Indhold

Dette afsnit handler om reglerne for fordeling af vederlag, som er betaling for både momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser.

Afsnittet indeholder:

Hvornår er det relevant at fordele et vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser?
Hovedregel: Markedsprismetoden
►Adgang til at kombinere markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode◄
Undtagelse: Den omkostningsbaserede metode►
Adgangen til at kombinere markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode◄
►Samspil med tilskudsreglerne◄
Særligt om færgebilletter
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Hvornår er det relevant at fordele et vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser?

Når et vederlag er betaling for både momspligtige og momsfrie ydelser, er det relevant at fordele vederlaget. Det er dog ikke relevant at fordele vederlaget, hvis vederlaget er betaling for en momspligtig hovedydelse og momsfrie biydelser eller omvendt. Om sondringen mellem hovedydelser og biydelser, se afsnit D.A.4.1.6.

I forbindelse med sondringen hovedydelser/biydelser dækker begrebet ydelse også levering af en vare.

Det er med andre ord relevant at fordele vederlaget, når der aftales et samlet vederlag for en "pakke", der indeholder både momspligtige og momsfrie hovedydelser.

Fordelingen af vederlaget mellem flere ydelser i en sådan pakke skal foretages efter den såkaldte markedsprismetode. Se sag C-349/96, Card Protection Plan, præmis 31, som henviser til de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, om markedsprismetoden.

Markedsprismetoden kan dog fraviges af sælger, hvis den omkostningsbaserede metode giver et retvisende billede af pakkeprisens faktiske sammensætning. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 35, som er en præcisering af Madgett og Baldwin-dommen.

►Der kan ikke skiftes mellem de to opgørelsesmetoder (markedsprismetoden versus den omkostningsbaserede metode), når virksomheden først har valgt metode. Se SKM2006.169.SR.◄

►Hvis sælger hverken udbyder de momsfrie eller de momspligtige ydelser særskilt, kan alene en omkostningsbaseret metode anvendes. Se SKM2006.169.SR og styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Sælger og køber kan ikke indgå en aftale om en fordeling af det samlede vederlag for pakken, der afviger fra den fordeling, der følger af markedsprismetoden, gennem en særskilt prisfastsættelse af pakkens elementer. Se SKM2006.169.SR. Dog kan sælger som nævnt fordele vederlaget efter den omkostningsbaserede metode, hvis den giver et retvisende billede af pakkeprisens faktiske sammensætning. Ligesom den omkostningsbaserede metode skal anvendes, hvis sælger hverken udbyder de momsfrie eller de momspligtige ydelser særskilt.◄

Adgang til at kombinere markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode

►En sælger kan anvende markedsprismetoden på ydelser, for hvilke der sker særskilte salg, og samtidig anvende den omkostningsbaserede metode på ydelser, for hvilke der ikke sker særskilte salg. Se nedenfor.◄

Hovedregel: Markedsprismetoden

Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser skal som udgangspunkt foretages efter den såkaldte markedsprismetode. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 35.

Ved markedsprismetoden fordeles vederlaget på leverancerne efter forholdet mellem salgsprisen for virksomhedens særskilte salg. Det fremgår af præmis 35 i sag C-291/03, MyTravel plc., som er en præcisering af de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin. ►Se også SKM2006.169.SR.◄

►Med andre ord er det sælgers egen salgspris, der anvendes i forbindelse med markedsprismetoden. Andre virksomheders priser kan ikke anvendes.◄

Hvis den momsfri leverance y ved særskilt salg koster 300 kr., og den momspligtige leverance x ved særskilt salg koster 500 kr., så skal en samlet pris ved salg af x og y fordeles efter forholdet 300 kr./500 kr. Det vil sige, at hvis eksempelvis den samlede pris for x og y er 400 kr., fordeles beløbet således:

- den momsfri del udgør 400 x (300/800) = 150 kr. og
- den momspligtige del udgør 400 x (500/800) = 250 kr.

►Det er en forudsætning for, at markedsprismetoden kan anvendes, at markedsprisen kan fastlægges. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 35.◄

►Ved anvendelsen af markedsprismetoden skal der tages stilling til, hvilket marked der er det mest relevante. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 36. Der skal med andre ord tages stilling til, om virksomheden leverer den ydelse, for hvilke der sker særskilte salg, på flere forskellige markeder. Sker der salg af ydelsen på flere forskellige markeder, fx både detail og en gros, er det prisen på det mest relevante marked, der skal anvendes ved fordelingen af det samlede vederlag efter markedsprismetoden.◄

►Der skal anvendes en repræsentativ markedspris ved anvendelsen af markedsprismetoden. Hvis der er store udsving i priserne for den ydelse, for hvilke der sker særskilte salg, kan en gennemsnitspris være den mest repræsentative pris. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 44.◄

►Et enkeltstående salg til en pris eller en udbudt pris kan ikke i sig selv anses for at være markedsprisen, hvis denne pris ikke afspejler, hvad ydelsen reelt kunne sælges til. Ligesom man heller ikke kan "fakturere" sig til en markedspris, blot ved frit at fordele den samlede pris på fakturaen. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Det er Skattestyrelsens opfattelse, at gennemsnitspriser giver det mest retvisende billede, og at gennemsnitspriser kan beregnes for perioder på ikke over 12 måneder, fx kvartal, halvår eller kalenderår. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfrie leverancer i den efterfølgende periode kan ske på baggrund af beregningen af de faktiske gennemsnitspriser fra den foregående beregningsperiode. Det er endelig Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal foretages regulering af fordelingen baseret på den foregående beregningsperiodes fordeling, når den faktiske fordeling ved periodens udgang er kendt. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Om adgangen til at kombinere markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode, se nedenfor.◄

Undtagelse: Den omkostningsbaserede metode

Når en virksomhed ikke udbyder de momspligtige eller momsfri leverancer særskilt og en særskilt pris for leverancerne derfor ikke kan konstateres, kan markedsprismetoden selvsagt ikke anvendes. I dette tilfælde kan virksomheden alene anvende en omkostningsbaseret metode. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 37 og 38.

Markedsprismetoden kan også fraviges, hvis virksomheden kan godtgøre, at en omkostningsbaseret metode giver et pålideligt billede af det samlede vederlags faktiske fordeling eller et pålideligt billede af pakkeprisens faktiske sammensætning. Se præmis 35 i sag C-291/03, MyTravel plc. Se også punkt 70 i forslaget til afgørelse, sag C-291/03, MyTravel plc.

Den omkostningsbaserede metode går ud på, at vederlaget skal fordeles på leverancerne efter de faktiske omkostninger til hver bestanddel. Se punkt 60 i forslaget til afgørelse, forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin. Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri leverancer skal derfor ske på baggrund af forholdet mellem de samlede faktiske omkostninger til momsfri ydelser og de samlede faktiske omkostninger til momspligtige leverancer. Der skal altså beregnes særskilte tal for omkostningerne til de forskellige leverancer på grundlag af regnskabet. Se også SKM2009.660.SKAT og SKM2006.169.SR.

Der kan ved den omkostningsbaserede metode tages hensyn til en anden virksomheds forholdstal for særskilte salg af samme leverancer, når virksomheden ikke selv har noget særskilt salg. Hvis der ikke findes en sådan anden virksomhed, kan der også tages hensyn til den almindelige salgspris for leverancerne. Se SKM2006.169.SR om, at dagældende ML § 28, stk. 2, om den almindelige salgspris ved interessefællesskab, anvendes analogt ved den omkostningsbaserede metode.

Adgangen til at kombinere markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode

►En virksomhed kan som udgangspunkt anvende markedsprismetoden på ydelser, for hvilke der sker særskilte salg, og samtidig anvende den omkostningsbaserede metode på ydelser, for hvilke der ikke sker særskilte salg. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmisserne 38 og 40.◄

►Når en virksomhed ikke udbyder alle de involverede hovedydelser særskilt, kan markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode dog ikke uprøvet i alle tilfælde kombineres på den måde, at de(n) fundne markedspris(er) trækkes fra det samlede vederlag.◄

►Der skal således først ske en vurdering af, om kunden i forbindelse med betalingen af det samlede vederlag opnår en rabat på den ydelse, for hvilke der også sker et særskilt salg, i forhold til en kunde, der alene aftager denne ydelse. Kan det konstateres, fx på baggrund af annoncering, handelsbetingelser eller lignende, at en kunde i forbindelse med betalingen af det samlede vederlag for en pakke opnår en sådan rabat, skal den fundne markedspris korrigeres for rabatten. Det er alene den korrigerede markedspris, der kan trækkes fra det samlede vederlag, når man beregner vederlaget for den ydelse, for hvilke der ikke sker særskilt salg. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 44.◄

►Et eksempel på rabatter, som der skal korrigeres for, kan være børnerabatter, der alene kan opnås ved køb af en pakke. Et andet eksempel kan være, hvis en kunde får en større mængde for samme pris ved køb af pakken.◄

►Gratis måltider eller gratis bagage i forbindelse med personbefordring, som alene tilbydes købere af pakken, påvirker ikke markedsprisen på personbefordring. Prisen på måltid og bagage må således ikke lægges oveni prisen for personbefordringen ved beregningen af markedsprisen for personbefordringen. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det følger af præmis 44 i dommen i sag C-291/03, MyTravel plc., at der ikke alene i den konkrete situation i sagen (børnerabatter), men også generelt i andre relevante situationer med andre rabatter, skal ske en korrektion af den fundne gennemsnitspris, der sikrer, at kombinationen af markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode ikke fører til, at den del af det samlede vederlag, der henføres til den ydelse, for hvilke der ikke sker særskilt salg, bliver kunstig lav. Se SKM2025.457.SKTST.◄

►Er der mere end en ydelse, for hvilke der ikke sker særskilt salg, og er den ene af ydelserne momsfritaget og den anden momspligtig, benyttes den omkostningsbaserede metode til fordeling af restsummen mellem de to ydelser. Hvor restsummen er fundet ved at fratrække den korrigerede markedspris (markedspriser) for den ydelse (de ydelser), for hvilke der sker særskilt salg, fra det samlede vederlag. Se sag C-291/03, MyTravel plc., præmis 44.◄

Samspil med tilskudsreglerne

►Hvis virksomheden modtager tilskud fra tredjemand, skal der foretages en vurdering af, om tilskuddet er en del af vederlaget for den samlede ydelse. Se SKM2025.457.SKTST.◄

Kort om tilskud og momspligt

►Ved levering af varer og ydelser skal der betales moms af hele vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris. Se ML § 27, stk. 1. Det fremgår dermed, at betaling, der er givet på betingelse af en modydelse, skal anses for vederlag. Det gælder i en situation, hvor der er to parter, men også i en situation, hvor der er tre parter. Se afsnit D.A.8.1.1.7.3.◄

►Momspligten af en betaling mellem to parter følger allerede af første led i ML § 27, stk. 1 og momssystemdirektivet artikel 73.◄

►Momspligten af en betaling, der er betinget af en levering til tredjemand, følger dels af første led i ML § 27, stk. 1, og momssystemdirektivet artikel 73 (vederlag fra tredjemand) dels af andet og tredje led i ML § 27, stk. 1, og momssystemdirektivet artikel 73 (tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris).◄

►Betaling mellem to parter er altså momspligtig, hvis betalingen er betinget af en modydelse. Se afsnit D.A.8.1.1.7.4 om gave eller vederlag/tilskud i topartssituationen.◄

►Når betaling mellem to parter ikke er momspligtig, fordi betalingen ikke er betinget af en levering fra tilskudsmodtager til tilskudsgiver, skal det herefter vurderes, hvorvidt tilskuddet i stedet er betinget af en levering til en tredjepart, der kan medføre, at tilskuddet bliver momspligtigt.◄

►I forbindelse med vederlag fra tredjemand skal et vederlag medregnes til momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når tilskudsgiver giver tilsagn om helt eller delvist at betale vederlaget i stedet for tilskudsmodtagers kunde. På den måde får tilskudsmodtager krav på at opkræve vederlaget (helt eller delvist) hos tilskudsgiver i stedet for hos kunden. Der er således to retsforhold, men kun en levering. Leveringen er således aftalt mellem tilskudsmodtager og kunde. Tilskudsgivers tilsagn om betaling betyder således et debitorskifte i forbindelse med betalingen/vederlaget (evt. alene for en del af betalingen/vederlaget) for leveringerne, men påvirker ikke nødvendigvis prisen.◄

►Tilskud, der er direkte forbundet med prisen, skal derudover også betragtes som et vederlag, der skal medregnes til momsgrundlaget efter ML § 27, stk. 1, når◄

1. ►tilskuddet er betinget af, at der foretages en leverance til en tredjepart (tilskudsmodtagerens kunde) og◄

2. ►tredjeparten, dvs. aftageren af ydelsen eller varen drager fordel af tilskuddet, der er ydet til tilskudsmodtageren, i form af en prisnedsættelse.◄

►Se afsnit D.A.8.1.1.7.5 om gave eller vederlag/tilskud i trepartssituationen.◄

►Tilskud er momsfritaget, når tilskuddet er vederlag for en momsfritaget ydelse. Se afsnit D.A.8.1.1.7.6.◄

►Ved tilskud, der er givet efter en rammeaftale, skal det særligt vurderes, om der for hver enkelt opgave er ydet en betaling. Se afsnit D.A.8.1.1.7.8.◄

Tilskud, der er direkte forbundet med prisen, og fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfrie ydelser

►Når et tilskud er momspligtigt efter praksis om den momsmæssige behandling af tilskud, der er direkte forbundet med prisen, så er der allerede ved stillingtagen til, om tilskuddet var momspligtigt (i betydningen indgår i momsgrundlaget for en transaktion), taget stilling til, om tilskuddet var momsfritaget (i betydningen udgør vederlag for en momsfritaget ydelse) eller momspligtigt (i betydningen udgør vederlag for en momspligtig ydelse). Tilskuddet er derfor allerede fordelt mellem de momsfrie og momspligtige ydelser i forbindelse med vurderingen af, om tilskuddet er momspligtigt (i betydningen indgår i momsgrundlaget for en transaktion). Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Prisen og tilskuddet udgør hver sin selvstændige del af momsgrundlaget.◄

►Tilskuddet fra tredjemand skal derfor ikke indgå i fordelingen af et samlet vederlag modtaget fra kunden (pakkeprisen modtaget fra kunden).◄

►Tilsvarende indgår tilskuddet fra tredjemand ikke i den korrigerede markedspris, når markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode kombineres. Med andre ord skal den korrigerede markedspris opgøres eksklusive tilskud modtaget fra tredjemand. Det skal også ses i lyset af, at det er en betingelse for, at tilskuddet kan anses for momspligtigt (i betydningen indgår i momsgrundlaget for en transaktion), at tilskuddet har medført et prisfald til gavn for kunden.◄

Andre vederlag fra tredjemand

►Vederlag, der ikke er momspligtige efter praksis om den momsmæssige behandling af tilskud, der er direkte forbundet med prisen, fordi de ikke har medført en lavere pris, men alene et debitorskifte, og som derfor er momspligtige som vederlag fra tredjemand, indgår derimod i den korrigerede markedspris, når markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode kombineres. Med andre ord skal den korrigerede markedspris opgøres inklusive et sådant vederlag modtaget fra tredjemand. Også selvom der er tale om et tilskud i begrebets almindelige betydning. Se SKM2025.457.SKTST.◄

►I situationer, hvor markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode kombineres, er det derfor ikke alene nødvendigt at tage stilling til, om et givet tilskud er momspligtigt (i betydningen indgår i momsgrundlaget for en transaktion), men hvorfor det er momspligtigt.◄

Særligt om færgebilletter

Salg af færgebilletter kan ske som kombinationsbilletter, dvs. billetter, der dækker transport af såvel bilen som medfølgende personer.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en kombinationsbillet dækker både en momspligtig hovedydelse (biltransporten) og en momsfri hovedydelse (personbefordringen).

Rederierne skal derfor opdele billetprisen på disse hovedydelser. ►Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Der vil som oftest ske særskilte salg af personbilletter, men ikke særskilte salg af transport af bilen. I et sådant tilfælde kan markedsprismetoden og den omkostningsbaserede metode kombineres. Normalt vil transporten af bilen være den eneste ydelse, for hvilke der ikke sker et særskilt salg. Restsummen (det samlede vederlag fratrukket den korrigerede repræsentative markedspris for personbefordring) vil derfor være momspligtig i sin helhed. Der vil derfor i praksis ikke være behov for at anvende den omkostningsbaserede metode på restsummen.◄

►Hvis billetten dækker transport af et køretøj inkl. fører, udgør momsen 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket den repræsentative markedspris for en personbillet.◄

►Det er imidlertid normalt forekommende, at billetprisen for kombinationsbilletter er den samme, uanset om der er en eller flere personer i bilen. Ligesom det er normalt forekommende, at prisen for en kombinationsbillet, selvom den dækker både transport af bil og alle de medfølgende personer, ikke er væsentlig større end den repræsentative markedspris for overførsel af 1-2 personer.◄

►Efter Skattestyrelsens opfattelse er den gratis befordring af passagererne (udover føreren) udtryk for en rabat, der ikke kan opnås i tilfælde, hvor der ikke købes en kombinationsbillet. Der skal derfor ske en korrektion af den repræsentative markedspris for personbefordring svarende til rabatten. Også i forbindelse med kombinationsbilletter udgør momsen derfor 20 % af billetprisen inkl. moms fratrukket den (ikke-korrigerede) repræsentative markedspris for en personbillet. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Som udgangspunkt er det Skattestyrelsens opfattelse, at den repræsentative markedspris for personbefordring er gennemsnitsprisen for passagerer. Gennemsnitsprisen for passagerer kan findes som gennemsnitsprisen for alle passagerer, der ikke har benyttet en kombinationsbillet. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Der kan beregnes gennemsnitspriser for forskellige perioder, fx højsæson og lavsæson, eller kategorier af passagerer, fx "standardbilletter" og "premiumbilletter", hvis dette giver et retvisende billede af kombinationsbilletternes (pakkeprisens) faktiske sammensætning. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

►Efter Skattestyrelsens opfattelse er voksne og børn også forskellige kategorier. Ud fra en forudsætning om, at føreren af bilen ville skulle have købt en voksenbillet, hvis vedkommende havde rejst uden bil, kan den repræsentative markedspris derfor beregnes som gennemsnitsprisen for voksne.◄

►Der kan ved beregningen af gennemsnitsprisen for passagerer ses bort fra billetter, der som følge af en Corona-støttepakke til turismen på danske øer har været gratis for passagererne. Det er dog i forbindelse med den enkelte støttepakke en betingelse, at billetterne alene har været gratis i en begrænset periode, og at tilskuddet ikke har påvirket markedsprisen mere permanent. Prisnedsættelsen (i form af gratis billetter) skal således have været midlertidig. Se styresignalet SKM2025.457.SKTST.◄

Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
C-291/03, MyTravel plc.	Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser skal foretages efter den såkaldte markedsprismetode, medmindre den omkostningsbestemte metode giver et pålideligt billede eller den afgiftspligtige ikke udbyder de momspligtige eller momsfri ydelser særskilt. Anvendelsen af markedsprismetoden er ikke betinget af, at denne metode er mere enkel.	Sag C-291/03, MyTravel plc. er en præcisering af forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin.
De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin	Metoden med de faktiske omkostninger til egne ydelser nødvendiggør en række komplicerede underopdelinger og pålægger således den erhvervsdrivende et betydeligt ekstraarbejde. Derimod har anvendelsen af markedsprisen for egne ydelser - som generaladvokaten har anført i punkt 76 i sit forslag til afgørelse - den fordel, at den er enkel, da det ikke er nødvendigt at udskille de forskellige elementer af prisen for egne ydelser.	Præciseret i sag C-291/03, MyTravel plc.
C-349/96, Card Protection Plan Ltd.	Biydelser stilles afgiftsmæssigt som hovedydelsen. En ydelse skal anses for sekundær i forhold til en hovedydelse, når den ikke for kunderne udgør et mål i sig selv, men et middel til at udnytte tjenesteyderens hovedydelse på de bedst mulige betingelser. Under disse omstændigheder har det ikke afgørende betydning, at der kun faktureres en enkelt pris. Ganske vist kan en tjenesteyders levering til en samlet pris til kunderne af en ydelse, der består af flere elementer, tale for, at der foreligger en enkelt ydelse. I denne forbindelse skal den enkleste beregnings- eller ansættelsesmetode vælges (jf. i denne retning de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin, præmis 45 og 46).
Højesteretsdomme
UfR1970, 813H	Der skal beregnes moms af det samlede vederlag for en momspligtig leverance, selvom der indgår momsfri biydelser. Dette gælder, selvom biydelsen er blevet faktureret særskilt.
Skatterådet
SKM2014.80.SR	Skatterådet bekræftede, at spørgers etablering af en enkelt konkret momspligtig forlystelse ikke ændrede på, at adgangen til en konkret zoologisk attraktion stadigvæk kunne faktureres momsfrit. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at det var muligt at udstede en kombinationsbillet til private uden specifikation af delydelserne. Kombinationsbilletten ville blot være en kassebon, hvoraf det samlede momsbeløb for den momspligtige ydelse ville fremgå.
SKM2010.661.SR	Konstateringen af misbrug har som konsekvens, at de fordele, som er opnået, skal berigtiges. Det sker ved at de transaktioner, der indgår i et misbrug, må omdefineres med henblik på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør et misbrug, ikke var blevet foretaget. Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser, skal som udgangspunkt foretages efter markedsprismetoden. Ved markedsprismetoden skal vederlaget fordeles på ydelserne efter forholdet mellem salgsprisen for de særskilte salg. Markedsprismetoden kan kun fraviges, hvis det kan godtgøres, at en omkostningsbaseret metode giver et pålideligt billede af vederlagets faktiske sammensætning. SKAT finder, at det i den foreliggende situation, hvor den udbudte salgspris for de forskellige ydelser er fastsat "kunstigt", vil give det mest pålidelige billede af vederlagets faktiske sammensætning, såfremt en omkostningsbaserede metode anvendes, hvilket samtidig vil være den enkleste beregningsmetode, jf. C-349/96, CardProtectionPlan Ltd. Det fremgår af SKM2009.660.SKAT, punkt 4.2.3.2, at den omkostningsbaserede metode går ud på, at fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser skal ske på baggrund af forholdet mellem de samlede faktiske omkostninger til momsfri ydelser og de samlede faktiske omkostninger til momspligtige ydelser. SKAT finder på den baggrund ikke, at den udbudte salgspris for brændstofadministration i alle tilfælde vil være momsfritaget ifølge spørgers koncept. SKAT finder derimod, at den del af den samlede pris, der skal regnes som momsfri brændstofadministration skal opgøres på baggrund af en omkostningsbaseret metode.	Se afsnit D.A.3.4 om misbrug
SKM2006.169.SR.	Fordelingen af vederlaget mellem momspligtige og momsfri ydelser skal som udgangspunkt foretages efter den såkaldte markedsprismetode, medmindre den omkostningsbestemte metode giver et pålideligt billede. Der kan ikke skiftes mellem de to metoder, når der først er valgt metode. Ved anvendelse af en omkostningsbaseret metode bør ML § 28, stk. 2, anvendes analogt.	Skatterådet henviser i afgørelsen til sag C-291/03 (MyTravel plc.)