Indhold
I dette afsnit omtales reglerne for udlejning af en helårsbolig i hele indkomståret.
Afsnittet omfatter:
- Skatteretlige regler for erhvervsmæssig udlejning af private helårsboliger
- Virksomheds- og kapitalafkastordningen
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skatteretlige regler for erhvervsmæssig udlejning af private helårsboliger
Når en helårsbolig i et enfamilieshus, en ejerlejlighed eller begge lejligheder i et tofamilieshus udelukkende anvendes til erhvervsmæssig udlejning på forretningsmæssige vilkår, opgøres resultatet af udlejningen efter de regler, der gælder for udlejningsejendomme. Se afsnit (C.H.3.2).
Resultatet af den erhvervsmæssige udlejningsvirksomhed medregnes ved indkomstopgørelsen som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1.
Se også afsnit (C.H.3.4.2.2) om udlejning af fritidsbolig hele året.
Virksomheds- og kapitalafkastordningen
Når en helårsbolig udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan virksomheds- eller kapitalafkastordningen anvendes på indkomst fra udlejningsvirksomheden. Se VSL § 1, stk. 1.
Virksomheds- og kapitalafkastordningen kan også anvendes for det indkomstår, hvor den erhvervsmæssige udlejning af den private bolig begynder. En flerårig udlejning af et en- eller tofamilieshus mv. skal anses for erhvervsmæssig allerede i det år, hvor udlejningen begynder. Se TFS 1996, 298 ØLR.
Bemærk
Ejere, der stiller en helårsbolig til rådighed for deres børn (forældrekøbslejligheder) kan anvende reglerne i virksomheds- og kapitalafkastordningen på udlejningen. Det skyldes, at der ved udlejningen bliver fastsat en objektiv udlejningsværdi, så denne sker på markedsmæssige vilkår.
Udlejning (fremleje) af en andelsbolig anses, ligesom fremleje af en lejelejlighed, ikke for erhvervsmæssig udlejning. Se SKM2012.701.SR og SKM2016.30.LSR. Virksomheds- eller kapitalafkastordningen kan derfor ikke anvendes på indkomsten herfra.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
TfS 1996, 298 ØLR
|
En ejer fraflyttede i 1989 sit enfamilieshus, der herefter blev udlejet. Huset var udlejet resten af 1989 og også i hele 1990. Landsskatteretten havde fundet, at ejeren ikke kunne anvende virksomhedsordningen på udlejningen i 1989, fordi udlejningen ikke havde omfattet et helt indkomstår. For 1990, hvor huset var udlejet hele indkomståret, indgik udlejningen i virksomhedsordningen. Skatteministeriet tog ved landsretten bekræftende til genmæle over for ejerens påstand om anvendelse af virksomhedsordningen for 1989.
|
|
|
Landsskatteretskendelser
|
|
SKM2016.30.LSR
|
Udleje af en andelsbolig til søn ansås ikke for erhvervsmæssig virksomhed.
|
|
|
TfS 1990, 186 LSR
|
En ejer havde stillet to parcelhuse vederlagsfrit til rådighed for sine forældre og svigerforældre. Landsskatteretten fandt, at denne disposition ikke kunne sidestilles med udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed vedrørende disse ejendomme. Ejendommene kunne derfor ikke placeres i virksomhedsordningen.
|
|
|
Skatterådet
|
|
SKM2016.79.SR
|
Skatterådet kunne bekræfte, at de personer som foretog investering i projekterne var berettigede til at anvende virksomhedsordningen.
|
|
|
SKM2012.701.SR
|
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en andelsbolig, som spørger ønsker at erhverve med henblik på udlejning, kan indgå i virksomhedsskatteordningen.
|
|
|
SKM2010.466.SR
|
Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en ejerlejlighed ansås for drevet erhvervsmæssigt i skattemæssig forstand, da ejeren havde privat rådighed over boligen.
|
|