Indhold

Dette afsnit beskriver de overordnede principper, der er gældende for, hvilken fordring en betaling helt eller delvis skal dække, hvis skyldner har flere restancer, der er til inddrivelse hos RIM.

 Afsnittet indeholder:

  • Hovedregel
  • Øremærkning af beløb
  • Dækningsrækkefølge i paralleldriftsperioden fra 1/4 2017
  • Betaling ved modregning
  • Betaling ved realisation af pant/udlæg
  • Betaling ved lønindeholdelse
  • Betaling af dividende
  • Udenlandske krav
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Hovedregel

Hvis en kreditor har flere fordringer på samme skyldner, og en betaling fra skyldner ikke fuldt ud kan dække alle kravene, opstår spørgsmålet om, på hvilken af fordringerne en indbetaling helt eller delvis skal afskrives.

Beløb, der ►stammer fra frivillig betaling og/eller◄ inddrives fra skyldner, dækker fordringer under inddrivelse i denne rækkefølge:

  1. Bøder
  2. Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentlige krav.
  3. Andre fordringer.

Se INDOG § 4, stk. 1.

Dækker inddrevne beløb kun delvist fordringer inden for samme kategori, dækkes fordringerne efter FIFO-princippet, dvs., at den fordring, der først er modtaget hos RIM, dækkes først. Krav på renter dækkes dog forud for hovedkravet. Se INDOG § 4, stk. 2.

Dækningsrækkefølgen gælder beløb, der nedbringer skyldners gæld, uanset om beløbene er indgået i forbindelse med en afdragsordning, lønindeholdelse, modregning eller udlæg. Se dog nedenfor om beløb, der er modtaget i forbindelse med en indsats.

RIM kan dog fravige dækningsrækkefølgen, hvis skyldner anmoder om, at en indbetaling af et beløb skal medgå til dækning af et bestemt krav. Se INDOG § 4, stk. 6.

Hvis betalingen afvises

Hvis en betaling afvises af pengeinstituttet, ophæves dækningen af den/de fordringer, den har dækket og eventuelle senere dækninger fastholdes.

Dog vil en dækning af en efterfølgende hovedfordring, kunne ophæves i det omfang det er nødvendigt for at kunne dække renter af en hovedfordring, hvor betalingen er afvist. Dette gælder dog ikke hvis den efterfølgende dækning er sket ved et udlæg, idet ophævelse så alene kan ske for at dække renter omfattet af udlægget.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 6.

Dækningsrækkefølge ved opskrivning af krav

Er et krav oversendt til inddrivelse kan der kun ske opskrivning af beløbet, ved at oversende en særskilt fordring på det opskrevne beløb (opskrivningsfordring).  Renter sendes dog som en ny rentefordring med samme renteperiode som den fordring, der ønskes opskrevet.

Opskrivningsfordringen anses for modtaget, når den er registreret i modtagelsessystemet, dog ikke :

  • hvis den fordring, der ønskes opskrevet er i høring, vil opskrivningsfordringen anses for modtaget samtidig med denne eller
  • hvis det er opskrivning af en tidligere nedskrivning, som er annulleret af fordringshaver, fordi fordringen ved en fejl blev anses for dækket, men den var under inddrivelse

Opskrivningsfordringer får plads i dækningsrækkefølgen umiddelbart efter den fordring, der opskrives. Er fordringen dækket, får opskrivningsfordringen den plads som fordringen ville have haft, hvis den ikke var dækket.

Renter af opskrivningsfordringen dækkes dog før opskrivningsfordringen.

Er der flere opskrivningsfordringer, dækkes disse indbyrdes efter INDOG § 4, stk. 2.

 Se Inddrivelsesbekendtgørelsens § 7.

Beløb modtaget i forbindelse med en indsats

Med virkning fra den 1. april 2017 er der ved lov nr. 285 af 29. marts 2017 indført regler, der medfører, at når RIM modtager et beløb i forbindelse med en inddrivelsesindsats, skal beløbet først dække de krav, der er omfattet af indsatsen på det tidspunkt, hvor RIM anvender beløbet. Er der herefter et overskydende beløb, kan dette (efter FIFO-princippet) gå til dækning af andre krav, der vil kunne inddrives med samme type indsats. Se INDOG § 4, stk. 3.  Dækning af andre krav, der ville kunne inddrives med samme type indsats, sker uden angivelse af modregningsmeddelelse til skyldner. Dækningen sker efter dækningsrækkefølgen i INDOG § 4, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen gælder ikke beløb modtaget som følge af udlæg, men gælder alle andre indsatser, herunder afdragsordning, lønindeholdelse eller erindringsskrivelse.

Beløb modtaget på en afdragsordning vil dog også kunne gå til dækning af tvangsbøder, selv om disse ikke kan omfattes af en afdragsordning. Se INDOG § 4, stk. 3.

Renter 

Krav på renter behandles på samme måde som hovedkravet, dvs. at renterne falder inden for den samme kategori som hovedkravet. Dog dækkes renterne forud for hovedkravet, ►således at renter påløbet under opkrævningen, renter påløbet under inddrivelsen i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt., og inddrivelsesrenter, der i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1 eller 3, er påløbet, inden hovedkravet inklusive inddrivelsesrenterne, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, blev returneret til fordringshaver, dækkes først. Renter dækkes i henhold til den periode, som fordringshaver har oplyst, og således, at rentebeløb fra en tidligere periode dækkes før rentebeløb fra en senere periode. Derefter dækkes renter, der i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., er påløbet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Såfremt flere oversendte rentebeløb vedrørende samme hovedkrav har samme renteperiode, dækkes rentebeløbene i den rækkefølge, hvori de er registreret i modtagelsessystemet. Såfremt flere oversendte rentebeløb med samme renteperiode er registeret på samme tidspunkt i modtagelsessystemet, dækkes disse i den rækkefølge, hvori fordringshaveren har opstillet fordringerne i forbindelse med oversendelsen.◄

Renter, der oversendes, efter at hovedkravet er betalt

  • mens det har været under inddrivelse, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have, hvis det fortsat var under inddrivelse.  
  • mens det har været under opkrævning, dækkes på den plads i dækningsrækkefølgen, som hovedkravet ville have fået, hvis det var oversendt sammen med renterne.

Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

►Renter dækkes forud for hovedkravet, således at renter påløbet under opkrævningen, renter påløbet under inddrivelsen i medfør af § 9, stk. 3, 2. eller 4. pkt., og inddrivelsesrenter, der i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1 eller 3, er påløbet, inden hovedkravet inklusive inddrivelsesrenterne, jf. § 8, stk. 3, blev returneret til fordringshaver, dækkes først. Renter omfattet af 1. pkt. dækkes i henhold til den periode, som fordringshaver har oplyst, og således, at rentebeløb fra en tidligere periode dækkes før rentebeløb fra en senere periode. Derefter dækkes renter, der i medfør af inddrivelsesbekendtgørelsens § 9, stk. 1, eller § 9, stk. 3, 1. eller 3. pkt., er påløbet under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden. Såfremt flere oversendte rentebeløb vedrørende samme hovedkrav har samme renteperiode, dækkes rentebeløbene i den rækkefølge, hvori de er registreret i modtagelsessystemet. Såfremt flere oversendte rentebeløb, jf. 4. pkt., med samme renteperiode er registeret på samme tidspunkt i modtagelsessystemet, dækkes disse i den rækkefølge, hvori fordringshaveren har opstillet fordringerne i forbindelse med oversendelse.◄

Øremærkning af beløb

RIM kan tillade, at dækningsrækkefølgen fraviges. Bestemmelsen giver RIM mulighed for, at skyldner kan anvise en betaling til dækning af et bestemt krav i de tilfælde, hvor der til et krav er knyttet særlige inddrivelsesmidler eller andre tilfælde, hvor manglende betaling vil medføre urimelige retsvirkninger for skyldner.

Tilladelse kan f.eks. gives med henblik på at sikre, at skyldner kan afvikle krav, der er særligt byrdefulde. Eksempelvis vil der efter omstændighederne kunne gives tilladelse til, at et krav på spiritusafgift afvikles, hvis manglende betaling af kravet vil kunne medføre fratagelse af bevilling til salg af spiritus.

Dækningsrækkefølgen i paralleldriftsperioden fra 1. april 2017

Skatteministeren har i medfør af INDOG § 18b fastsat regler om fravigelse af dækningsrækkefølgen for krav under inddrivelse, jf. § 4, og om inddrivelse af udvalgte fordringer for perioden fra og med den 1. april 2016 til og med den 31. december 2019. Se INDOG § 18 b.

Bestemmelsen skal sikre, den nødvendige fleksibilitet i forbindelse med udviklingen af et nyt inddrivelsessystem, herunder at it-understøttelsen gradvist kan udbygges samt den manuelle inddrivelse, der skal foretages i samme periode. En paralleldrift indebære, at fordringer placeres i 2 forskellige systemer. Derfor er der i inddrivelsesbekendtgørelsens § 47 fastsat en dækningsrækkefølge, hvorefter:

  • Dækningsrækkefølgen i § 4 finder anvendelse på hvert system for sig, jf. dog nr. 2, 2. pkt.
  • Opskrivning af krav i det gamle system sker ved at oversende en særskilt fordring (opskrivningsfordring), der får plads i dækningsrækkefølgen umiddelbart efter den fordring, der opskrives, idet renter af opskrivningen dog dækkes inden den fordring, der opskrives.
  • Inddrivelsesindsatser foretages i hvert system for sig. Modregning kan dog foretages i et andet systemet end det system, hvor fordringen er registreret.
  • Frivillige indbetalinger dækker krav i det system, hvor den er modtaget. Er indbetalingen ikke sket til et bestemt system, anvendes beløbet til at dække krav i EFI/DMI (det gamle systemet) og overskydende beløb anvendes til krav i det nye inddrivelsessystem.
  • Er der overskydende beløb i et system, kan RIM vælge at udbetale beløbet til skyldner i stedet for at overføre det til det andet system.

I paralleldriftsperioden gælder inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 4-7 og INDOG § 8, stk. 3, samt § 4, stk. 5 ikke for det gamle system (EFI/DMI). Se inddrivelsesbekendtgørelsens x§ 48x.

I stedet gælder, at et overskydende beløb, placeres i en korrektionspulje, som hver måned anvendes til modregning med fordringer under inddrivelse eller opkrævning eller udbetales til skyldner, hvis ikke der kan foretages modregning.

Der er i xinddrivelsesbekendtgørelsens § 48x, nr. 3 bestemt at renter under opkrævning dækkes før inddrivelsesrenter og således at først modtagne rentebeløb dækkes først.

Betaling ved modregning

Ved tvungen modregning er udgangspunktet, at modregneren (kreditor) kan vælge, hvilken fordring ud af flere fordringer en betaling helt eller delvis skal dække.

Da dækningsrækkefølgen gælder alle beløb, der nedbringer skyldners gæld, skal beløb, der anvendes til modregning også dække fordringer iht. dækningsrækkefølgen.

Bemærk

Der kan gælde særlige forhold ved konnekse krav, fx restskat og overskydende skat for samme indkomstår. Se afsnit G.A.3.1.4.3.3 om tvungen konneks modregning.

Betaling ved realisation af pant/udlæg

Et provenu, der fremkommer ved tvangsrealisation af et aktiv, hvori der er foretaget udlæg, skal dække det krav, for hvilket der først er indgivet anmodning om foretagelse af udlæg. Se RPL § 526, stk. 1 og 2.

En skyldners betaling med henblik på at afværge en udlægsforretning skal ligeledes gå til dækning af krav omfattet af den varslede udlægsforretning, uanset at der er yderligere krav under inddrivelse, der ifølge dækningsrækkefølgen ville have fortrinsret.

Betaling ved lønindeholdelse

Det følgende beskriver betaling ved henholdsvis almindelig og særskilt lønindeholdelse.

Almindelig lønindeholdelse

Hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig, dækker beløb, der inddrives fra skyldner ved lønindeholdelse, dog ikke lønindeholdte beløb til særskilt lønindeholdelse, i denne rækkefølge:

  • Bøder
  • Underholdsbidrag omfattet af lov om opkrævning af underholdsbidrag, idet private krav dog dækkes forud for offentlige krav.
  • Andre fordringer.

Se INDOG § 4.

I tilfælde af flere afgørelser om lønindeholdelse indenfor samme kategori dækkes fordringerne i den rækkefølge, som de er overdraget til RIM. Det vil sige ældste krav først. 

I modsætning til den tidligere dækningsrækkefølge tager denne hensyn til, om et krav er særlig byrdefuldt for debitor.

Særskilt lønindeholdelse

Der kan foretages særskilt lønindeholdelse til dækning af:

Se INDOG x§ 14x.

Dækningsrækkefølgen ved denne særlige lønindeholdelse er ændret ved lov nr. 285 af 29. marts 2017, således at dækningsrækkefølgen nu følger reglen i INDOG § 4.

Betaling af dividende

Dækningsrækkefølgen gælder alene individuelle inddrivelsesskridt mod skyldner. Udlodninger i forbindelse med en samlet kreditorordning i form af konkurs, gældssanering mv. vil derimod ikke være omfattet af dækningsrækkefølgen.

Ved afslutning af en samlet kreditorordning i form af en konkurs, gældssanering mv. sker der udlodning til de kreditorer, der har anmeldt krav i boet, i form af dividende. Denne dividende må derfor altid anses for betaling af et øremærket beløb til delvis dækning af en eller flere fordringer omfattet af en samlet kreditorordning.

Der skal derfor ske forholdsmæssig nedskrivning af de enkelte fordringer omfattet af en kreditorordning.

Særligt ved krav opstået i et interessentskab 

I et interessentskab hæfter alle interessenterne:

  • Personligt, dvs. med hele deres formue
  • Solidarisk, dvs. at en interessentskabskreditor kan rette det fulde krav mod hver enkelt interessent
  • Principalt, dvs. at en interessentskabskreditor umiddelbart kan inddrive sit krav hos den enkelte interessent uden først at søge sig fyldestgjort i interessentskabets formue for interessentskabets forpligtelser.

Hvis et krav derfor er opstået i et interessentskab, og en af interessenterne opnår fx gældssanering eller eftergivelse, nedskrives kravet hos pågældende interessent til dividendekravet, mens de øvrige interessenter fortsat hæfter for det fulde krav.

En eventuel udligning interessenterne indbyrdes er kreditor uvedkommende.

Udenlandske krav

Udenlandske krav inddrives som danske krav og indgår dermed i dækningsrækkefølgen i samme prioritetsorden, som anvendes ved danske krav.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Skemaet viser relevante afgørelser på området:  

Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse		 Afgørelsen i stikord Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2014.244.LSR  Skatteankestyrelsen fandt ikke grundlag for at afvige fra udgangspunktet om, at det er modregneren der vælger, hvilken fordring en betaling (her modregning/ompostering) skal dække.