Felter under kontodetaljer;

BankRegistreringsnummer
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med registreringsnummer.
Ved oplysning om registreringsnummer viser vi i TastSelv Skatteoplysninger filial pr. konto.

Hvis registreringsnummer er oplyst, skal IBAN nummer også oplyses.

BankKontoIBANNummer (International Bank Account Number)
Pengeinstitutter skal udfylde feltet med IBAN nummer.

Hvis IBAN nummer er oplyst, skal registreringsnummer også oplyses.

UdlånKontoNummer
Feltet udfyldes med kontonummer, sagsnummer eller anden form for nummerering, som den indberetningspligtige har oprettet låneforholdet på.

Kontonummer er et kommunikationsfelt, som bruges på personens skatteoplysninger.
Årets indberetninger bliver grupperet under et kontonummer, se eksempel:

Det er vigtigt ikke at ændre kontonummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre kontonummer for den pågældende konto, bør det først ske ved årsskifte, så det nye kontonummer første gang bruges ved indberetningen af første kvartal i det nye år.

Vi anbefaler, at rettelse af kontonummer isoleres i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til kontoen, skal det gøres i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af kontonummer. 
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i personens skatteoplysninger på Tast Selv.
Se yderligere beskrivelse ved særlige fejl-situationer i afsnit 0.3.

KontoStartDato
Feltet udfyldes med datoen for kontoens oprettelse.

På gamle konti kan der være usikkerhed om startdatoen.
Er dato for kontoens oprettelse ukendt, brug "1900-01-01".
Så ved vi, at der er tale om en ukendt dato.

KontoOphørDato
Feltet udfyldes med datoen for kontoens ophør.

Når kontoen er registeret ophørt hos jer, skal der ikke efterfølgende ske indberetning om kontoen, selv om der er transaktioner, som ikke var registreret før kontoen blev lukket.

KontoValutaKode
Feltet udfyldes med den valutaenhed (ISO-møntkoden), som kontoen er ført i.

Feltet er ikke påkrævet i 2018, men bliver det fra 2019.