafgiftsfritagelsen samt den dagældende fundats eller vedtægt og kopi af den nugældende fundats eller vedtægt, hvis den afviger fra den førnævnte.
Ansøgning i andre tilfælde
Andre institutioner mv. kan i forbindelse med en konkret arveerhvervelse ansøge om boafgiftsfritagelse i henhold til BAL § 3, stk. 2, som almenvelgørende eller iøvrigt almennyttig institution, og kan i denne forbindelse anmode om at blive optaget på den førstkommende liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til LL § 8A, LL § 12, stk. 3, eller BAL § 3, stk. 2.
Ansøgningen skal sendes til Skattestyrelsen, Nykøbingvej 76, Bygning 45, 4990 Sakskøbing.
Oplysningerne kan også indsendes digitalt via www.skat.dk.
Betingelse for alle institutioner m.v.
Der er en betingelse for optagelse og forbliven på listen over godkendte institutioner mv. i henhold til BAL § 3, stk. 2, at institutionen mv.
- giver xSkattestyrelsen xskriftlig besked om eventuelle ændringer i institutionens vedtægter
- Indsender årsregnskabet, hvis xSkattestyrelsen xanmoder om det.
Regnskab og ændrede vedtægter skal sendes til:
Skattestyrelsen
Nykøbingvej 76
Bygning 45
4990 Sakskøbing
Oplysningerne kan også indsendes digitalt via www.skat.dk.