Indhold

Dette afsnit handler om sameje.

Afsnittet indeholder:
Definition
Regel
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Definition

Sameje betyder, at ejendomsretten til et eller flere aktiver tilkommer flere personer i forening.

Regel

Sameje kan fx opstå

ved aftale eller
ved arv eller
ved gave.

Domstolene er dog tilbageholdende med at statuere sameje mellem ægtefæller. Hvis det bevismæssigt er klart, hvem af parterne der har erhvervet aktivet, er det derfor sjældent, at domstolene accepterer, at der senere er opstået sameje. Se fx UfR 1994.497.VLK, UfR 1998.162.ØLK og UfR 1998.1237.ØLK, der alle afviste at statuere sameje.

Hvis der er tale om et reelt sameje, kan der foretages udlæg i bruttoanparten, der tilhører skyldnerægtefællen.

Hvis samejet er en fast ejendom, kan udlægget tinglyses i skyldnerens andel af ejendommen, og der er intet til hinder for, at andelen begæres solgt på tvangsauktion.

Er der derimod tale om sameje vedrørende løsøre, kan der næppe afholdes tvangsauktion over skyldnerens anpart af løsøret, da der ikke kan forventes interesserede købere til kun en del af et løsøreaktiv. I denne situation kan samejet, hvis der ikke kan opnås enighed med skyldnerens medejer

opsiges af udlægshaveren, hvis der er mulighed herfor eller
opløses ved dom, hvilket dog kræver et sagsanlæg.

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
UfR 1998.1237.ØLK	Hustruen købte i 1982 en ejendom, som tjente til familiens bolig. I 1994 blev boligen solgt, og hustruen købte en ny ejendom. Midlerne til udbetalingen på den nye ejendom stammede fra salget af den første ejendom, som var foretaget umiddelbart forinden. Manden betalte i ikke ubetydeligt omfang ydelser og udgifter vedrørende den nye ejendom. Under en fogedsag mod manden, som var insolvent, fandt landsretten ikke, at der var grundlag for at statuere, at der var opstået sameje mellem ægtefællerne i relation til den nye ejendom. Retten lagde herved navnlig vægt på, at ejendommen siden erhvervelsen havde tjent som fælles bolig for ægteparret og deres mindreårige barn, at hustruen siden erhvervelsen havde haft indtægt i form af mellemste førtidspension suppleret med en mindre lønindkomst, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold. Udlæg i ejendommen for mandens gæld blev derfor nægtet fremme.
UfR 1998.162.ØLK	En begæring om udlæg i en fast ejendom, der ifølge tingbogen tilhørte skyldners ægtefælle, blev afvist, da retten ikke vurderede, at der forelå sameje. At manden havde bidraget til betalingen af ydelser og udgifter vedrørende ejendommen fandtes ikke at medføre, at der var opstået sameje om ejendommen. I den forbindelse tillagde retten det vægt, at ejendommen i hele perioden havde tjent som fælles bolig for ægtefællerne, at hustruen i denne periode havde haft indtægter, og at det efter lov om ægteskabets retsvirkninger § 2 påhviler begge ægtefæller at bidrage til familiens underhold.
UfR 1994.497.VLK	Der var tale om en sag, hvor mandens kreditorer ønskede at gøre udlæg i bl.a. en fast ejendom, som tilhørte mandens ægtefælle. Landsretten statuerede, at der ikke i ægteskabet automatisk var opstået sameje omkring ejendommen, selv om hustruens indtjening kun lige netop rakte til at betale de løbende ydelser på ejendommen, men derimod ikke til andre anskaffelser. At skyldnerægtefællen havde bidraget til økonomien i ægteskabet gjorde ikke, at han dermed havde erhvervet ret til nogen del af ejendommen. Der kunne derfor ikke foretages udlæg i nogen del af ejendommen for mandens gæld.