Anvendelse af ækvivalente varer medfører, at varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, kan erstattes af varer, der er i fri omsætning i EU. Ved ækvivalente varer forstås EU-varer, som forædles i stedet for ikke-EU-varer, der er henført under aktiv forædling. Se EUTK artikel 223, stk. 1 og stk. 2, litra a).

Det er en forudsætning for at anvende ordningen, at EU-varerne kan betragtes som ækvivalente med de varer, der er importeret under aktiv forædling.

Hovedregel

Som hovedregel gælder, at EU-varer kan betragtes som ækvivalente med de ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, hvis følgende tre betingelser er opfyldt:

  • Varerne skal høre under samme ottecifrede kode i Toldtariffen,
  • Varerne skal være af samme handelskvalitet, og
  • Varerne skal have samme tekniske egenskaber.

Se EUTK artikel 223, stk. 1.

Varerne, som kan anvendes i stedet for importerede varer henført under ordningen, kan fx være:

  • Importerede varer fra samme leverandør, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
  • Importerede varer fra andre leverandører, hvor varerne er bragt i fri omsætning i EU
  • Varer fra EU, som allerede er i fri omsætning i EU.

Undtagelser

Som undtagelse fra hovedreglen kan følgende varer alligevel anses som ækvivalente varer, der kan henføres under proceduren for aktiv forædling, uanset at ovenstående betingelser ikke er opfyldt:

  • Varer, som befinder sig på et mere fremskredent produktionstrin end de ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling, når den overvejende del af forædlingsprocessen for disse ækvivalente varers vedkommende foregår i bevillingshaverens virksomhed eller i den virksomhed, hvor forarbejdningen foretages på bevillingshaverens foranledning
  • I tilfælde af reparation: nye varer i stedet for brugte varer eller varer, der er i bedre stand end de ikke-EU-varer, der er henført under proceduren for aktiv forædling
  • Varer med tekniske egenskaber, der ligner de varer, de træder i stedet for, forudsat at de har samme ottecifrede kode i Toldtariffen og den samme handelskvalitet.

Se DF artikel 169, stk. 6.

Forbud mod anvendelse af ækvivalente varer

I følgende situationer kan der ikke gives tilladelse til at anvende ækvivalente varer, uanset om varerne opfylder betingelserne for at kunne anses som ækvivalente varer:

  • Hvis der kun foretages sædvanlige behandlinger (se afsnit F.A.19.7 for en oversigt over tilladte sædvanlige behandlinger)
  • Hvis der vil blive udstedt et præferenceoprindelsesbevis ved eksport til visse lande uden for EU's toldområde, når der i den pågældende præferenceaftale er forbud mod godtgørelse af eller fritagelse for told for varer uden oprindelsesstatus, der anvendes under aktiv forædling
  • Hvis anvendelse af ækvivalente varer kan føre til en uberettiget importafgiftsfordel
  • Hvis det i øvrigt er fastsat i EU-lovgivningen.

Se EUTK artikel 223, stk. 3.

I følgende situationer kan der ikke anvendes ækvivalente varer, da det enten kan lede til en uberettiget fordel eller fordi det er fastsat i lovgivningen: 

  • Hvis de varer, der henføres under proceduren for aktiv forædling, bliver genstand for en midlertidig eller endelig antidumpingtold, en udligningstold, en beskyttelsesforanstaltning eller en tillægstold, der stammer fra en suspension af indrømmelser, hvis de angives til overgang til fri omsætning
  • Hvis der er tale om varer eller produkter, som er genetisk modificerede, eller som indeholder elementer, der er genetisk modificerede
  • Hvis der er tale om at ækvivalere økologiske og konventionelt fremstillede varer.

 Se DF artikel 169, stk. 2, 5 og 7.

Særlige bestemmelser for landbrugsprodukter

Derudover er der fastsat en række undtagelser fra og betingelser for at anvende ækvivalens for diverse landbrugsprodukter:

  • Ris henhørende under KN-kode 1006 betragtes kun som ækvivalente varer, når de henhører under den samme ottecifrede kode i den kombinerede nomenklatur. Dog for så vidt angår ris af længde under 6,0 mm og med et forhold mellem længde og bredde på mindst 3, samt ris af længde 5,2 mm og derunder og med et forhold mellem længde og bredde på mindst 2, er det kun forholdet mellem længde og bredde, der er afgørende for fastsættelse af ækvivalensen. Risen måles i henhold til bestemmelserne i bilag A, punkt 2, litra d), til forordning (EF) nr. 3072/95 om den fælles markedsordning for ris.

  • Hvede - Ækvivalente varer må kun anvendes mellem hvede, der er høstet i et tredjeland, og som allerede er overgået til fri omsætning, og hvede, der ikke stammer fra EU, og som henhører under samme ottecifrede KN-kode og har samme handelsmæssige kvalitet og samme tekniske egenskaber.
    Imidlertid
    • kan der vedtages undtagelser fra forbuddet mod anvendelsen af ækvivalente varer for hvede, når Kommissionen efter høring af Toldkodeksudvalget har udsendt en meddelelse herom til medlemsstaterne
    • er anvendelsen af ækvivalente varer tilladt mellem hård hvede fra EU og hård hvede med oprindelse i tredjelande, forudsat at de anvendes til fremstilling af pastaprodukter henhørende under KN-kode 1902 11 00 og 1902 19.

  • Sukker - Anvendelse af ækvivalente varer er tilladt mellem rårørsukker fra tredjelande henhørende under KN-kode 1701 13 90 og/eller KN-kode 1701 14 90 og sukkerroer henhørende under KN-kode 1212 91 80, forudsat at der opnås forædlingsprodukter henhørende under KN kode 1701 99 10 (hvidt sukker).
    Den tilsvarende mængde råsukker af den standardkvalitet, som er fastsat i bilag III, punkt B, nr. III til forordning (EU) nr. 1308/2013, beregnes ved at multiplicere mængden af hvidt sukker med en koefficient på 1,0869565. Den tilsvarende mængde rårørsukker, der ikke er af standardkvalitet, beregnes ved at multiplicere mængden af hvidt sukker med en koefficient, der findes ved at dividere 100 med udbyttet af rårørsukker. Udbyttet af råsukker beregnes som fastsat i bilag III, punkt B, nr. III, i forordning (EU) nr. 1308/2013.

  • Levende dyr og kød - ækvivalente varer må ikke anvendes ved aktiv forædling af levende dyr og kød.
    Der kan gives undtagelser fra forbuddet mod anvendelsen af ækvivalente varer for kød, der har været genstand for en meddelelse til medlemsstaterne fra Kommissionen efter en undersøgelse foretaget af et organ bestående af repræsentanter for medlemsstaternes toldadministrationer, hvis ansøgeren kan bevise, at undtagelsen er nødvendig af økonomiske årsager, og at toldmyndighederne fremsender et forslag til kontrolforanstaltninger, som de agter at anvende til kontrol af proceduren.

 

  • Majs - Anvendelse af ækvivalente varer mellem majs fra Unionen og majs fra tredjelande kan kun finde sted i følgende tilfælde og på følgende betingelser:
    • For majs, der skal anvendes til fremstilling af dyrefoder, er det muligt at anvende ækvivalente varer, hvis der iværksættes et toldkontrolsystem for at sikre, at majs fra tredjelande reelt er anvendt til fremstilling af dyrefoder.
    • For majs, der skal anvendes til fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter, er det muligt at anvende ækvivalente varer for alle sorter bortset fra amylopectinrige sorter (vokslignende majs eller "Waxy" majs), der kun er indbyrdes ækvivalente.
    • For majs, der skal anvendes til fremstilling af produkter af groft mel, er det muligt at anvende ækvivalente varer for alle sorter bortset fra majs af den glasagtige art (Platamajs af typen "Duro" og flintmajs), der kun er indbyrdes ækvivalente.

  • Olivenolie



    • A - Anvendelse af ækvivalente varer er kun tilladt i følgende tilfælde og på følgende betingelser:

      • Jomfruolie

        • mellem ekstra jomfruolie af EU-oprindelse, som henhører under KN-kode 1509 10 90, og som svarer til beskrivelsen i bilag VII, del VIII, punkt 1, litra a), i Rådets forordning (EU) 1308/2013 og ekstra jomfruolie af ikke-EU-oprindelse, som henhører under samme KN-kode, for så vidt forædlingsprocessen fører til fremstilling af ekstra jomfruolie, som henhører under KN-kode 1509 10 90, inden for de respektive grænser i ovennævnte punkt 1, litra a)

        • mellem ekstra jomfruolie af EU-oprindelse, som henhører under KN-kode 1509 10 90, og som svarer til beskrivelsen i bilag VII, del VIII, punkt 1, litra b), i Rådets forordning (EU) 1308/2013 og ekstra jomfruolie af ikke-EU-oprindelse, som henhører under samme KN-kode, for så vidt forædlingsprocessen fører til fremstilling af ekstra jomfruolie, som henhører under KN-kode 1509 10 90, inden for de respektive grænser i ovennævnte punkt 1, litra a)

        • mellem bomolie af EU-oprindelse, som henhører under KN-kode 1509 10 10, og som svarer til beskrivelsen i bilag VII, del VIII, punkt 1, litra c), i forordning (EU) nr. 1308/2013, og bomolie af ikke-EU-oprindelse, som henhører under samme KN-kode, for så vidt forædlingsproduktet er:

          - raffineret olivenolie, som henhører under KN-kode 1509 90 00, svarende til beskrivelsen i ovennævnte bilag VII, del VIII, punkt 2, eller

          - olivenolie henhørende under KN-kode 1509 90 00 svarende til beskrivelsen i nævnte bilag VII, del VIII, punkt 3, og fremstillet ved en sammenstikning med jomfruolie af EU-oprindelse henhørende under KN-kode 1509 10 90.

      • Olie af presserester

        mellem råolie af presserester af EU-oprindelse, som henhører under KN-kode 1510 00 10, og som svarer til beskrivelsen i bilag VII, del VIII, punkt 4, i forordning (EF) nr. 1234/2007, og råolie af presserester af ikke-EU-oprindelse, som henhører under samme KN-kode, forudsat at forædlingsproduktet olivenolie af presserester, som henhører under KN-kode 1510 00 90, og som svarer til beskrivelsen i ovennævnte bilag VII, del VIII, punkt 6, er fremstillet ved en sammenstikning med jomfruolie af EU-oprindelse henhørende under KN-kode 1509 10 90.

 

    1. B - Den i afsnit A, punkt 1, litra c), andet led, og afsnit A, punkt 2 omhandlede sammenstikning med jomfruolie af ikke-EU-oprindelse, anvendt på samme måde, tillades dog kun, hvor kontrollen med proceduren er tilrettelagt således, at det kan konstateres, hvilken andel jomfruolien af ikke-EU-oprindelse udgør af den samlede eksporterede blanding.

 

    1. C - Forædlingsprodukterne skal være emballeret i pakninger til detailsalg med indhold af 220 liter eller derunder. Når det drejer sig om godkendte beholdere på maksimum 20 ton, kan toldmyndighederne dog tillade eksporten af de i de ovennævnte punkter omhandlede olier på betingelse af systematisk kontrol af det eksporterede produkts kvalitet og kvantitet.

 

    1. D - Kontrollen med ækvivalensen sker ved en kontrol af handelsbøgerne, hvad angår de i blandingerne anvendte mængder olie, og af de pågældende kvaliteter ved at sammenholde de tekniske kendetegn ved de prøver af ikke-EU-olie, der er udtaget ved stikprøve på tidspunktet for henførslen under proceduren, med de tekniske kendetegn ved prøver af den anvendte EU-olie, der er udtaget på tidspunktet for bearbejdningen af det pågældende forædlingsprodukt, samt med de tekniske kendetegn ved de prøver, der er udtaget på tidspunktet for den faktiske eksport af forædlingsprodukterne ved udgangsstedet. Prøveudtagningen sker efter de internationale standarder EN ISO 5555 (om prøveudtagning) og EN ISO 661 (for forsendelse af prøver til laboratoriet og forberedelse af prøverne til forsøg). Analysen sker efter de parametre, der er omhandlet i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 2568/91.

  • Mælk og mejeriprodukter - Anvendelse af ækvivalente varer er kun tilladt under følgende forudsætninger:

    Vægten af hver af bestanddelene mælketørstof, mælkefedt og mælkeprotein i de importerede varer må ikke overstige vægten af hver af disse bestanddele i de ækvivalente varer.

    I tilfælde, hvor den økonomiske værdi af de varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, fastsættes ved kun en eller to af førnævnte bestanddele, kan vægten dog beregnes på grundlag af denne eller disse bestanddel(e). Bevillingen skal specificere de nærmere enkeltheder, navnlig referenceperioden for beregningen af den samlede vægt. Referenceperioden må ikke overstige 4 måneder.

    Vægten af de relevante bestanddele i de varer, der skal henføres under proceduren for aktiv forædling, og i de ækvivalente varer skal være angivet i de relevante toldangivelser og oplysningsskemaer, således at toldmyndighederne har mulighed for at kontrollere ækvivalensen på grundlag af disse oplysninger.

Se DF, artikel 169, stk. 7 og bilag 71-04.