Indhold
Afsnittet handler om betingelserne for tilbagebetaling af den afgift, der er betalt for registrering i Skibsregistret af et pantebrev i et skib.
Bemærk
Afsnittet vedrører afgift for registrering i Skibsregistret af pant i skibe, som er betalt efter de tidligere gældende regler herom i TAL § 12. Se om ophævelsen af reglerne om afgift ved registrering af pant i Skibsregistret, som er trådt i kraft 1. maj 2018, i afsnit E.B.4.4. Tilbagebetaling for registrering i Skibsregistret efter de hidtidige regler kan ske ved henvendelse til Skatteforvaltningen.
Hovedregel
Afgiften kan tilbagebetales, når to betingelser er opfyldt. Betingelserne er:
- Pantebrevet er slettet i Skibsregistret
- Der ikke er betalt ydelser i henhold til pantebrevet.
Undtagelse: Ejerpantebrev
Afgift, der er betalt for registrering af et ejerpantebrev, kan ikke betales tilbage.
Se TAL § 23 stk. 1, nr. 3.