TIR-ordningen bygger på Toldkonventionen om international godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-konventionen) af 14. november 1975, og trådte i kraft i Fællesskabet den 20. juni 1983.
TIR-konventionen, som forvaltes af De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (UNECE), der har til huse i Genève, fastlægger toldforsendelsesprocedurer for international vejgodstransport. Der er i øjeblikket 68 kontraherende parter i konventionen, herunder Den Europæiske Unions medlemsstater og Unionen som sådan.
TIR-konventionen er blevet ændret adskillige gange siden 1975, fx ændringer af teknisk karakter, der vedrører køretøjer eller containere, som kan anses for at være sikre til transport af gods på grundlag af TIR-carnetet. TIR-carnetets udformning er også blevet ændret adskillige gange siden indførelsen for at gøre carnetet lettere at anvende og for at sikre, at alle oplysninger om TIR-transporten kommer med.
TIR-Ordningen bygger på fem grundpiller:
- Varerne forsendes i toldsikrede, godkendte køretøjer eller containere.
- Told og afgifter på varerne er suspenderet under hele TIR-transporten og sikret ved en kæde af internationalt gyldige garantier. Der findes en garanterende sammenslutning i hvert land. Garantibeløbet pr. TIR-carnet udgør 100.000 EUR, se artikel 163 i GF, jf. artikel 226, stk. 3, litra b og c i kodeksen.
- TIR-carnetet er en toldangivelse for godstransport. Det beviser, at der er stillet en sikkerhed. TIR-carneter uddeles af en international organisation (i øjeblikket IRU, Den internationale vejtransportorganisation) til de nationale garanterende sammenslutninger.
- Toldkontrolforanstaltninger, der træffes i afgangslandet, accepteres af såvel transitlande som bestemmelseslande. Som konsekvens heraf bliver varer, der transporteres under TIR-ordningen i toldlukkede køretøjer eller containere, normalt ikke undersøgt af toldsteder i transitlande.
- For at kunne kontrollere adgangen til TIR-ordningen skal nationale sammenslutninger, som ønsker at udstede TIR-carneter, og personer, som ønsker at benytte TIR-carneter som forsendelsesangivelse, opfylde visse minimumsbetingelser og -krav. De skal være autoriseret til TIR-ordningen af de kompetente myndigheder (normalt toldmyndighederne) i det land, hvor de er etableret.