Indhold
Dette afsnit handler om særeje.
Fælles regler
Det almindelige formuefællesskab - baseret på delingsformue - kan brydes ved, at der før eller under ægteskabet etableres særeje.
Særeje kan etableres ved
- ægtepagt mellem ægtefællerne
- ved et gavebrev fra en gavegiver eller
- ved arv ifølge et testamente.
Se ægtefælleloven §§ 12-23.
Der er mange former for særeje:
jf. nærmere herunder:
Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:
1) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles død. Særeje efter denne bestemmelse betegnes skilsmissesæreje.
2) At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes fuldstændigt særeje.
3) At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje. En sådan aftale kan begrænses til at angå følgende:
- Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes genstandssæreje.
- En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Særeje efter denne bestemmelse betegnes erhvervelsessæreje.
- En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes brøkdelssæreje.
- Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes sumsæreje.
- Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Det beløb, der efter denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling.
Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks.
Ægtefæller kan desuden aftale, at beløb, der er sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller skal optrappes over en fastlagt periode.
Visse særejer kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje. En sådan aftale kan også omfatte fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden form for særeje, eller skal være delingsformue. En aftale derom er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje.
Ægtepagtens gyldighed
For at være gyldig skal en ægtepagt mellem ægtefællerne oprettes skriftligt, underskrives af ægtefællerne og tinglyses. Se ægtefællelovens § 20.
Tinglysning er ikke blot en gyldighedsbetingelse over for ægtefællernes kreditorer, men også i forholdet mellem ægtefællerne indbyrdes.
For særejeaktiver gælder, at der kun kan ske kreditorforfølgning i aktiverne hos den part, som ejer dem.
Fuldstændigt særeje
Fuldstændigt særeje indebærer, at særejet i forbindelse med bodeling kun tilhører den ene part. Det gælder både ved separation, skilsmisse og dødsfald.
Det betyder, at der ved ejerens død skal ske skifte. Den længstlevende ægtefælle kan ikke sidde i uskiftet bo med afdødes særeje.
Indtægter af fuldstændigt særeje, der er oprettet fra den 1. oktober 1990, er særeje.
Skilsmissesæreje
Skilsmissesærejet vil kun tilhøre den ene part i ægteskabet ved separation eller skilsmisse.
Skilsmissesærejet ophører ved dødsfald, og den længstlevende ægtefælle kan derfor sidde i uskiftet bo med den afdødes tidligere skilsmissesæreje.
Indtægter af skilsmissesæreje er særeje.