De finansielle institutter har efter bekendtgørelsens § 30 mulighed for at anvende nedenstående beløbsgrænser ved sin gennemgang af allerede eksisterende person-konti. Et finansielt institut kan efter bekendtgørelsens § 29 også vælge ikke at anvende beløbsgrænserne og må i så fald gennemgå alle relevante person-konti.

Følgende konti skal hverken gennemgås, identificeres som amerikanske/ikke amerikanske eller indberettes til SKAT under FATCA-ordningen, medmindre reglerne om sammenlægning af konti fører til andet:

  • Følgende konti, hvis de har en saldo eller værdi på 50.000 USD eller derunder:
    • Forsikringsaftaler (bekendtgørelsens § 15), bortset fra forsikringsaftaler med kontantværdi (bekendtgørelsens § 17), samt de nedenfor omtalte forsikringsaftaler
  • Følgende konti, hvis de har en saldo eller værdi på 250.000 USD eller derunder:
  • Forsikringsaftaler med kontantværdi og annuitetsaftaler, uanset beløbsstørrelse, hvis lovgivning eller forskrifter i Danmark eller USA i praksis forhindrer, at de sælges til nogen, som er hjemmehørende i USA. Danmark har ingen lovgivning, der hindrer salg af forsikrings- eller annuitetsaftaler til personer, der er hjemmehørende i USA. Kravet anses imidlertid for opfyldt, hvis det pågældende forsikringsselskab ikke har licens til at sælge forsikringer i nogen stat i USA og ikke er registreret hos den amerikanske Securities and Exchange Commission.

Bemærk endvidere, at en række forsikringsprodukter er særskilt undtaget fra indberetningspligt efter IGA'ens bilag 2, afsnit III.

Overdragelse af en allerede eksisterende forsikringsaftale med kontantværdi eller en annuitetsaftale til en anden person, fx i forbindelse med bodeling efter en skilsmisse, behandles som en ny konto. Det vil sige, at i forbindelse med overdragelsen må forsikringsselskabet foretage kontrol af den nye indehaver af policen eller en del af policen. Hvis den nye indehaver af policen ikke vil afgive en egenerklæring om sin status eller levere relevant dokumentation, må forsikringsselskabet antage, at denne er en amerikansk person, og indberette i overensstemmelse hermed. Se om egenerklæringer i afsnit i F.A.T.2.7.