Indhold
Afsnittet handler om, hvem der kan indgive en konkursbegæring, til hvilken skifteret konkursbegæringen skal indgives, og hvordan der skal forholdes, hvis der indgives flere konkursbegæringer mod skyldneren.
Afsnittet indeholder:
- Hvem kan indgive konkursbegæringen?
- Skifterettens stedlige kompetence
- Forkyndelse og indkaldelse til møde
Hvem kan indgive konkursbegæringen?
Fordringshaver, herunder RIM, eller skyldneren selv kan indgive konkursbegæring. KL §§ 22-23 regulerer formalia omkring konkursbegæringen.
Se også
Krav til begæringen
Begæringen indgives skriftligt og skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer og bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges. Se KL § 7, stk. 1.
Skifteretten kan indrømme en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser. Se KL § 8.
Skifterettens stedlige kompetence
Konkursbegæring indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldneren udøver sin erhvervsmæssige virksomhed. Se KL § 3, stk. 1. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i landet, indgives konkursbegæringen dog til skifteretten i den retskreds, hvor skyldners hjemting er. Se KL § 3, stk. 2. Hvis skyldners konkursbo allerede er under behandling ved en skifteret, indgives begæring om en ny konkurs dog til denne skifteret. Se KL § 3, stk. 3.
I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg og retterne i Glostrup og Lyngby, indgives de nævnte begæringer i KL § 3, stk. 1-2, til Sø- og Handelsretten. Se KL § 4.
Er begæringen indgivet til den forkerte skifteret, henvises den om muligt til den rette skifteret, og den påføres en påtegning om dagen for modtagelsen. Se KL § 5, stk. 1.
Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø- og Handelsretten kan henvise en begæring eller et bo, som efter KL §§ 3 og 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde og erhvervsdrivende virksomheder. Se KL § 5, stk. 2.
Flere konkursbegæringer
Hvis der foreligger flere konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring der skal behandles først. Se KL § 21, stk. 1. Bestemmelsens formål er, at skifteretten kan undlade at prøve en begæring, hvis der er begrundet tvivl om fordringens eksistens eller om, hvorvidt en panteret, der sikrer fordringen, er betryggende, for i stedet at prøve en senere modtaget begæring, der ikke er omgærdet af samme tvivl.
Konkurs anses for at være begæret den dag, da den første begæring indkom til skifteretten. Se KL § 21, stk. 2. Dette har betydning ved fastsættelsen af fristdagen. Se KL § 1. Hvis den første begæring ikke giver grundlag for konkurs, eller tilbagekaldes begæringen, fastholdes fristdagen alligevel, hvis skifteretten optager en af de andre indkomne konkursbegæringer til behandling.
En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil skifteretten har afsagt endeligt konkursdekret. Se KL § 21, stk. 3.
►Forkyndelse og indkaldelse til møde
Efter at fordringshaver har indgivet konkursbegæringen, lader skifteretten den forkynde for skyldneren, medmindre han på anden måde er blevet bekendt med begæringen. Se KL § 23, stk. 3.
Samtidig med forkyndelsen indkaldes konkursrekvirenten og skyldneren med mindst en aftens varsel til et møde i skifteretten. Mødet skal så vidt muligt holdes inden tre dage fra konkursbegæringens modtagelse. Se KL § 23, stk. 2.
Konkursbegæringen bortfalder, hvis fordringshaveren udebliver fra mødet i skifteretten. Se KL § 23, stk. 4.
Udebliver skyldneren fra mødet, kan dette tillægges processuel skadevirkning, så fordringshaverens anbringender af skifteretten anses for rigtige. Skifteretten kan dog i stedet bestemme, at skyldneren skal fremstilles ved politiets foranstaltning. Se KL § 23, stk. 5. ◄