Tilladelse til brug af de forenklede procedurer gives kun til virksomheder eller personer, der
- er etableret i EU (hvis tilladelsen drejer sig om samlet sikkerhedsstillelse, skal virksomheden eller personen dog være etableret i det EU-land, hvor sikkerheden gives)
- regelmæssigt benytter proceduren for EU-forsendelse, dvs. regelmæssigt afsender eller modtager varer, og
- ansøgeren skal opfylde kriterierne i kodeksen artikel 39, stk. 1, litra a, b og d
- ikke har begået alvorlige eller gentagne lovovertrædelser af told- og skattelovgivningen, herunder idømte alvorlige strafbare handlinger i tilknytning til ansøgerens økonomiske virksomhed
- ansøgeren skal have en høj grad af kontrol over sin virksomhed og over varestrømmen, således at det nemt og hurtigt er tilgængeligt at foretage kontrol
- have praktisk kompetence eller tilsvarende professionelle kvalifikationer, som har direkte tilknytning til den pågældende aktivitet
En ansøgning om benyttelse af de forenklede procedurer skal være skriftlig, dateret og underskrevet. Ansøgningen skal derudover indeholde alle de nødvendige oplysninger for at sikre, at vilkårene for den enkelte type af forenklinger kan overholdes.
I tilladelsen fastsættes betingelserne for anvendelse af de forenklede procedurer samt gældende kontrol og regnskabsregler.
Virksomheden skal underrette Toldstyrelsen om alle de forhold, der opstår efter tilladelsen er givet og som kan påvirke indholdet af tilladelsen.
De generelle betingelser for at få tilladelse til de forenklede ordninger står i artikel 191-200 i DF.