Toldmyndighederne udarbejder en kontrolplan for den virksomhed, der får bevilling til at toldangive ved indskrivning i klarerens regnskaber.

Kontrolplanen skal indeholde

  • tilsyn med de toldprocedurer, der er omfattet af bevillingen
  • hyppigheden af toldkontrollerne
  • sikring af, at der foretages effektive toldkontroller for alle trin i indskrivning i klarerens regnskaber
  • i relevant omfang tage hensyn til den 3-årige forældelsesfrist for toldskyld
  • hvis der er dispenseret fra krav om frembydelse, skal typen af kontrol, der skal udføres, medtages i kontrolplanen
  • hvis indskrivning i klarerens regnskaber anvendes i forbindelse med centraliseret toldbehandling, skal det følgende fremgå af kontrolplanen
    • arbejdsfordelingen mellem det tilsynsførende toldsted og frembydelsestoldstedet
    • hensyntagen til forbud og restriktioner gældende for det sted, hvor frembydelsestoldstedet er beliggende.

Se art. 233 i GF.

Det "tilsynsførende toldsted" er det toldsted, som ifølge bevillingen fører tilsyn med, at varerne henføres under den pågældende toldprocedure. Se art. 1, nr. 36), litra b) i DF.