Indhold

Afsnittet handler om de betingelser, en fordring skal opfylde, for at den kan danne grundlag for en konkurs. 

Afsnittet indeholder:

• Fordringen skal eksistere
• • ► ◄
  • Skønsmæssige eller foreløbige ansættelser
• Fordringer sikret ved betryggende pant
• Subsidiært ægtefælleudlæg
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Fordringen skal eksistere

Fordringshaver har bevisbyrden for, at fordringen mod skyldner eksisterer. En konkurs kræver dog ikke, at fordringshaver har opnået dom, forlig eller lignende over for skyldner. 

Fordringens eksistens skal være så klar, at fordringen umiddelbart kan danne grundlag for en konkurs. En konkurs vil derfor være udelukket, hvis det er nødvendigt med en bevisførelse, der overstiger den bevisførelse, der kan finde sted ved behandlingen af en konkursbegæring. 

Skifteretten kan derfor tillade en vis bevisførelse, så der kan tages stilling til en fordring, som skyldneren bestrider. Skifteretten er derfor ikke afskåret fra at tage stilling til, om RIMs fordring har en sådan klarhed, at den kan danne grundlag for konkurs. Det gælder, selv om skyldner har påklaget kravet til fx Landsskatteretten. 

I SKM2016.543.VLR fandt Landsretten, at den påklagede momsafgørelse kunne danne grundlag for et konkursdekret, da det af selskabet anførte ikke havde skabt en sådan usikkerhed om fordringens eksistens, at konkursdekret ikke kunne afsiges. Landsretten fandt også de øvrige konkursbetingelser for opfyldte og stadfæstede derfor konkursdekretet. Landsretten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte udpegningen af kurator. Se også SKM2017.403.ØLR. 

►Når det kan dokumenteres/bevise, at en fordring eksisterer, er det ikke et krav for indgivelse af en konkursbegæring, at fordringen er forfalden til betaling. Se UfR 2017.3507 VLK. Det vil dog være den helt klare hovedregel, at RIM ikke indgiver konkursbegæring på baggrund af en fordring, der ikke er forfalden til betaling. Derimod skal fordringer, der ikke er forfalden til betaling, medtages i konkursbegæringen, til vurderingen af, hvorvidt skyldner er insolvent efter KL § 17.◄

Skønsmæssige eller foreløbige ansættelser

Er et krav fra Skatteforvaltningen fx foreløbigt eller skønsmæssigt ansat efter OPKL §§ 4, stk. 1, og 5, stk. 2, anses dette krav som et krav på lige fod med et krav baseret på en indsendt angivelse. Skatteforvaltningen skal dog kunne sandsynliggøre, at de skønsmæssige eller foreløbige fastsættelser er korrekte og dermed har en sådan klarhed, at de kan danne grundlag for en konkurs. 

En skyldner kan ikke ved at klage over skatteansættelsen slippe for at indbetale sin skat til forfaldstid. Se SL § 38. Hvis en skatteansættelse er under behandling i det administrative klagesystem, skal kravet have en sådan klarhed, at bevisførelsen om kravets eksistens ikke overstiger den bevisførelse, der tillades ved skifteretten.

Det må være op til skyldner at bevise fordringens usikkerhed, hvis fordringen er tilstrækkeligt klar.

Bemærk

Skyldner kan søge om henstand i forbindelse med klagesagen. Se afsnit A.A.12.1 Henstand i forbindelse med klager. I SKM2017.403.ØLR fandt Landsretten, at det forhold, at selskabet havde indbragt Skatteforvaltningens afslag på henstand for Landsskatteretten, ikke afskar afsigelse af konkursdekret.

Se også oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv., da der findes flere retsafgørelser, der belyser de klarhedskrav, der stilles til fordringen. 

Fordringer sikret ved betryggende pant

Konkursloven opremser følgende tilfælde, hvor en fordring anses for så tilstrækkeligt sikret, at den ikke kan danne grundlag for konkurs: 

1. Fordringen er sikret ved betryggende pant i skyldnerens aktiver. Se KL § 20, stk. 1, nr. 1.

1. Fordringen er sikret ved betryggende pant stillet af tredjemand, og en konkursbegæring vil stride mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen. Se KL § 20, stk. 1, nr. 2.

1. Fordringshavers fordring er uforfalden og af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende pant. Se KL § 20, stk. 1, nr. 3. 

Ad a: Betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord bemærker på side 77 om dette, at pantet er betryggende, hvis det ved tvangsrealisation kan påregnes at ville give fuld dækning for pantefordringen og de omkostninger, der er forbundet med salget. Se SKM2014.217.ØLR. Det er derfor den sandsynlige budsum ved en tvangsauktion, der skal tages afsæt i ved vurderingen af, om pantet er betryggende. Er der tvivl om, at pantet kan give fuld dækning, er konkurs ikke udelukket. Pantet er heller ikke betryggende, hvis det vil kunne omstødes i tilfælde af, at konkurs indtræder på en anden fordringshavers begæring. Bestemmelsen omfatter også sikkerhed stillet efter OPKL § 11 og punktafgiftslovene, fx lov om registreringsafgift og spiritusafgiftsloven. Se SKM2006.365.SKAT om sikkerhedsstillelse efter skatte- og afgiftslovgivningen. 

Ad b: Det er ikke udelukket at erklære en skyldner konkurs, selv om der foreligger en aftalt kaution eller en sikker selvskyldnerkaution fra en eneanpartshaver. Er der derimod aftalt en sikkerhed under den kendelige forudsætning, at der ikke må indgives konkursbegæring, så længe sikkerheden giver fuld dækning, er fordringshaver bundet heraf. 

Ligestillet med pant er anden tilsvarende sikkerhed, og ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution. Se KL § 20, stk. 2. 

Subsidiært ægtefælleudlæg

En konkursbegæring kan ikke indgives på grundlag af et subsidiært udlæg efter INDOG § 12. Det skyldes, at skyldners ægtefælle ikke hæfter for gælden, men kun må tåle et subsidiært udlæg i de tilfælde, der beskrives i bestemmelsen. 

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv. 

Skemaet viser relevante afgørelser på området: