Indhold 

Afsnittet handler om hvilke formelle krav, der er til en anmeldelse af transport af fordringer.

Afsnittet indeholder:

  • Formkrav
  • Krav om skriftlighed mv.
  • Navn og adresse på transportgiver og transporthaver
  • Identifikation af kravet
  • Underskrift på transporten
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre.

Formkrav

I gældsbrevsloven stilles der ikke nogen formkrav til transporten, for at den er gyldig. I retspraksis og i administrativ praksis er der dog fastsat visse krav til transportens indhold og affattelse.

Herudover er der i opkrævningsloven og kildeskatteloven fastsat særlige krav til transportens omfang. Se afsnit G.A.3.2.2.3.4 Indholdsmæssige krav til transporten om krav til transportens omfang.

Med undtagelse af de følgende betingelser kan Skatteforvaltningen ikke stille yderligere krav til indholdet og omfanget af aftaler om transporter, som er indgået mellem transportgiver og transporthaver.

Krav om skriftlighed mv.

En transport skal som udgangspunkt være skriftlig af hensyn til dokumentationen af det borttransporterede krav mv.

Ordet transport eller ord, hvori ordet transport indgår, som fx "borttransporterer", "tiltransporterer" vil normalt være indføjet i tekstindholdet i transporten eller være overskriften på dokumentet. Det er dog ikke nogen betingelse for transportens gyldighed, at dette ord fremtræder.

Anvendes ordet overdraget/overdragelse, eller fremgår det klart af tekstindholdet, at der er tale om transport af fordringer til eje eller sikkerhed, vil transporten som udgangspunkt være gyldig. Over for Skatteforvaltningen er der dog nogle særlige betingelser, der skal være opfyldt. Se afsnit G.A.3.2.2.3.4 Indholdsmæssige krav til transporten om krav til transportens omfang.

Navn og adresse på transportgiver og transporthaver

Transporten skal indeholde oplysning om transportgiver og transporthavers navne og adresser. Disse oplysninger er nødvendige, for at omverdenen og fordringsdebitor kan identificere, hvem aftalen om transport er indgået med.

Oplysningerne er også nødvendige, for at RIM kan gennemføre en eventuel modregning til dækning af transportgiverens og transporthaverens restance, før udbetalingen finder sted.

Identifikation af kravet

Det er ikke et krav, at den transporterede fordring er præcist angivet i kroner og øre. Transporten skal derimod præcist angive, hvilken type krav på staten, den omfatter, fx om det er overskydende skat, negativt afgiftstilsvar eller lignende.

For transporter, der anmeldes over for Skatteforvaltningen, bør CVR-nr./SE-nr eller CPR-nr. være oplyst i transporten, så Skatteforvaltningen kan foretage en korrekt identifikation.

Er fordringen ikke angivet i kroner og øre, og er transporthaver fyldestgjort, uden at Skatteforvaltningen har fået meddelelse herom og derfor fortsætter med at udbetale til transporthaver, er det transportgiveren, som må anmode transporthaver om at tilbagebetale det for meget udbetalte. Skatteforvaltningen er kun fordringsdebitor og har ikke indflydelse på aftaler eller på eventuelle konflikter mellem transporthaver og transportgiver.

Hvis fordringen ikke er angivet i kroner og øre, og der efterfølgende noteres yderligere en transport fra en anden transporthaver i samme krav og for samme transportgiver, skal der kun ske underretning til den sekundære rettighedshaver om, at der allerede er noteret en transport.

Fortolkning af transporterklæring

Se SKM2009.134.HR, som blandt andet drejede sig om fortolkningen af ordlyden i en transporterklæring. Transportgiverens tilgodehavende vedrørte tilbagebetaling af ambi fra den daværende Told- og Skattestyrelse, nu Skatteforvaltningen. I transporten stod: "...transport i vort krav mod Told- og Skattestyrelsen (Told- og Skatteregion Aalborg, J. nr. XXX) vedrørende tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag (ambi) m.v., opgjort til kr. 2.505.294,00 kr....." 

Beløbet i transporten udgjorde ambi for årene 1988-1991, som transportgiver uberettiget havde betalt til skattemyndighederne, men tilbagebetalingskravet var ikke endeligt opgjort på transporttidspunktet. Dette skete først næsten fem år senere, og da var transportgivers krav mod Skatteforvaltningen vokset til næsten det dobbelte på grund af tilskrevne renter. Herefter opstod spørgsmålet, om transporten kun omfattede "hovedstolen" eller også omfattede renterne heraf.

For at afklare dette spørgsmål henså Højesteret til ordlyden i transporten sammen med de øvrige konkrete forhold i sagen. Ordlyden af transporterklæringen fandtes efter en naturlig sproglig forståelse kun at omfatte det nævnte krav på 2.505.294 kr. (hovedstolen). Dette blev bestyrket af, at transporterklæringen intet nævnte om, at kravet også omfattede renter. Desuden havde hverken transportgiver eller transporthaver(e) fremsat indsigelser mod ordlyden af told- og skatteregionens noteringspåtegning, hvori beløbet på 2.505.294 kr. blev angivet som et maksimumsbeløb for transporten. Skattemyndighederne var derfor berettiget til gennem modregning i rentekravet at inddække selve kravet, som var uforfaldent, da transporten blev meddelt over for Skatteforvaltningen.  

I en anden sag fastslog Østre Landsret, at en transport på overskydende skat for indkomstårene 1992-1999 og beløbsmaksimeret til 175.000 kr. også omfattede renterne. Se SKM2010.759.ØLR.

Underskrift på transporten

Transporten skal være underskrevet af transportgiveren. Har transportgiveren ikke underskrevet transporten, er han ikke bundet af den, og Skatteforvaltningen er derfor heller ikke forpligtet i henhold til aftalen. Der stilles ikke krav om, at transportgiverens underskrift skal være bevidnet af vitterlighedsvidner.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKM-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2009.134.HR

Højesteret fastslog, at transporterklæringen ikke omfattede renter. Højesteret henviste til, at det ikke udtrykkeligt fremgik af transporterklæringen, om renter af ambi-kravet var omfattet af transporten. Skattemyndighederne var derfor berettiget til gennem modregning i rentekravet at inddække selv restancer, som var uforfaldne, da transporten blev meddelt over for SKAT.  

Landsretsdomme

SKM2010.759.ØLR

Østre Landsret kom i denne sag til det modsatte resultat end i ovennævnte Højesteretsdom, nemlig at renterne var omfattet af transporten.