Indberetninger om personers deponerede aktier udstiller vi på TastSelv Borger/Erhverv under skatteoplysninger.
Oplysningerne er udspecificeret på en måde, så borgeren kan se beholdningen pr. 31.12. af de enkelte værdipapirer.
Vær opmærksom på, at alle godkendte indberetninger vil fremgå.
Vi bruger oplysningerne, når vi danner årsopgørelsen og deler dem med andre offentlige myndigheder, fx Udbetaling Danmark og Udlændingestyrelsen, der har brug for oplysningerne i deres sagsbehandling. Mangler vi oplysningerne, eller får vi forkerte oplysninger, bliver årsopgørelsen ikke korrekt.
Se eksempel på udstilling af data om beholdning af aktier mv. i afsnit 10, bilag 6.