Indhold

Afsnittet handler om den særlige pantsætning, der kan foretages af en erhvervsvirksomhed, der drives fra lejede lokaler.

Afsnittet indeholder:

    • Pantsætning ved erhvervsvirksomhed fra lejet ejendom
    • Hvad er omfattet af pantet?
    • Udskillelse som led i regelmæssig drift
    • Specifikation af pantet?
    • Pantets stilling i forhold til høstpant.

Pantsætning ved erhvervsvirksomhed fra lejet ejendom

En virksomhed, der drives fra lejede lokaler, kan pantsætte driftsmidler og driftsinventar blot med en summarisk angivelse af det pantsatte. Se TL § 47 b, stk. 2. Bestemmelsen er en undtagelse fra hovedreglen om, at pantsatte effekter skal være bindende individualiseret, da der ikke kan stiftes en panteret i såkaldte "tingsindbegreb", dvs. samlinger af ikke-specificerede løsøregenstande. Se TL § 47 b, stk. 1.

Hvad er omfattet af pantet?

Pantsætning efter TL § 47 b, stk. 2, omfatter reelt de samme genstande, som ville høre under TL § 37, hvis virksomheden i stedet havde ejet ejendommen. Reglen skyldes da også et ønske om at give virksomheder, der drives fra lejet ejendom, samme mulighed for at benytte virksomhedens driftsinventar og driftsmateriel som kreditgrundlag, som virksomheder, der drives fra egen ejendom, har i kraft af TL § 37. I lighed med hvad der gælder efter TL § 37, skal ejendommen være indrettet med erhvervsvirksomhed for øje.

Drevet fra lejet ejendom

Det er en betingelse, at virksomheden virkelig kan siges at være drevet fra lejet ejendom. Hvis virksomheden primært drives fra egen ejendom, mens den lejede ejendom kun er at betragte som et tilbehør hertil, kan løsøre, der befinder sig på den lejede ejendom, derfor ikke gyldigt pantsættes under ét efter TL § 47 b, stk. 2.

Varelager mv.

Varelager og lignende omfattes ikke af en pantsætning efter TL § 47 b, stk. 2. Dette gælder heller ikke, selv om pantebrevet måtte angive at have pant i varelageret, fordi hovedreglen i TL § 47 b, stk. 1 da gælder, hvorefter der består et forbud mod pant i samlinger af ensartede eller til fælles brug bestemte ting, fx en forretnings inventar, hvilket også benævnes "tingsindbegreb".

På samme måde som i TL § 37, er de nævnte køretøjer i TL § 42 c ikke omfattet. Se TL § 47 b, stk. 2.

Udskillelse som led i regelmæssig drift

Pantsætningen efter TL § 47 b, stk. 2, hindrer ikke, at driftsmidler mv. udskilles som led i en regelmæssig drift af virksomheden, og nye driftsmidler mv., som anskaffes i forbindelse med en sådan udskiftning, vil blive omfattet af pantsætningen.

Udskillelse som følge af, at der foretages udlæg er principielt ikke en udskillelse som led i regelmæssig drift. Dette har ikke nogen større betydning i relation til driftsmidler mv., der omfattes af TL § 37, da der efter RPL § 510 ikke uden samtykke fra både skyldneren og panthaverne og eventuelle andre berettigede kan foretages særskilt udlæg i disse driftsmidler mv. Med hensyn til TL § 47 b, stk. 2, får det dog betydning, fordi denne bestemmelse, der er formuleret på samme måde som TL § 37, ikke er omfattet af henvisningen i RPL § 510.

Drives virksomheden fra lejet ejendom, og har virksomhedens indehaver udstedt et pantebrev efter TL § 47 b, stk. 2, kan der nok foretages særskilt udlæg i enkelte driftsmidler mv., men kun med respekt af panthaverens ret, hvilket kan give anledning til visse praktiske problemer i forbindelse med afholdelse af tvangsauktion på grundlag af udlægget.

Specifikation af pantet?

Der kræves i pantebrevet ikke nogen specifikation af de driftsmidler og det driftsinventar, der er pantsat. Der kræves blot en beskrivelse af, at pantet vedrører driftsmidler og driftsinventar tilhørende en bestemt virksomhed, der drives fra lejede lokaler på en bestemt adresse. Deri ligger, at hvis virksomheden skifter adresse, eller hvis en del af driftsmidlerne/driftsinventaret flyttes til en anden adresse, uden at pantebrevet tinglyses med ændringen, er de genstande, der ikke længere er på den oprindelige adresse, ikke længere omfattet af pantet.

Pantets stilling i forhold til høstpant

Efter lov om høstpant kan ejeren eller brugeren af en landbrugsejendom stifte pant i ejendommens afgrøder til sikkerhed for betalingen af gæld, som er opstået i forbindelse med køb af visse rå- og hjælpestoffer. Panteretten efter et sådant høstpantebrev går forud for både alle tidligere stiftede panterettigheder i den faste ejendom med tilbehør og panterettigheder efter TL § 47 b, stk. 2. Se lov om høstpant § 7, stk. 3.