Det er en betingelse for, at anpartsreglerne gælder, at virksomheden kan anses som erhvervsmæssig efter gældende skattemæssig praksis om denne afgrænsning. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 9.

Om afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed overfor hobbyvirksomhed, se afsnit C.C.1.3. Om afgrænsning overfor lønmodtagere, se  afsnit C.C.1.2.

Bemærk

PSL § 4, stk. 1, nr. 9, gælder også, selvom aktiverne i virksomheden ikke er afskrivningsberettigede.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelser

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsretsdomme

SKM2012.17.VLR

"Working Interests" skulle anses som ejerandele i amerikanske olieudvindingsvirksomheder og ikke som udbytteretter i henhold til AL § 40, stk. 2. Skatteyderen havde ved at eje disse working interests reelt fået et medejersksb til de enkelte projekter, ikke blot til de mineraler, der blev indvundet men også til det produktionsudstyr m.v., der knytter sig til projektet. Skatteyderen havde også ret til et eventuelt overskud i projektet og hæftede for et eventuelt underskud, idet hæftelsen dog var begrænset til det indskud, der var foretaget i de enkelte projekter. De erhvervede working interests blev anset for at være en andel af en erhvervsvirksomhed med olieudvinding og ikke som udbyttekontrakter, jf. AL § 40, stk. 2. Antallet af ejere i de enkelte projekter var større end 10 og skatteyderen deltog ikke i væsentligt omfang i driften af de enkelte projekter. Indkomsten fra de enkelte projekter (working interests) var derfor omfatttet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 (nu 9).

Det var ikke godtgjort, at der eksisterede en administrativ praksis, hvorefter working interests skulle anses som udbyttekontrakter, der var afskrivningsberettigede efter AL § 40, stk. 2.

Dommen er stadfæstet af Højesteret i SKM2013.793.HR.

Anken til Højesteret omfattede kun det sidstnævnte spørgsmål.

Se også:

SKM2012.412.LSR

SKM2010.464.LSR

SKM2010.87.LSR

og SKM2007.351.SR

 

Landsskatteretskendelser

SKM2012.412.LSR

Et kommanditselskab drev selvstændig virksomhed med lån mod pant i fast ejendom til danske boligejere, der selv beboede deres ejendom.Landsskatteretten anså kommanditselskabets virksomhed for at være udlånsvirksomhed og ikke almindelig porteføljepleje. Indkomsten fra virksomheden var derfor omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 (nu 9). Antallet af ejere af virksomheden var større end 10, og skatteyderen deltog ikke i virksomhedens drift i væsentligt omfang.