Indhold

Afsnittet handler om de indtægter og udgifter, der ikke kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst for arbejdsmarkedssammenslutninger.

Afsnittet indeholder:

Skattefrie indtægter
Udgifter, der vedrører ikke-skattepligtige aktiviteter
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skattefrie indtægter

Gaver, løbende ydelser og kontingenter medregnes ikke ved arbejdsmarkedssammenslutningers opgørelse af den skattepligtige indkomst. Se FBL § 8, stk. 1 - modsætningsvist. Herved adskiller arbejdsmarkedssammenslutningers indkomstopgørelse sig fra indkomstopgørelsen for andre foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven.

Hvis en arbejdsmarkedssammenslutning har foretaget en opdeling af kontingentet i henholdsvis en ikke-erhvervsmæssig og en erhvervsmæssig del, medregnes den erhvervsmæssige del af kontingentet dog til den skattepligtige indkomst.

Udgifter, der vedrører ikke-skattepligtige aktiviteter

Udgifter, der kun vedrører ikke-erhvervsmæssig kontingentopkrævning mv., kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.

Udgifter ved visse aktiviteter, der kunne synes at være af erhvervsmæssig art, vil på trods heraf ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, fordi aktiviteten skal henføres til den ikke-skattepligtige del af foreningens virke, der finansieres af skattefri kontingenter.

En arbejdsmarkedssammenslutning vil ofte drive eksempelvis undervisnings-, forlags-, informations- eller konsulentvirksomhed. I det omfang sådanne aktiviteter i overvejende grad stilles til rådighed for sammenslutningens medlemmer, vil aktiviteten i sig selv tit være underskudsgivende. Et sådant underskud vil normalt ikke kunne fradrages ved indkomstopgørelsen, medmindre underskuddet må anses for enkeltstående, hvis driften må anses for erhvervsmæssigt anlagt.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
TfS 1999, 555 ØLD	Østre Landsret har taget stilling til spørgsmålet om fradrag for driftsunderskud efter FBL § 8, stk. 2, idet det var afgørende, om der var tale om erhvervsmæssig virksomhed. En arbejdsmarkedssammenslutning omfattet af FBL § 1, stk. 1, nr. 3, købte i 1980 et hotel for at drive dette som kursuscenter mv., og i de følgende år blev hotellet drevet med kursusvirksomhed og hoteldrift. Virksomheden gav betydelige underskud. Landsretten lagde vægt på, at der ikke fra sagsøgerens side havde været planer om, at virksomheden skulle give overskud, og der var betydelige underskud i hvert af årene 1982-1992. Landsretten fandt, at der ikke - heller ikke på længere sigt - havde været udsigt til, at driften kunne give overskud. Under disse omstændigheder havde foreningen ikke krav på fradrag for underskud efter FBL § 8, stk. 2. Udgifter, der både vedrører erhvervelsen af skattefri indtægter og erhvervelsen af skattepligtige indtægter, skal, hvis der ikke er andre holdepunkter, fordeles efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefri indtægt. Det samme gælder ved en blandet benyttelse af afskrivningsberettigede aktiver.
TfS 1999, 181 ØLD	Østre Landsret har stadfæstet Landsskatterettens kendelse vedrørende spørgsmålet om fordeling af en arbejdsmarkedssammenslutnings udgifter, som ikke kunne henføres til bestemte indkomstgrupper. Problemet i sagen var, om skattemyndighederne havde været berettiget til skønsmæssigt at henføre en del af udgifterne til den skattepligtige indkomst, i stedet for, som påstået af klageren, at fordele udgifterne efter forholdet mellem den skattepligtige og den skattefri indkomst. Arbejdsmarkedssammenslutningens indkomst bestod dels af skattefri kontingentindtægter, dels af skattepligtige rente- og udbytteindtægter, hvorfor en række udgifter skulle fordeles på de to indkomstgrupper efter FBL § 8, stk. 2, hvorefter der kun kan fradrages udgifter, som vedrører skattepligtige indtægter. Udgifterne til formueadministration var imidlertid af en sådan karakter, at de ikke direkte kunne fordeles på den skattepligtige og ikke-skattepligtige indkomst. Landsskatteretten havde fundet, at det under de foreliggende omstændigheder var i overensstemmelse med fondsbeskatningscirkulæret at udøve et skøn over, hvad formueadministrationen af den skattepligtige indkomst havde kostet, så kun den del af udgifterne, der efter denne skønsmæssige vurdering var medgået til formueadministration af den skattepligtige indkomst (rente- og udbytteindtægterne), kunne fratrækkes som driftsudgifter.
Landsskatteretskendelser
TfS 1995, 240 LSR	Landsskatteretten afgjorde, at en arbejdsmarkedssammenslutningen ikke kunne antages at drive erhvervsmæssig virksomhed ved udgivelse af et fagblad, der blev sendt til medlemmerne gratis i kraft af deres medlemskab. Det underskud, som fremkom ved udgivelsen, var derfor ikke fradragsberettiget.