Indhold

Dette afsnit beskriver, hvad der anses for og ikke anses for ophold uden for riget i relation til LL § 33 A.

Afsnittet indeholder:

  • Geografisk afgrænsning
  • Søfolk
  • Flypersonel
  • Arbejde udført i Danmark
  • Sygdom, barsel og korterevarende kursus
  • Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Se også

Se også CIR nr. 72 af 17.4.1996, pkt. 5.2.2.

Geografisk afgrænsning

Skattelempelse efter LL § 33 A gælder for lønindkomst, som en lønmodtager optjener uden for riget ved personligt arbejde i tjenesteforhold.

Uden for riget er i den sammenhæng uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Dansk, færøsk og grønlandsk luftrum, territorialfarvand og kontinentalsokkel er en del af riget.

Personer, der arbejder på installationer og borerigge i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for den danske, færøske og grønlandske kontinentalsokkel, har ophold uden for riget.

Søfolk

På grund af de særlige arbejdsvilkår for søfolk, herunder fiskere, kan denne lønmodtagergruppe normalt kun anses for at have ophold uden for riget, hvis de uden nogen form for afbrydelse befinder sig uden for riget i mindst 6 måneder.

Det skyldes, at opholdet i udlandet anses for afbrudt, når de kommer her til landet.

Hvis der er tale om en længere forhyring på et eller flere danske eller udenlandske fartøjer, der har base i udlandet, og som ikke anløber dansk havn eller sejler i dansk territorialfarvand, kan LL § 33 A anvendes. Det kræver, at de øvrige betingelser i LL § 33 A er opfyldt.

Flypersonel

Flypersonel, der under deres udlandsophold flyver til og fra danske, færøske og grønlandske destinationer, opfylder ikke kravet om ophold uden for riget, og LL § 33 A kan derfor ikke anvendes.

Det danske luftrum er en del af riget, og arbejdet udføres derfor i Danmark, når flypersonel flyver gennem dansk luftrum på vej til og fra destinationer udenfor riget.

Det arbejde, der udføres i dansk luftrum, anses for at være nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, og udlandsopholdet afbrydes derfor ikke, med mindre flyet lander på destinationer indenfor riget. Det gælder også for en enkelt landing.

Arbejde udført i Danmark

Hvis der under udlandsopholdet erhverves lønindtægt for arbejde udført i Danmark, er udlandsopholdet afbrudt. Det gælder, selv om arbejdet i Danmark har været af kortvarig karakter.

Eksempel - arbejde i virksomhed i Danmark

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at appellanten under ophold i Danmark ikke havde udført arbejde i sin IT virksomhed, der havde bidraget til virksomhedens indtægter, og Højesteret fandt allerede som følge heraf, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke var opfyldt. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel - udlandsopholdet afbrudt

En eksportchauffør ansat i en italiensk vognmandsforretning kunne ikke opnå skattelempelse efter LL § 33 A. Skatteministeriet blev spurgt, om en langturschauffør, der var hjemmehørende i Danmark, kunne opnå skattelempelse efter LL § 33 A. Langturschaufføren var udstationeret til Italien. Han skulle arbejde for en italiensk vognmand. Lønnen blev udbetalt af den italienske arbejdsgiver. Arbejdet bestod i eksportkørsel mellem Danmark og Italien. Skatteministeriet svarede, at LL § 33 A ikke kunne anvendes, fordi udlandsopholdet bliver afbrudt, når der optjenes lønindkomst for arbejde udført i Danmark. Se TfS 1985,532.

Eksempel - udlandsopholdet ikke afbrudt

En lastbilchauffør var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for løn optjent i Y-land. Lastbilchaufføren var timelønnet og fik løn for transporttiden mellem hjemmet i Danmark og Y-land i forbindelse med weekend/ferieophold. Han kørte ikke lastbilen til Danmark. Landsskatteretten fandt, at transporttiden i Danmark ikke kunne karakteriseres som arbejde, og at lønnen for transporttiden derfor ikke havde karakter af løn for arbejde udført i Danmark. Den del af chaufførens løn, der kunne henføres til transporttiden i Danmark, skulle anses for en integreret del af det samlede vederlag for arbejde udført i Y-land. Se SKM2016.34.LSR.

Udlandsopholdet anses for afbrudt, hvis en person modtager arbejdsløshedsdagpenge under et ophold i Danmark.

Hvis et arbejdsophold her i riget har været nødvendigt for arbejdet i udlandet, afbryder det ikke udlandsopholdet. Arbejdsopholdet skal dog medregnes i de 42 dage, lønmodtageren højst må opholde sig i Danmark inden for 6 måneder.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2.2.4 om nødvendigt arbejde her i riget i relation til 42-dages-reglen.

Sygdom, barsel og korterevarende kursus

Hvis lønmodtageren modtager løn under sygdom eller barsel eller sygedagpenge eller barselsdagpenge under et ophold i Danmark, anses udlandsopholdet ikke for afbrudt. Hvis der udføres arbejde i Danmark under en barselsorlov, afbrydes udlandsopholdet, med mindre der er tale om nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet.

Udlandsopholdet anses ikke for afbrudt, hvis lønmodtageren modtager løn under et kortvarigt kursus i Danmark, der har direkte forbindelse med det arbejde, der udføres i udlandet.

Opholdene i Danmark skal medregnes i de 42 dage, lønmodtageren højst må opholde sig i Danmark inden for 6 måneder. Den indkomst, der modtages ved ophold i Danmark under sygdom, barsel eller kursus, er ikke indkomst optjent ved ophold uden for riget. Skatten af indkomsten kan derfor ikke lempes efter LL § 33 A.

Se også

Se også afsnit C.F.4.2.2.4 om 42-dages-reglen.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2007.501.HR

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at appellanten under ophold i Danmark ikke havde udført arbejde i sin IT virksomhed, der havde bidraget til virksomhedens indtægter, og Højesteret fandt allerede som følge heraf, at betingelserne for lempelse efter ligningslovens § 33 A ikke var opfyldt.

Byretsdomme

 SKM2018.207.BR

Retten fandt, at den skattepligtige ikke havde løftet bevisbyrden for, at betingelserne i ligningslovens § 33 A, stk. 1, var opfyldt. Retten lagde i den forbindelse vægt på, at den skattepligtiges kreditkort løbende blev benyttet i Danmark, at den skattepligtige ikke havde godtgjort, at han ikke havde mulighed for at opholde sig i Danmark, når han havde "off-tid" i medfør af ansættelseskontrakten, og at der for visse perioder alene var fremlagt billeder fra udlandet som bevis for opholdene. Retten udtalte i den sammenhæng, at det under de beskrevne omstændigheder påhvilede den skattepligtige med en meget høj grad af sikkerhed at bevise, at han opholdt sig i udlandet, hvilket den skattepligtige ikke havde gjort. Retten lagde endvidere vægt på, at den skattepligtige ikke havde bevist, at han havde optjent løn i den periode, som parterne var enige om kunne give grundlag for lempelse efter sin tidsmæssige udstrækning. Retten henviste i denne sammenhæng til, at det er optjeningstidspunktet, der er afgørende for retten til lempelse.

 

Landsskatteretten

SKM2016.34.LSR

En lastbilchauffør var berettiget til lempelse efter LL § 33 A, stk. 1, for løn optjent i Y-land. Lastbilchaufføren var timelønnet og fik løn for transporttiden mellem hjemmet i Danmark og Y-land i forbindelse med weekend/ferieophold. Han kørte ikke lastbilen til Danmark. Landsskatteretten fandt, at transporttiden i Danmark ikke kunne karakteriseres som arbejde, og at lønnen for transporttiden derfor ikke havde karakter af løn for arbejde udført i Danmark. Den del af chaufførens løn, der kunne henføres til transporttiden i Danmark, skulle anses for en integreret del af det samlede vederlag for arbejde udført i Y-land.

Andre afgørelser

TfS 1985,532

Eksportchauffør udførte eksportkørsel mellem Danmark og Italien. Udlandsopholdet blev afbrudt ved arbejde i Danmark. Eksportchaufføren kunne ikke få lempelse efter LL § 33 A. Skattelempelse nægtet.