Indhold

Dette afsnit handler om, at virksomheder, der leverer varer eller ydelser til virksomheder i andre EU-lande, i deres regnskab skal registrere oplysninger om deres kunders momsregistreringsnumre.

Afsnittet indeholder:

  • Regel

Regel

 En dansk afgiftspligtig person, der til andre EU-lande leverer

skal registrere - føre et debitorkartotek - over kundernes udenlandske momsregistreringsnumre.

For ydelser dog kun, hvor momsregistreringsnumrene oplyses efter artikel 55 i Rådets forordning 282/2011 af 15. marts 2011 om foranstaltninger til gennemførelse af direktiv 2006/112/EF om det fælles merværdiafgiftssystem, herefter betegnet "momsforordningen" i overensstemmelse med de anvendte begreber i afsnit D.A.

Se momsbekendtgørelsens § 100, stk. 4-5.

Undlader virksomheden at registrere kundernes momsregistreringsnumre, eller har virksomheden hverken verificeret eller på anden måde kunnet dokumentere de udenlandske momsregistreringsnummer på virksomhedens kunder, overtræder virksomheden denne registreringspligt.

Bemærk

Skatteforvaltningen kan dog acceptere, at virksomheden frem for at tage skærmprint af hver enkelt forespørgsel i VIES om momsregistreringsnumre noterer forespørgselsnumrene, fx i et regneark.

Virksomheder, der som kunder aftager varer eller ydelser fra andre EU-lande, har ikke på tilsvarende måde en forpligtelse til at registrere leverandørernes udenlandske momsregistreringsnumre i deres regnskab. SKAT anbefaler dog, at virksomhederne registrerer disse oplysninger - fører et kreditorkartotek - i deres regnskab. Dette vil bidrage til virksomhedens samlede dokumentation over virksomhedens samhandel med virksomheder i andre EU-lande.