åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "E.A.4.2.7.1 Generelt om reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Der gælder forskellige regler for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og for tillægsafgiften. Afgiftsgrundlaget for affaldsvarmeafgiften opgøres på baggrund af den producerede varme, hvor afgiftsgrundlaget for tillægsafgiften følger energiindholdet i affaldet. Med andre ord er affaldsvarmeafgiften en afgift på output varme og tillægsafgiften en afgift på input energi.

Reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde fremgår af KULAL § 5. Reglerne følger det almindelige princip i energiafgiftslovene om, at der ikke skal betales afgift af affaldsvarme/affald, der anvendes til at fremstille elektricitet.

Derudover er affaldsvarmeafgift på den varme, som momsregistrerede virksomheder anvender til procesformål, omfattet af de almindelige godtgørelsesregler i KULAL § 8 og § 8a.

Affaldsvarmeafgiften på affald til fremstilling af varme, der anvendes til procesformål, er samtidig omfattet af den nedsatte godtgørelse af energiafgifter. Se KULAL § 8 a og afsnit E.A.4.6 om godtgørelse af energiafgifter og CO2-afgift til momsregistrerede virksomheder. Se KULAL § 4, stk. 4.

I reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde for henholdsvis affaldsvarmeafgiften og tillægsafgiften tages der hensyn til, om der er tale om

  • ren affaldsvarmeproduktion
  • kombineret produktion, dvs. kombineret el- og varmefremstilling kun på basis af afgiftspligtigt affald
  • varmeproduktion på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel, eller
  • kombineret el- og varmefremstilling på basis af en kombination af afgiftspligtigt affald og andet brændsel.

Måling ved produktion af varme og/eller elektricitet ved forbrænding af affald

For anlæg, der kun producerer og leverer varme ved hjælp af forbrænding af affald, gælder desuden, at varmen skal måles i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget. 

I tilfælde, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at foretage måling af varmen i umiddelbar tilknytning til affaldsforbrændingsanlægget, kan det accepteres, at målingen foretages senere. Der skal dog ske måling senest på det tidspunkt, hvor varmen forlader produktionsanlæggets afgrænsede geografiske område. Dette afgøres i det enkelte tilfælde efter en konkret vurdering.

Se også

Se også afsnit E.A.4.4.10.2 om fordeling af brændsler mellem el- og varmeproduktion i kraftvarmeværker.

 

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: 

Afgørelse samt
evt. tilhørende
SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

►SKM2018.54.BR

Sagen drejede sig om, hvorvidt H1, der er et centralt kraftvarmeværk, skulle opgøre den afgiftspligtige brændselsmængde efter metoden i dagældende kulafgiftslovs § 7, stk. 1, 3. pkt. (selskabets standpunkt), eller efter kulafgiftslovens § 7, stk. 1, 4. pkt., nr. 2 (SKATs standpunkt).

Det afgørende var, om selskabet havde dokumenteret, at der forelå en varmeleveringskontrakt pr. 1. juli 1998, som fastsatte hvilken del af forbruget af brændsel, der skulle indregnes i elektricitetsprisen, og som var godkendt af det daværende Elprisudvalg.

Byretten, der grundet sagens kompleksitet og betydning var besat med tre dommere, fandt, at selskabet ikke havde dokumenteret, at der forelå en sådan godkendt kontrakt pr. 1. juli 1998.

Retten lagde til grund, at en aftale fra 1997 ikke blev indsendt til Elprisudvalget, og at nogle breve til Elprisudvalget ikke udgjorde en anmeldelse i kulafgiftslovens forstand.

Retten fandt desuden, at en varmeleveringsaftale fra 1987 ikke opfyldte kulafgiftslovens betingelser, fordi el-prisen ifølge denne aftale skulle fastsættes uafhængigt af selskabets brændselsomkostninger.

Den omstændighed, at værket ikke havde modtaget kritik fra skattemyndighederne i forbindelse med en kontrolaktion eller i øvrigt kunne ikke føre til, at selskabet fik medhold.

På den baggrund blev Skatteministeriet frifundet.

 

Dommen er anket til Østre Landsret

Landsskatteretskendelser

SKM2017.429.LSR

LSR stadfæstede SKATs afgørelse vedrørende negativ afgiftstilsvar. SKAT havde foretaget en efteropkrævning af affaldsvarme-, tillægs- og CO2-afgift for perioder, hvor der var fyret med biomasse, da udbetaling af negativ afgiftstilsvar ikke kunne anses for berettiget. Sagen er indbragt til domstolen