Indhold

Afsnittet handler om reglerne om gældssanering og en skyldners mulighed for at opnå hel eller delvis eftergivelse af sin gæld.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Formål
  • xDe væsentligste lovændringer fra 2005x
  • Fristdag
  • Kun fysiske personer
  • Skifteretten afgør sager om gældssanering

Lovgrundlag

xReglerne om gældssanering findes i konkurslovens afsnit IV og suppleres af gældssaneringsbekendtgørelsen.x

xReglerne blev oprindeligt indføjet i konkursloven i 1984 men har løbende undergået flere ændringer. Det fremgår udtrykkeligt af lovgrundlaget, hvilke nærmere betingelser der skal være opfyldt, for at skyldneren kan få gældssanering. Formålet hermed er, at både skyldneren og kreditorerne opnår en ensartet og forudsigelig retsstilling.x

►  ◄ 

Formål

Reglerne om gældssanering skal medvirke til, at håbløst forgældede skyldnere får mulighed for at komme videre. Desuden skal reglerne sikre, at skyldneren får betalt så meget af på gælden, som der er realistisk mulighed for.

xDe væsentligste lovændringer fra 2005x

I 2005 blev lov 365/2005 indført. Loven hviler på betænkning nr. 1449/2004, som er afgivet af Konkursrådet om gældssanering og indeholder bl.a. følgende hovedpunkter:

  1. Håbløs forgældet
  2. Afdragsperiodens længde
  3. Fastsættelse af dividende
  4. Genoptagelse af gældssaneringssagen
  5. Præklusivt proklama
  6. Gældssanering i konkurs
  7. Indførelse af nye regler om rekonstruktion.

a) Håbløs forgældet

Som reglerne tidligere var, kunne en skyldner få gældssanering, hvis han eller hun var håbløst forgældet, og "skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt" talte for gældssanering. Den nye lov indebærer, at de nærmere betingelser for at få gældssanering kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven.

En skyldner, der er håbløst forgældet, vil derfor som udgangspunkt kunne få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler imod. Det kan fx være, at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, eller at skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender. Formålet med at gøre loven mere detaljeret er at opnå en mere ensartet og forudsigelig retsstilling både for skyldneren og for kreditorerne.

b) Afdragsperiodens længde

I forbindelse med en gældssanering vil skyldneren typisk i en vis periode skulle betale så meget som muligt til sine kreditorer, inden den resterende gæld saneres helt bort. Denne periode fastsættes normalt til fem år efter kendelsen om gældssanering (afdragsperioden). Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2. Har skyldner opsparet et beløb til kreditorerne, forkortes afdragsperiodens længde. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 2. For gældssanering i forbindelse med konkurs er afdragsperioden dog tre år. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 2, stk. 1, 2. punktum.

c) Fastsættelse af dividende

Retningslinjerne for opgørelsen af, hvilke indtægter og udgifter der kunne medtages ved fastlæggelsen af hvor store afdrag, der skulle betales, blev tidligere udviklet i retspraksis. Med henblik på at sikre en mere ensartet og forudsigelig behandling af sager om gældssanering er de detaljerede regler om fastsættelse af det beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, fastsat i ovennævnte gældssaneringsbekendtgørelse. Bekendtgørelsen er udstedt af justitsministeren.

Med de nye retningslinjer lægges der bl.a. op til, at der ved fastsættelsen af det beløb, der skal betales til kreditorerne, i modsætning til tidligere ikke skal tages hensyn til børne- og ungeydelse mv., som skyldneren modtager, hvis der er børn i husstanden. Disse ydelser, der er beregnet til at dække udgifter vedrørende barnet, skal derfor ikke bruges til at afvikle skyldnerens gæld. Se gældssaneringsbekendtgørelsen § 4, stk. 2.

Beregningen af beløbet skal ikke længere tage udgangspunkt i husstandens samlede økonomi, hvis skyldnerens gæld i det væsentlige stammer fra før etableringen af samlivet med den nuværende samlever eller ægtefælle. En ny samlever eller ægtefælle skal derfor ikke længere bidrage med sin indtægt til afviklingen af skyldnerens "gamle" gæld fra tiden, før samlivet blev etableret.

Der er desuden nu en lovregel om behandlingen af skyldnerens pensionsordninger i gældssanering. Se KL § 222 a, og afsnit G.A.3.1.7.12 under "pensionsordninger".

d) Genoptagelse af gældssaneringssagen

Skifteretten skal desuden rent undtagelsesvist kunne genoptage en kendelse om gældssanering med henblik på at nedsætte det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, hvis skyldneren på grund af varigt forværrede økonomiske forhold ikke vil kunne opfylde afdragsordningen i gældssaneringskendelsen. Se KL § 228. Tidligere kunne skifteretten ikke nedsætte det samlede beløb, men fx kun forlænge den afdragsperiode, hvor skyldneren skal betale til sine kreditorer.

e) Præklusivt proklama

Med lovændringen i 2005 blev der også indført såkaldt præklusivt proklama i sager om gældssanering. Det betyder, at dækningen af fordringer, som ikke anmeldes over for skifteretten inden en angiven frist, bortfalder. Se KL § 208 b. Dækning af en anmeldt fordring, som skyldneren bestrider, samt en anmeldt betinget fordring, fx kautionsforpligtelse, bortfalder under visse betingelser. Et eksempel på dette kan være, at skyldneren har kautioneret, og hovedmanden ikke er i misligholdelse på det tidspunkt, hvor kendelsen om gældssanering for skyldneren afsiges.

f) Gældssanering i konkurs

For at få flere iværksættere i samfundet er der indført en lempeligere adgang til at få gældssanering for erhvervsdrivende i forbindelse med konkurs. I disse tilfælde skal der ikke stilles krav om, at den pågældendes økonomiske/arbejdsmæssige forhold skal være afklaret, før der kan afsiges kendelse om gældssanering. Det er en betingelse, at der hovedsageligt er tale om erhvervsmæssig gæld.

En konkursramt erhvervsdrivende skal også hurtigere kunne blive frigjort for den del af gælden, der består efter konkursen. Afdragsperioden, som normalt er fem år, er derfor som anført ovenfor kun tre år i gældssaneringssager, som behandles efter de særlige regler om gældssanering vedrørende erhvervsmæssig gæld efter en konkurs. Se KL kap. 29.

g) Indførelse af nye regler om rekonstruktion

Hele tvangsakkordsystemet er blevet ændret som følge af indførelsen af reglerne om rekonstruktion.

En tvangsakkord indebærer, at skyldnerens forslag om at nedsætte gælden kan blive bindende i forhold til alle skyldnerens kreditorer. Dette gælder også dem, der måtte have stemt mod akkorden. De nye bestemmelser om rekonstruktion og tvangsakkord i konkursloven betyder, at gælden fremover vil kunne bortakkorderes helt, i modsætning til tidligere, hvor der var krav om en mindstedividende på 10 procent af det skyldige beløb. Se afsnit G.A.3.4.2 om rekonstruktion.

Fristdag

Ved fristdag forstås bl.a. den dag, da skifteretten modtog begæring om gældssanering. Se KL § 1, stk. 1, nr. 1. Denne fristdag får kun betydning, hvis:

  • skifteretten afsiger kendelse om gældssanering, eller
  • der inden 3 uger efter, at en begæring om gældssanering blev tilbagekaldt eller en gældssanering var nægtet, er indgivet begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling.

Se "sløjfereglen" i KL § 1, stk. 4.

Kun fysiske personer

Kendelse om gældssanering kan kun afsiges for skyldnere, som er fysiske personer, og som har værneting i Danmark efter KL § 3. Se KL § 197, stk. 6. Juridiske personer som fx aktie- og anpartsselskaber, andelsselskaber, fonde mv. kan ikke opnå gældssanering. Derimod kan interessenter i et interessentskab opnå gældssanering, hvis de er fysiske personer, og interessentskabet ikke er at betragte som en selvstændig juridisk person.

Skifteretten afgør sager om gældssanering

I modsætning til tvangsakkord i forbindelse med rekonstruktion skal gældssanering ikke vedtages af kreditorerne. Det er skifteretten, der træffer afgørelse, om skyldner opfylder betingelserne for gældssanering.