Indhold
Dette afsnit beskriver, hvordan og hvornår kapitalafkastsatsen bliver fastsat.
Afsnittet indeholder:
- Fastsættelse af kapitalafkastsatsen
- Overgangsordning for skattepligtige med bagud forskudt indkomstår
- Oversigt over kapitalafkastsatser
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv..
Fastsættelse af kapitalafkastsatsen
Kapitalafkastsatsen bliver beregnet en gang årligt.
Satsen beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit af den af Danmarks Nationalbanks opgjorte kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber i de første 6 måneder af det til indkomståret svarende kalenderår. Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres i henhold til Den Europæiske Centralbanks forordning EF nr. 63/2002 af 20. december 2001 vedrørende statistik over de monetære finansielle institutioners rentesatser på indlån fra og udlån til husholdninger og ikke-finansielle selskaber (ECB/2001/18). Den af Nationalbanken opgjorte månedlige kassekreditrente for ikke-finansielle selskaber opgøres som et vægtet gennemsnit over den effektive rentesats for den udestående lånemasse opgjort med to decimaler. Det simple gennemsnit opgøres med én decimal. Satsen nedsættes med 2 procentpoint og nedrundes til nærmeste hele procentsats. Satsen kan ikke være mindre end 0 pct. Satsen bliver offentliggjort på bl.a. xSkattestyrelsensx hjemmeside, www.skat.dk. Se VSL § 9.
► For 2018 udgør satsen 0 pct. Se SKM2018.397.SKTST om kapitalafkastsatsen og rentekorrektionssatsen for 2018.◄
Oversigt over kapitalafkastsatser
Kapitalafkastsatsen for de enkelte år er:
►2018: 0 pct.◄
2017: 1 pct.
2016: 1 pct.
2015: 1 pct.
2014: 2 pct.
2013: 2 pct.
2012: 1 pct.
2011: 2 pct.
2010: 2 pct.
2009: 3 pct.
2008: 4 pct.
2007: 4 pct.
2006: 3 pct.
2005: 2 pct.
2004: 3 pct.
2003: 3 pct.
2002: 4 pct.
2001: 5 pct.
2000: 5 pct.
1999: 5 pct.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2014.821.LSR
|
Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage en skatteansættelse fra 2009 med henblik på anvendelse af virksomhedsordningen i stedet for kapitalafkastordningen i anledning af den ændrede kapitalafkastsats jf. styresignal SKM2011.810.SKAT. |
|
SKM2014.730.LSR
|
Landsskatteretten pålagde SKAT at genoptage skatteansættelser for år 2000-2006samt 2008 og 2009 i anledning af den ændrede kapitalafkastsats i styresignal SKM2011.810.SKAT. |
|
SKM2014.389.LSR
|
Styresignal SKM2011.810.SKAT gav ikke adgang til omvalg af placering af gæld i virksomhedsordningen. |
|
SKM2014.372.LSR
|
Landsskatteretten pålagde i henhold til SFL § 26, stk. 2, SKAT at genoptage klagerens indkomstansættelse for 2008 med henblik på en korrektion af kapitalafkastet med en lavere skattebetaling til følge. |
|
SKM2013.767.LSR
|
Som følge af styresignal SKM2011.810.SKAT om forkert beregning af kapitalafkastsatsen for en del år pålagde Landsskatteretten SKAT at genoptage skatteansættelserne for en landmand for 2000-2011, 2003-2006 og 2008-2010. |
|