Indhold

Dette afsnit beskriver reglerne om, på hvilket tidspunkt den erhvervsdrivende beskattes af tilbagebetalte ejendomsskatter, moms og lønsumsafgifter, og på hvilket tidspunkt efterbetalinger af ejendomsskatter, moms og lønsumsafgifter kan fradrages skattemæssigt.

Afsnittet indeholder:

Regel
Efterbetaling/tilbagebetaling uden tvist
Efterbetaling/tilbagebetaling med tvist
Tilbagefordeling, hvis beskatningstidspunktet er udskudt
Oversigt over ►domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄

Se også

Se også afsnit C.C.2.5.3.3.8 om fradragstidspunktet for ejendomsskatter.

Regel

Tidspunktet for beskatning af tilbagebetalte ejendomsskatter, moms og lønsumsafgift er retserhvervelsestidspunktet. En indtægt skal som hovedregel tages med ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvor der er erhvervet endelig ret til beløbet. Se SL § 4.

Hvis der i stedet skal ske efterbetaling, er det forpligtelsestidspunktet, der er afgørende for, i hvilket indkomstår udgiften kan fradrages. Se Skat 1990.10.793, (TfS 1990.454 LSR), som også illustrerer, at kravet skal kunne gøres op.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har i et styresignal, SKM2009.651.SKAT, om den skattemæssige behandling af tilbagebetalt moms og lønsumsafgift præciseret, at reglerne i de følgende tekstafsnit er gældende ret. Styresignalet handler også om efterbetaling. Se også ØLD af 30. nov. 1979 (skd. 54.248).

De samme principper gælder for ejendomsskatter. Se TfS 1995, 227 SKM.

Hvornår forpligtelses- eller retserhvervelsestidspunktet indtræder, afhænger af, om der er en tvist om kravet eller ej.

Efterbetaling/tilbagebetaling uden tvist

Efterbetaling eller tilbagebetaling af ejendomsskatter, moms og lønsumsafgift skal som udgangspunkt fradrages eller beskattes i det indkomstår, som beløbene faktisk vedrører, dvs. det år, hvor skatten/momsen/lønsumsafgiften ville have haft indflydelse på indkomstopgørelsen, hvis den havde været afregnet/beregnet korrekt.

Et selskabs krav på tilbagebetaling af for meget indbetalt moms var allerede opstået på det tidspunkt, hvor der var foretaget en forkert afregning og indbetaling. Desuden var tilbagebetalingskravet ikke bestridt, og SKAT (nu Skattestyrelsen) havde ikke inden for rimelig tid efter, at efterreguleringskravet var fastslået, varslet konsekvensændring af selskabets skatteansættelser i de indkomstår, som forhøjelserne oprindeligt vedrørte. Det fremgår af kendelsen, at tilbagebetaling af moms og lønsumsafgift skal henføres til de indkomstår, som efterreguleringen vedrører, og ikke til tilbagebetalingsåret. Se SKM2009.451.LSR.

Efterbetaling/tilbagebetaling med tvist, der udskyder fradrags- eller beskatningstidspunktet

Det er en anden situation, hvis efterbetaling eller tilbagebetaling af ejendomsskatter, moms eller lønsumsafgift skal ske efter, at der har været tvist om kravets berettigelse. Så må beskatningstidspunktet anses for at være udskudt.

Beskatningstidspunktet bliver udskudt, indtil der ved dom eller administrativ afgørelse bliver opgjort et efterbetalings- eller tilbagebetalingskrav. I disse tilfælde skal fradrag eller beskatning ske i det indkomstår, hvor der er konstateret en endelig retlig forpligtelse for den erhvervsdrivende eller Skattestyrelsen til at betale beløbet.

Tilbagefordeling, hvis beskatningstidspunktet er udskudt

Hvis beskatningstidspunktet er udskudt på grund af en tvist, bør Skattestyrelsen i de tilfælde, hvor der er truffet en afgørelse, der fastslår efterbetalings- eller tilbagebetalingskravet, imødekomme ansøgninger fra erhvervsdrivende, der ønsker skatten/momsen mv. regnet med til skatteansættelsen for det indkomstår, som den vedrører, dvs. til det år, hvor den ville have haft indflydelse på indkomstopgørelsen, hvis skatten/momsen mv. havde været beregnet korrekt.

Dette gælder kun i de tilfælde, hvor det er muligt at genoptage skatteansættelsen efter de gældende frister i SFL §§ 26 og 27, jf. § 34 a, stk. 4. Reglerne om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen er nærmere beskrevet i afsnit A.A.8.2.3 om de processuelle regler for Skatteforvaltningens opgaver.

Se også

Se også afsnit

C.C.2.2.2.14 om den skattemæssige behandling af moms og lønsumsafgift
C.H.3 Løbende indtægter og udgifter på fast ejendom, om selve fradragsretten for ejendomsskatter
E.A.3.1.1 i ældre udgaver af Ligningsvejledningen, Erhvervsdrivende, senest 2011-2, om den skattemæssige behandling af AMBI.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM2008.827.VLR	Landsretten fastslog, at der ved anke til domstolene om et krav om tilbagebetaling af AMBI med tillæg af renter var en reel tvist om kravet. Indtægten kunne derfor ikke anses for endeligt erhvervet før ankesagen var afgjort. Indtægten skulle derfor først beskattes på dette tidspunkt.
SKM2003.71.VLR	En skatteyder havde haft en sag med de norske skattemyndigheder om efterbetaling af told for nogle år i starten af 1990'erne. I 1995 traf Tolddistriktchefen i Trondheim en afgørelse i sagen, og i 1997 blev sagen afgjort af Toll- og Avgiftsdirektoratet (den øverste administrative myndighed på området). Skatteyderen indbragte sagen for domstolene i 1998, hvor sagen blev forligt i 2000. Da skatteyderen, også efter Toll- og Avgiftsdirektoratets afgørelse i 1997, havde været af den opfattelse, at toldmyndighedernes krav var uberettiget, og havde anlagt sag i 1998, fandt landsretten i skattesagen, at der i 1997 havde været en reel tvist om toldmyndighedernes krav. Kravet kunne derfor ikke anses for at være endeligt fastslået i dette år, og fradrag kunne ikke ske i dette år.
ØLD af 30. November 1979, skd.54.248	En ejer af et mejeri havde gennem 6 år afregnet for meget i moms. Beløbet blev tilbagebetalt i 1973, men retten gav ham medhold i, at afgiften skattemæssigt kunne regnes med i de år, afgiften vedrørte, og i hvilke han havde haft krav på tilbagebetaling.
Landsskatteretskendelser
Skat 1990.10.793, (TfS 1990, 454 LSR)	Nye momsdirektiver fra EF medførte, en udlejningsvirksomhed ikke var momspligtig. Efterbeskatning af hensatte momsbeløb skulle ske på tidspunktet for de nye direktiver og ikke i hensættelsesårene. Fradragene i hensættelsesårene kunne derfor opretholdes.