Indhold
Afsnittet handler om Skatteforvaltningens mulighed for at inddrage en virksomheds registrering efter punktafgiftslovene.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Udvidet mulighed for at inddrage registreringen.
Regel
Der er i de forskellige punktafgiftslove en bestemmelse om, at Skatteforvaltningen kan tage registreringen fra virksomheder, der undlader at stille sikkerhed, som Skatteforvaltningen har pålagt efter OPKL § 11, stk. 1.
Der er også mulighed for at inddrage registreringen efter OPKL § 11, stk. 9, 1. pkt.
Hjemmelen findes i følgende lovbestemmelser:
Der findes en tilsvarende hjemmel for tinglysningsafgift. Se TAL § 17, stk. 3. Tinglysningsafgift er ikke en punktafgift.
Skatteforvaltningen skal genregistrere virksomheden, når den har efterkommet det fremsatte krav.
I de samme love er der strafbestemmelser for at fortsætte den registreringspligtige virksomhed, efter registreringen er inddraget.
Udvidet mulighed for at inddrage registreringen
Der er udvidet mulighed for at inddrage registreringen efter nogle få punktafgiftslove:
- Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, hvis en virksomhed ikke betaler forfaldne told- og afgiftsbeløb senest 14 dage efter, at betalingsfristen er udløbet. Se SPRITAL § 23, stk. 2.
- Skatteforvaltningen kan inddrage registreringen, hvis en virksomhed ikke stiller fuld sikkerhed for afgiftsrestancen, når Skattestyrelsen har krævet det efter SPRITAL § 23, stk. 1. Se SPRITAL § 23, stk. 3.
- ►Skatteforvaltningen kan nægte registrering eller bringe en registrering til ophør, hvis virksomheden eller virksomhedens ejer, bestyrelse, direktion eller anden ledelse har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Se REGAL § 15, stk. 4. Indsat ved lov nr. 265 af 23/04/2008. Se også DJV afsnit I.A.1.9.◄