Indhold
Dette afsnit beskriver, på hvilket tidspunkt reklameudgifter kan trækkes fra.
Afsnittet indeholder:
- Regel: Reklame
- Regel: Rabatydelser
- Oversigt over ►domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.◄
Regel: Reklame
Udgifter til reklame kan trækkes fra, når de afholdes, uanset om formålet med udgifterne er at opnå salg i det aktuelle eller i senere indkomstår. Se LL § 8, stk. 1, som præciserer SL § 6, stk. 1, litra a, på dette punkt, og afsnit C.C.2.2.2.5.3.
Regel: Rabatydelser
Rabat, som er ydet til en varedebitor, og som skyldes på statustidspunktet, kan fratrækkes. Rabatterne beregnes efter en opgørelse af hver enkelt varedebitors eventuelle krav på dette tidspunkt.
Varesalget kan reduceres med ydede rabatter. Denne reduktion skal ske i det år, hvor kravet på rabatten gøres gældende af kunderne. Der kan altså ikke henlægges til at imødegå uvisse rabatkrav, fx kasserabat. Se LSRM 1970.151, LSRM 1975.67 og LSRM 1975.153.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
LSRM 1975.67
|
En købmand kunne ikke hensætte til dækning af endnu ikke indløste rabatmærker. Udgiften skulle trækkes fra i det år, hvor forpligtelsen blev aktuel. |
Se tilsvarende LSRM 1975.153.
|
|
LSRM 1970.151
|
Der kunne ikke hensættes til rabatydelse, fordi det på statustidspunktet måtte anses for uvist, i hvilket omfang rabatforpligtelsen blev aktuel. Fradrag kunne derfor først tages i det år og i det omfang, hvori kunderne faktisk gjorde kravet på rabatten gældende.
|
|
|
Skatterådet
|
| SKM2017.516.SR |
Skatterådet kunne bekræfte, at det ville være personlig indkomst for kunderne i Spørger at modtage en rabat på baggrund af kundens låneengagement med NN.
Skatterådet kunne desuden bekræfte, at de kunder, der havde et låneengagement med Spørger, kunne modtage en rabat, som en nedsættelse af en fradragsberettiget udgift. Skatterådet kunne også bekræfte, at Spørger havde fradrag for den ydede rabat, både hvor kunden havde lån hos NN og hos Spørger.
Afslutningsvist kunne Skatterådet bekræfte, at kunderne ville retserhverve rabatten på udbetalingstidspunktet, og at Spørgers fradragstidspunkt var på udbetalingstidspunktet.
|
|