Der opstår toldskyld for indførte ikke-EU-varer i situationer, hvor disse anvendes til fremstilling af forædlingsprodukter, der udføres til et land, med hvilket EU har indgået aftale om præferencetoldbehandling.

Det vil sige, at toldskylden opstår ikke for selve forædlingsproduktet, men for varen uden oprindelse.

Se EUTK artikel 78, stk. 1.

Beregningen af toldværdien skal derfor baseres på overgangen til fri omsætning af varen uden oprindelse, og skal derfor fastsættes efter hovedreglen i EUTK artikel 85, stk. 1.

Efter disse overenskomster er det dog en betingelse, at der skal betales importafgifter for ikke EU-varer, hvis de er medgået til fremstilling af varer under proceduren om aktiv forædling. Dette medfører, at der ved påtegningen af de nødvendige dokumenter for at opnå denne præferencetoldbehandling i lande uden for EU opstår toldskyld ved indførsel.

Artikel 78 EUTK indfører en særlig måde at beregne det beløb, der skal betales i told, således at varer uden oprindelse, som er reeksporteret som et forædlingsprodukt opfylder oprindelsesbestemmelserne om forbud mod toldgodtgørelse (drawback). Se afsnit F.A.9.6.9. Bestemmelsen er derfor en afvigelse fra reglen i EUTK artikel 86, stk. 3, om særlige regler for beregning af importafgiftsbeløbet.

Se EUTK artikel 78, stk. 1 og 2. Se også afsnit F.A.25 om Aktiv Forædling.

Toldskylden opstår på tidspunktet for toldangivelsens antagelse efter EUTK artikel 77, stk. 2.