Indhold

Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de motorkøretøjer, der er omfattet af reglerne om miljøbidrag.

Afsnittet indeholder:

  • Motorkøretøjer omfattet af reglerne
  • Motorkøretøjer, der ikke er omfattet af reglerne.

Motorkøretøjer omfattet af reglerne

Bidragspligten omfatter følgende motorkøretøjer:

  • Biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1)
  • Biler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebil N1).

Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 2, stk. 1.

Motorkøretøjer, der ikke er omfattet af reglerne

Reglerne gælder ikke for motordrevne køretøjer, der er omfattet af færdselslovens bestemmelser om selvforsikrede køretøjer og som følge heraf ikke er dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab. Se lov om miljøbidrag, godtgørelse og skrotningsbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler § 2, stk. 3.