Indhold

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Afgrænsningen af, hvilke udgifter der kan fradrages som driftsomkostninger ved opgørelsen af indkomsten efter FBL § 3, skal som udgangspunkt foretages efter de retningslinjer, der gælder ved opgørelsen af selskabers skattepligtige indkomst.

Det generelle driftsomkostningsbegreb er i relation til fonde mv. udvidet fra kun at omfatte udgifter forbundet med erhvervsmæssig virksomhed til også at omfatte udgifter, der er nødvendige at afholde af hensyn til fonden mv.s øvrige virksomhed (det udvidede driftsomkostningsbegreb). Der kan være udgifter, som er nødvendige at afholde af hensyn til fondens virksomhed, uden at udgiften kan anses for direkte at vedrøre indkomsterhvervelsen eller have karakter af en uddeling.

Som eksempler kan nævnes en stiftelses udgifter til drift af dens friboliger eller en ikke-erhvervsdrivende forenings omkostninger til kontorhold. Se dog SKM2005.188.LSR, hvor der ikke kunne foretages fradrag for en fonds omkostninger til forbedring og vedligeholdelse mv. af de af fonden ejede ejendomme efter FBL § 3, da der ikke var tale om udgifter, der var afholdt, for at fonden kunne varetage sit erhvervsmæssige formål.

Rejseudgifter ved afholdelse af bestyrelsesmøder i udlandet kan ikke godkendes som driftsomkostninger.

Rejseudgifter i forbindelse med besøg i Danmark af en fondsstifter er derimod godkendt i en konkret sag, idet stifterens aktivitet i Danmark havde nær tilknytning til fondens indtægtserhvervelse ved gaver.

Erhvervsdrivende fonde har fradrag for det årlige gebyr til Erhvervsstyrelsen. Gebyret udgør 1/10 promille af egenkapitalen, dog mindst 100 kr. og højst 15.000 kr.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2005.188.LSR	Sagen drejede sig om en fond, der ifølge vedtægterne var forpligtet til at forbedre og vedligeholde de af fonden ejede ejendomme, kunne fradrage udgifter afholdt i overensstemmelse med dette formål efter FBL § 4, stk. 1, FBL § 4, stk. 2 eller efter FBL § 3 om det udvidede driftsomkostningsbegreb. Landsskatteretten fandt ikke, at der var fradrag efter nogen af de nævnte bestemmelser. De ejendomme, som fonden efter vedtægterne var forpligtet til at forbedre og vedligeholde, var ikke af en sådan karakter, at de kunne anses for almenvelgørende eller almennyttige, hvorfor der ikke var fradrag efter FBL § 4, stk. 1. I relation til fradrag efter FBL § 4, stk. 2, fandt Landsskatteretten ikke betingelsen om modtagers skattepligt for opfyldt. Udgifter afholdt til at imødekomme fondens formålsbestemmelse vil i den konkrete sag ikke være omfattet af FBL § 3, idet udgifterne ikke var afholdt for at sikre driften af fonden, men til direkte varetagelse af fondens formål og derfor havde karakter af udlodning. Hverken driftsomkostning eller almennyttig uddeling.
TfS 1999, 494 LSR	Landsskatteretten godkendte en fonds fradrag for tab på en fordring mod en tidligere forretningsbestyrer, idet fordringen var opstået som følge af forretningsbestyrerens besvigelser overfor fonden. Landsskatteretten indrømmede fradrag efter KGL § 1, uanset om fordringen var erhvervet i tilknytning til den erhvervsmæssige drift af virksomheden. Landsskatteretten godkendte også fradrag for nogle advokatomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a, som fonden havde afholdt i forbindelse med inddrivelsen af ovennævnte fordring. Driftsomkostning