Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "C.C.1.1.2 Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed)" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver den skattemæssige betydning af, at der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed. Afsnittet giver et overblik over, hvordan selvstændig erhvervsvirksomhed bliver beskattet, og hvordan ikke-erhvervsmæssig virksomhed (hobbyvirksomhed) bliver beskattet.

Afsnittet indeholder:

Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed
Beskatning af hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed
xSærligt om xlejlighedsvis biludlejning
Oversigtsskema

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Beskatning af selvstændig erhvervsvirksomhed

Indtægt fra selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes efter SL § 4. Se afsnit C.C.2.1 om bruttoindkomsten.

Selvstændig erhvervsvirksomhed betaler arbejdsmarkedsbidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Se AMBL §§ 4 og 5.

Driftsomkostninger - dog ikke renteudgifter mv. - kan fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst, hvis der er tale om driftsomkostninger i forbindelse med selvstændig erhvervsvirksomhed. Se PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Driftsomkostningerne opgøres efter SL § 6, stk. 1, litra a. Se afsnit C.C.2.2 om fradrag i bruttoindkomsten.

Udgifter skal ikke trækkes fra som ligningsmæssige fradrag, og fradraget skal derfor ikke begrænses med bundfradrag efter LL § 9, stk. 1, der kun gælder for lønmodtagere.

Desuden giver en række særbestemmelser i bl.a. ligningsloven fradragsmuligheder for selvstændigt erhvervsdrivende, fx LL § 7 Q, stk. 3, om udgifter til bistand i skattesager mv. og LL § 8 B om forsøgs- og forskningsudgifter.

Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber mv. er omfattet af reglen i LL § 8 Y om digital betaling af beløb på 10.000 kr. og derover ved handel mellem virksomheder som forudsætning for skattemæssigt fradrag.

Efter VSL § 1, stk. 1, kan personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, benytte virksomhedsordningen. Det betyder blandt andet, at virksomhedens renteudgifter fragår ved opgørelsen af virksomhedens overskud i stedet for at fragå ved opgørelsen af kapitalindkomsten.

Den selvstændigt erhvervsdrivende kan i stedet vælge at anvende reglerne i kapitalafkastordningen med den tilhørende konjunkturudligningsordning. Se VSL § 22 a, stk. 1, og § 22 b, stk. 1.

I begge tilfælde vil virkningen være den, at de pågældende udgifter nedsætter indtægten ved selvstændig erhvervsvirksomhed på en sådan måde, at kun nettooverskuddet regnes med ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Se afsnit C.C.5 om virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, hvor det nærmere beskrives, hvilke virksomheder, der kan benytte ordningerne.

Den foreløbige skat for selvstændigt erhvervsdrivende indbetales som B-skat.

Efter KSL § 25 A kan der i et vist omfang overføres beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, når ægtefællen er medarbejdende i den anden ægtefælles selvstændige erhvervsvirksomhed. Se afsnit C.A.8 om beskatning af ægtefæller, der driver virksomhed.

Beskatning af hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed

Hvis hobbyvirksomhed og anden ikke erhvervsmæssig virksomhed giver indtægt, beskattes en eventuel nettoindkomst efter SL § 4.

Nettoindkomsten er personlig indkomst (ligesom ved selvstændig erhvervsvirksomhed).

Der betales ikke arbejdsmarkedsbidrag af indtægt ved hobbyvirksomhed, idet indkomsten, hverken er omfattet af AMBL § 2 eller af §§ 4 og 5. Se afsnit C.C.8.2 Bidragspligten.

Det særlige for hobbyvirksomhed er, at det kun er de omkostninger, der er forbundet med indkomsterhvervelsen, som kan trækkes fra. Dvs. at fradragsretten er gjort kildeartsbegrænset.

Det kan i praksis være vanskeligt at afgøre, hvilke beløb der kan trækkes fra i hobbyindkomsten for at beregne nettoindkomsten. Det vil meget ofte være nødvendigt at foretage et skøn. Se fx TfS 1989, 244 LSR og SKM2005.539.LSR.

Nettoindkomstprincippet betyder også, at udgifter ikke skal trækkes fra som ligningsmæssige fradrag. Fradraget skal derfor ikke begrænses efter LL § 9, stk. 1. Se TfS 1992, 70 LSR.

Indtægter ved hobbyvirksomhed beskattes på retserhvervelsestidspunktet. Opgørelsen af overskuddet, dvs. nettoindkomsten, sker for det indkomstår, hvor indkomsten retserhverves, jf. SL § 4. Regnskabet skal bogføres, og hvis den enkelte hobbyvirksomhed viser overskud for indkomståret, selvangives resultatet som "anden personlig indkomst".

Underskud fra hobbyvirksomheden kan ikke trækkes fra i årets anden indkomst eller fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Baggrunden er, at underskuddet reelt er udtryk for et privatforbrug, som er indkomstopgørelsen uvedkommende. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig.

Det antages dog, at hvis der kan konstateres en direkte sammenhæng mellem udgifter, der kan indeholdes i årets underskud, og indtægter erhvervet i et senere år, vil udgifterne kunne trækkes fra i de sammenhængende indtægter. Denne adgang til at aktivere udgifterne støttes på TfS 1989, 244 LSR, hvor en kennels indtægt ved salg af hvalpe skulle reduceres med udgifter, der i tidligere indkomstår var afholdt til at frembringe overskuddet.

Renteudgifter, der kan henføres til hobbyvirksomhed, kan trækkes fra efter de samme regler, som gælder for andre private renteudgifter. Se afsnit C.A.11.2 om renteudgifter.

Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Nettoindkomstprincippet betyder, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed. Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger, selvom der tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.

Gevinst og tab på aktiver, som er anvendt i en hobbyvirksomhed, er bortset fra i spekulationstilfælde virksomhedsindkomsten uvedkommende. Se SL § 5, stk. 1, litra a. Beskatning skal dog ske fx efter ejendomsavancebeskatningsloven som for andre ikke erhvervsdrivende.

Reglerne om beskatning ved fraflytning til udlandet og overførsel af aktiver til udlandet gælder også for ikke erhvervsdrivende. Se KSL § 10, som ændret pr. 1. marts 2015.

Eksempler: Hobby i modsætning til erhvervsmæssig virksomhed

SKM2010.388.SR. Ejeren af en skovejendom skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Selvom skatteyderen havde få eller ingen indtægter, valgte Skatterådet konkret at karakterisere skovejendommen som en ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelsen var, at det er et naturligt led i skovdrift at afholde udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang til skoven, og det pågældende projekt var et led i et sådant tilbud.

De omkostninger, der var afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne derfor trækkes fra i tilskuddet efter nettoprincippet.

I SKM2011.228.SR var der derimod tale om udgifter i forbindelse med et tilskudsberettiget naturgenopretningsprojekt. Projektet blev anset for at være et led i skatteyderens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. I denne sag kunne udgifterne derfor trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger. Se SL § 6, stk. 1, litra a.

Særligt om lejlighedsvis biludlejning

Bilejere, der lejlighedsvist udlejer deres private bil, anses ikke for at drive erhvervsmæssig virksomhed. Reglerne fremgår af det nu ophævede styresignal SKM2016.536.SKAT - Lejlighedsvis biludlejning og samkørsel mv.

Den indtægt, der opnås ved denne form for virksomhed, er skattepligtig og opgøres efter de regler, der gælder for hobby og anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed.

Ved indkomstopgørelsen kan bilejeren fradrage de faktiske udgifter, der knytter sig til udlejning af bilen, jf. nettoindkomstprincippet i SL § 4. Ved opgørelse af kørselsudgifterne kan satsen for skattefri befordringsgodtgørelse, LL § 9 B, stk. 4, ikke anvendes. Udgifterne skal opgøres efter nedenstående retningslinjer:

Ved opgørelsen af indkomsten fra udlejningen af bilen kan bilejeren højst fratrække den del af årets biludgifter, som svarer til udlejningskørslens del af den samlede kørsel opgjort på grundlag af antallet af kørte kilometer. Dette gælder både med hensyn til faste udgifter som fx grøn ejerafgift, lovpligtig ansvarsforsikring og eventuel kaskoforsikring og med hensyn til variable udgifter som fx brændstof, løbende vedligeholdelse, slid på dæk og serviceeftersyn.

Der kan ikke afskrives på bilen efter reglerne i afskrivningsloven, men der kan foretages fradrag for en forholdsmæssig del af det skønnede værditab, som bilen udsættes for i løbet af indkomståret. Den forholdsmæssige del opgøres som udlejningskørslens andel af den samlede kørsel i indkomståret.

Det er en forudsætning for, at bilejeren ved opgørelsen af indkomsten ved udlejning kan fratrække en forholdsmæssig del af sine kørselsudgifter, at udgifterne i rimelig grad dokumenteres eller sandsynliggøres. Den forholdsmæssige del kan fx dokumenteres ved, at bilejeren fører et kilometerregnskab, hvoraf bilens kilometerstand ved indkomstårets begyndelse og indkomstårets ophør fremgår, og hvori kilometerstanden før og efter hver udlejning er anført.

Udgifter, som bilejeren alene afholder, fordi han eller hun udlejer sin bil, kan fratrækkes fuldt ud i lejeindtægten. Dette gælder fx det beløb, som bilejeren betaler til et selskab, der formidler udlejningen, og en eventuel ekstra forsikring, der særskilt knytter sig til udlejningen.

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter, der alene knytter sig til ejerens private brug af bilen.

Hvis årets fradragsberettigede udgifter overstiger årets lejeindtægter, er det skattemæssige resultat 0 kr. Et evt. underskud fra udlejningen kan således ikke modregnes i anden indkomst. Endvidere kan et underskud ikke fremføres til modregning i overskud fra senere indkomstår. Dette gælder også med hensyn til overskud fra biludlejning i senere indkomstår.

Da indkomst fra lejlighedsvis biludlejning ikke anses for erhvervsmæssig, skal bilejeren ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af indkomsten.

Bemærk

De skattemæssige forhold vedrørende samkørsel er beskrevet i afsnit C.A.4.3.3.1.3, og de momsmæssige forhold beskrives i afsnit D.A.11.6.2 og afsnit D.A.11.4.3.1.

Styresignalet omhandler ikke taxi- og vognmandslignende kørsel.

Se også - om honorarmodtagere

Se også afsnit C.C.1.2.3 og afgørelsen TfS, 1999, 391 LSR om visse honorarindtægter, som er vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke stammer fra selvstændig erhvervsvirksomhed. Begrebet honorar og beskatning af honorarmodtagere er også omtalt i afsnit C.A.3.1.2 Honorar.

Oversigtsskema

Dette skema giver et overblik:

Emne	Selvstændigt erhvervsdrivende:	Hobbyvirksomhed. Honorarmodtagere, der hverken er selvstændigt erhvervsdrivende eller i tjenesteforhold:
Bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen	Selvstændigt erhvervsdrivende skal anvende reglerne i bogføringsloven og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheder.	Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.
Virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen	Selvstændigt erhvervsdrivende kan anvende virksomhedsordningen og kapitalafkastordningen, hvis reglerne i øvrigt er opfyldt. Se VSL § 1, stk. 1.	Hobbyvirksomheder kan ikke anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.
Betaling af foreløbig skat	Selvstændige erhvervsdrivende betaler den foreløbige skat som B-skat i 10 rater.	Honorarmodtagere og hobby/ikke erhvervsdrivende virksomheder betaler som udgangspunkt B-skat. Det gælder dog ikke, hvis indkomsten er gjort til A-indkomst med hjemmel i KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek § 18.
Indkomst og fradrag for driftsomkostninger mv.	Selvstændigt erhvervsdrivende beskattes af bruttoindkomsten, jf. SL § 4, stk. 1, litra a, som personlig indkomst, jf. PSL § 3. Selvstændigt erhvervsdrivende kan fratrække driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra a. Fradraget sker i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1. Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.	Hobbyvirksomhed beskattes efter praksis af nettoindkomsten (overskuddet), jf. SL § 4. Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med hobbyvirksomheden (kildeartsbegrænset). Nettoindkomsten beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1. Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1.
Indkomst og fradrag for driftsomkostninger mv.		Honorarmodtageres indkomst beskattes efter praksis af nettoindkomsten (overskuddet) jf. nettoindkomst- princippet i SL § 4. Indkomsten beskattes som personlig indkomst. Se PSL § 3, stk. 1. Nettoindkomsten er indtægt efter fradrag af udgifter forbundet med virksomheden (kildebegrænset). Fradrag begrænses ikke af LL § 9, stk. 1. (Se også afsnit C.A.3.1.2 Honorar).
Arbejdsmarkedsbidrag Se afsnit C.C.8	Selvstændig erhvervsmæssig virksomhed afregner bidrag af overskuddet, dvs. af et nettoresultat. Se AMBL §§ 4 og 5.	Overskud af hobbyvirksomhed regnes ikke med til bidragsgrundlaget. Honorarmodtagere skal betale bidrag af bruttoindkomsten. Se AMBL § 2, stk. 1, nr. 2.
Afskrivninger	Selvstændigt erhvervsdrivende kan afskrive jf. AL kapitel 2 og 3, og SL § 6, stk. 1, litra a. Afskrivninger fratrækkes i den personlige indkomst, jf. PSL § 3, stk. 2, nr. 1.	Hobbyvirksomheder kan efter administrativ praksis foretage driftsøkonomiske afskrivninger, som fratrækkes efter nettoindkomst- princippet, jf. SL § 4. Honorarmodtagere kan efter praksis foretage afskrivninger, jf. AL kapitel 2 og 3, som fratrækkes efter nettoindkomstprincippet, jf. SL § 4. Se TfS 1999, 90 LSR. Nettoindkomst- princippet betyder, at fradrag, herunder for afskrivninger, ikke kan overstige indtægten ved den enkelte virksomhed. Der er ikke hjemmel til at beskatte evt. genvundne afskrivninger, selvom der tidligere er foretaget fradrag efter nettoprincippet.
Salg af aktiver	Fortjeneste og tab ved salg af aktiver som led i næringen beskattes efter SL § 4, stk. 1, litra a, jf. SL § 5. Se også AL § 50 om salg af aktiver som led i næring, hvis der har været afskrevet på dem. Gevinst og tab af anlægsaktiver beskattes ikke, medmindre der er særlig hjemmel i fx ejendomsavance- beskatningsloven. Se SL § 5. Fradrag for tab ved salg af driftsmidler. Se AL §§ 5, 5A, 9 og 12, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Mulighed for succession jf. KSL § 33 C. Mulighed for genanbringelse af fortjeneste, jf. EBL §§ 6 A og 6 C.	Salg af formuegenstande som led i den ikke-erhvervsmæssige virksomheds aktivitet er skattepligtigt jf. SL § 4. Gevinst og tab ved salg af aktiver, som er anvendt i hobbyvirksomheden, er indkomstopgørelsen uvedkommende (bortset fra spekulation) og evt. særlige beskatningsregler, fx ejendomsavance- beskatningsloven.
Underskud	Underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed kan trækkes fra i anden indkomst. Underskud kan fremføres til modregning i efterfølgende års indkomst. Se PSL § 13 og VSL § 13. Der er særlige regler for deltagere i anpartsvirksomhed og transparent virksomhed. Der er mulighed for at anvende LL § 8 X om fremrykket udbetaling af skatteværdien af underskud som stammer fra forsøgs- og forskningsudgifter.	Underskud ved hobbyvirksomhed kan ikke trækkes fra i anden indkomst eller fremføres til senere modregning. Underskuddet opgøres for hver hobbyvirksomhed for sig. Det samme gælder for honorarmodtagere.
Medarbejdende ægtefælle, KSL § 25 A	Kan overføre beløb til særskilt beskatning hos en medarbejdende ægtefælle, jf. KSL § 25 A, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.	Disse regler gælder ikke for hobbyvirksomhed og honorarmodtagere.
Ligningsloven	Visse regler i ligningsloven gælder kun for selvstændigt erhvervsdrivende, evt. kun for selskaber.	Visse regler i ligningsloven gælder kun for lønmodtagere evt. for honorarmodtagere i tjenesteforhold.
Etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne	I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætterkonto- ordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.	I forhold til reglerne i etableringskonto- og iværksætter- kontoordningerne har det betydning, om der er påbegyndt erhvervsmæssig virksomhed, som altså ikke må være hobbyvirksomhed. Se afsnit C.C.2.6.
Varelagerloven	Selvstændigt erhvervsdrivende er omfattet af varelagerloven. Varelagerloven gælder ikke for ikke- erhvervsmæssig virksomhed.	Kan ikke anvende varelagerloven.
Fraflytterbeskatning, jf. KSL § 10 som ændret pr. 1. marts 2015.	Finder anvendelse for fysiske personer.	Gælder også for fysiske personer, der ikke er selvstændigt erhvervsdrivende.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2015.262.HR	Sygedagpenge indgår ikke i virksomhedsindkomsten. Sygedagpenge, der var udbetalt som led i en privat forsikring for selvstændigt erhvervsdrivende, skulle ikke indgå i virksomhedens indtægter. Sygedagpengene var derimod personlig indkomst uden for virksomheden, jf. SKM2003.416.ØLR. Dette gjaldt uanset, om virksomheden måtte anses for erhvervsmæssigt drevet eller ej.	Principiel dom. Stadfæster SKM2014.587.ØLR. Heller ikke flexydelser indgår i virksomhedens indkomst. Se Skattemi- nisterens svar til Skatteudvalget SAU 403 af 18. maj 2016 (Alm. del.).
Byretsdomme
SKM2011.812.BR	Ikke-erhvervsmæssig virksomhed. Flere aktiviteter - fradrag i hobbyindtægt. En uddannet billedhugger fik ikke medhold i, at hendes aktiviteter som udøvende kunstner var erhvervsmæssige i skattemæssig forstand. Virksomhedens underskud i 2005 i forbindelse med aktiviteterne kunne derfor ikke fradrages i anden indkomst. Kunstneren havde været ansat som timelærer på kunstskolen, men det var ikke en betingelse for ansættelsen, at hun udøvede erhvervsmæssig virksomhed som kunstner, kun at hun var udøvende kunstner. Derfor fandt retten det ikke godtgjort, at der var en så nær og direkte sammenhæng mellem hendes kunstneriske virksomhed og hendes ansættelse på kunstskolen, at de samlede aktiviteter kunne anses som én virksomhed. Virksomheden eksklusiv undervisningen levede ikke op til kravene om, at en virksomhed for at blive anset for erhvervsmæssig i skattemæssig forstand dels skal have et vist omfang og dels skal være etableret med udsigt til at opnå fortjeneste i et rimeligt forhold til den investerede kapital og arbejdsindsats. Skatteministeriet havde under sagen anerkendt, at en bogudgivelse i 2006 havde den fornødne tilknytning til den kunstneriske virksomhed. Indtægterne skulle derfor medregnes ved opgørelsen af virksomhedens indtægter i det pågældende år. Da virksomhedens underskud kunne rummes i indtægten fra bogsalget, anerkendtes det, at underskuddet kunne fradrages i den personlige indkomst for 2006.
SKM2010.865.BR	Skatteyderen udtrådte i 2002 af et interessentskab og modtog i 2003 førtidspensionsydelser i henhold til en aftale, som var indgået med interessentskabet i 2000. Retten anså ydelserne for at være en kompensation for at opgive 2 års overskudsandel. Ydelserne var derfor virksomhedsindkomst og ikke almindelig lønindkomst.
Landsskatteretskendelser og -afgørelser
SKM2014.219.LSR	Byretten havde fastslået, at en kunstners virksomhed var hobbyvirksomhed. Skatterådets afgav herefter bindende svar vedrørende en række spørgsmål om kunstnerens indkomstopgørelse: Afgørelsen blev indbragt for Landskatteretten, som delvist stadfæstede den. Kunstnerens salg af egne frembragte kunstværker kunne ikke betragtes som salg af private aktiver. Vederlaget var derfor ikke skattefrit jf. SL § 5. Indtægterne skulle derimod beskattes efter SL § 4, og beskatningen skulle ske i salgsåret. Dette gjaldt uanset, om der var tale om kunstværker, der var fremstillet i salgsåret eller i et tidligere år, og uanset, om der var tale om bestillingsarbejde eller ej, idet indtægten skulle beskattes ved retserhvervelsen. Heller ikke salg fra eget lager af bøger, som var udgivet med tilskud fra Undervisningsministeriet, var skattefrit som salg af privat indbo. Indkomsten skulle derfor beskattes løbende i takt med salget af bøgerne. Projektstøtte skulle anses for endeligt retserhvervet i det indkomstår, hvor der var opnået tilsagn om støtte, uanset om tilsagnet var betinget af krav om, at der skulle forelægges regnskab til godkendelse. Kunstneren kunne ikke aktivere/passivere projektudgifter/projektstøtte og først medregne et eventuelt nettoresultat af projektet ved opgørelsen af hobbyindkomsten i det indkomstår, hvor projektet var afsluttet og regnskabet kunne udarbejdes og godkendes. Skatterådet havde udtalt, at indtægter ved foredragsvirksomhed og indtægter i form af kunstlegater ikke var indtægt i hobbyvirksomheden men honorarindtægter. Landsskatteretten lagde til grund, at virksomheden som forfatter drejede sig om hendes kunstneriske virksomhed mv. og ændrede rådets svar således, at indtægter ved foredragsvirksomhed blev anset omfattet af hobbyvirksomheden. For så vidt angår spørgsmålet om beskatning af kunstlegater præciserede Landsskatteretten svaret således, at kunstnerlegaters tilknytning til virksomheden vil være afhængig af, om de bliver ydet til konkrete arbejder.	Tidligere afgørelse: SKM2013.39.SR.
SKM2012.437.LSR	Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Honorarindtægt. Skatterådet havde afvist, at indkomst fra bestyrelsesposter kunne anses for at være indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der kan indgå i virksomhedsordningen (når der ses bort fra specifikke undtagelser). Landsskatteretten stadfæstede afgørelsen og udtalte bl.a., at klageren ikke var lønmodtager i relation til sine indtægter fra bestyrelsesarbejdet, idet han som bestyrelsesmedlem ikke kunne anses som ansat i en virksomhed og underlagt instruktionsbeføjelse. Det var herefter afgørende, om indtægterne kunne anses for indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed eller for honorarindtægter. Dette skulle afgøres efter kriterierne i cirk. nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, pkt. 3.1.1. Landsskatteretten fandt, at der var tale om honorarindtægter, og henså til, at klageren ikke havde båret den økonomiske risiko, som er karakteristisk for selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Bestyrelsesarbejdet kunne ikke karakteriseres som erhvervsvirksomhed, der er udført for egen regning og risiko. Muligheden for at ifalde erstatningsansvar blev ikke anset for en sådan økonomisk risiko, som vedrørte den økonomiske risiko i en selvstændig virksomhed. Omfanget af de forventede indtægter kunne ikke føre til andet resultat. Der blev desuden henset til bemærkningerne til lovforslaget om virksomhedsordningen, hvorefter bestyrelseshonorarer i almindelighed ikke kan anses for overskud ved selvstændig virksomhed. Landsskatteretten fandt endelig, at bestyrelsesarbejdet ikke lå inden for rammerne af praksis om konsulenter eller kunne anses for en integreret del af klagerens konsulentarbejde. Der blev henset til fordelingen mellem de forventede indtægter ved bestyrelsesarbejdet og konsulentarbejdet.	Kendelsen stadfæster SKM2011.623.SR. Se også SKM2011.84.SR, SKM2011.283.SR og SKM2015.334.SR.
SKM2005.539.LSR	En eliteidrætsudøver med løb som disciplin modtog løbeudstyr og sportstøj som sponsorbidrag. Indtægten skulle beskattes i virksomheden, men udgiften kunne fratrækkes jf. SL § 6, stk. 1, litra a, selvom hun ikke selv havde afholdt den. Nettovirkningen var derfor, at indkomsten ikke skulle forhøjes med indtægten. Hobbyvirksomhed. Korresponderende fradrag.
TfS 1991, 409 LSR	Erhvervsmæssig virksomhed. Dødsbo efter kunstmaler - salg af malerier. Landsskatteretten fandt, at en kunstmaler virksomhed måtte anses for erhvervsmæssig med beskatning efter SL § 4, stk. 1, litra a, til følge. Retten henviste til, at kunstmaleren havde deltaget i udstillinger, modtaget legater og solgt malerier, selvom det var i begrænset omfang. Indtægten ved dødsboets salg af malerier var derfor skattepligtig, jf. SL § 4 a, og der var ikke tale om salg af privat indbo, som var undtaget fra skattepligt, jf. SL § 5.
TfS 1989, 244 LSR	En hundekennel, der bestod af to, senere tre, avlstæver blev anset for at være en hobbyvirksomhed. Landsretten tillod dog at nødvendige udgifter, der havde været forbundet med avlen, kunne trækkes fra - også selvom de var afholdt i tidligere år. Retten fastslog udgifternes størrelse efter et skøn.	Se afsnit C.C.1.3.2.3 om andre afgørelser vedrørende kenneler mv.
LSRM 1982, 52 LSR	En hovedanpartshavers udlejning af driftsmidler (entreprenørmateriel) til selskabet var selvstændig virksomhed. Landsskatteretten lagde til grund, at udlejningsvirksomheden var anlagt efter normale forretningsmæssige principper.
LSRM 1981, 5 LSR	Udlejning af en personbil til eget selskab var ikke erhvervsmæssig virksomhed. (Men anvendelsen af bilen blev anset for erhvervsmæssig i afskrivningslovens forstand).
LSRM 1963, 90 LSR	En interessent, der både modtog andel i interessentskabets driftsoverskud og løn som værkfører i interessentskabets virksomhed, var selvstændigt erhvervsdrivende og kunne medregne både overskudsandel og løn til den erhvervsmæssige indkomst.
xSkatterådet og Ligningsrådetx
SKM2017.716.SR	Et anpartsselskab havde som sin eneste beskæftigelse at indgå væddemålsaftaler. Skatterådet bemærkede, at indkomsten ikke kunne anses erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Den skattepligtige indkomst måtte opgøres efter et nettoprincip, så indkomstårets omkostninger i forbindelse med aktiviteten alene kunne modregnes i indkomstårets indtægter fra aktiviteten. Der kunne ikke ske fremførsel af underskud til senere indkomstår. Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet ved opgørelse af sin skattepligtige indkomst havde fradrag for direkte omkostninger i forbindelse med de indgåede væddemål. Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at udgifter til leje af et lokale i et kontorhotel, løn til de 3 ansatte anpartshavere, udgifter til kaffe og andre småfornødenheder og udgifter til server, telefon og internet kunne fradrages ved indkomstopgørelsen. Det forudsattes, at der var tale om løbende udgifter afholdt af hensyn til selskabets erhvervelse af skattepligtig indkomst.
SKM2017.540.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at man som udlejer (privatperson) kunne udleje sine egne armbåndsure via spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer. Det blev vejledende udtalt, at udgifter, der var direkte forbundet med udlejningen, kunne fratrækkes i indtægten (fra udlejningen). Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at man som udlejer (urforhandler) kunne udleje sine egne/virksomhedens armbåndsure spørgers hjemmeside uden beskatning af den indtægt, man oppebar som udlejer. Indtægten var skattepligtig efter SL § 4 b.
SKM2016.170.SR	Skatterådet besvarede flere spørgsmål om staking (at satse på/betale til et spil/en spiller). Skatterådet bekræftede bl.a., at spilleren ikke ville blive beskattet af den andel af buy-in og fee (betaling for at deltage i en turnering), som blev betalt af staker, idet spilleren under de givne omstændigheder ikke blev anset for at have erhvervet ret til beløbet. Ifølge stakingaftalen skulle spilleren afregne halvdelen af gevinsterne til stakeren. Da der ved hobbyvirksomhed kan ske en beskatning af nettoindkomsten efter fradrag af udgifter, der er direkte forbundet med indkomsterhvervelsen, skulle spilleren alene beskattes af restbeløbet.
SKM2014.226.SR	Bitcoins. Skatterådet besvarede en række spørgsmål om Bitcoins. Rådet forudsatte, at virksomheden, en rådgivningsvirksomhed, ikke drev næring eller spekulation med Bitcoins. Rådet fandt bl.a., at Bitcoins ikke kan anses for en officiel valuta. Alene den værdi, der fremgår af købs- eller salgsfakturaen for den pågældende handel, herunder eventuelt i fremmed valuta, kan indgå i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Værdien for en vare eller ydelse for den enkelte virksomhed må ikke være påvirket af kursregulering på Bitcoins i en betalingstransaktion. Rådgivningsvirksomheden kunne ikke anses for at drive handelsnæring med bitcoins. Derimod ville der fx være tale om handelsnæring for virksomheder som fx Mt. GOX. Rådet fandt, at anvendelsen af Bitcoins fremfor danske kroner eller officiel fremmed valuta til almindelig samhandel var udtryk for spørgers personlige interesse i Bitcoins, og at der derfor ikke var tale om vederlagsnæring for virksomhedens vedkommende. Anvendelsen af Bitcoins i virksomheden var ikke erhvervsmæssigt begrundet, men et udslag af spørgers personlige interesse. Anvendelsen vedrørte således spørgers privatsfære. Virksomhedens udgifter til vederlaget til Bitcoins-exchangeren kunne ikke fratrækkes som en driftsomkostning, jf. SL § 6, stk. 1, litra a. Beholdninger af Bitcoins er omfattet af begrebet formuegenstande, der som udgangspunkt ikke påvirker den skattepligtige indkomst, jf. SL § 5. Hvis der efter en konkret bedømmelse er tale om afståelse af formuegenstande som led i næring eller spekulation, hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, vil der dog kunne ske beskatning af afståelsen efter de regelsæt, der gælder for disse områder. Hvis virksomheden anses for en hobbyvirksomhed eller anden ikke-erhvervsmæssig virksomhed, er indkomstårets realiserede nettogevinster ved anvendelse af Bitcoins skattepligtig indkomst for spørger personligt, jf. efter SL § 4.	Afgørelsen er påklaget til Skatteanke- styrelsen. ►Om kryptovalutaer og spekulation, se afsnit C.C.2.1.3.3.3 Spekulation.◄
SKM2011.716.SR	Skatterådet bekræftede, at virksomheden A var rette indkomstmodtager af vederlag for konsulentydelser, der omfattede ledelsesmæssig assistance i form af bestyrelsesarbejde, som partneraktionærerne udførte som et integreret led i A's konsulentvirksomhed. Bestyrelseshonoraret blev anset for at være erhvervet som led i selvstændig erhvervsvirksomhed. A's hovedaktivitet bestod af rådgivning og konsulentydelser, og der blev ved afgørelsen lagt vægt på, at hovedaktiviteten netop var konsulentydelser, hvoraf bestyrelsesarbejdet udsprang. Et direktionsvederlag udbetalt til en partneraktionær blev anset for at være vederlag for personligt arbejde og A-indkomst.	Se også SKM2002.108.LR.
SKM2011.629.SR	Bestyrelseshonorarer kunne ikke udbetales til en personligt ejet virksomhed, der skulle drive virksomhed med bestyrelses- og konsulentarbejde i virksomhedsordningen. Bestyrelsesarbejde er vederlag for personligt arbejde (når bortses fra specifikke undtagelser). Bestyrelsesmedlemmer anses for at være honorarmodtagere. Ikke selvstændig erhvervsvirksomhed.
SKM2011.228.SR	Et tilskudsberettiget naturgenopretningsprojekt blev anset for at være et led i skatteyderens erhvervsmæssige landbrugsvirksomhed. Udgifterne kunne derfor trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger efter SL § 6, stk. 1, litra.	Se også SKM2010.388.SR om ikke erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2010.388.SR	Ejeren af en skovejendom skulle beskattes af tilskud fra Skov- og Naturstyrelsen til fritidsfaciliteter til brug for offentligheden. Selvom skatteyderen havde få eller ingen indtægter, valgte Skatterådet konkret at karakterisere skovejendommen som en ikke erhvervsmæssig virksomhed. Begrundelsen var, at det var et naturligt led i skovdrift at afholde udgifter i forbindelse med offentlighedens adgang til skoven, og det pågældende projekt var et led i et sådant tilbud. De omkostninger, der var afholdt som en betingelse for at opnå tilskuddet, kunne derfor trækkes fra i tilskuddet efter nettoprincippet.	Se også SKM2011.228.SR, hvor der var tale om erhvervsmæssig virksomhed.
SKM2003.511.LR	Bestyrelseshonorar kunne ikke indgå som selskabsindkomst. Honoraret kunne indgå som virksomhedsindkomst, men ifølge kommentaren til afgørelsen i SKM2011.623.SR tager afgørelsen ikke stilling til, om der er tale om selvstændig virksomhed (eller om virksomhedsordningen kunne anvendes).
xAndetx
Skd.1973.24.50	En skatteyder kunne forlods afskrive på en maskine, som han ville udleje til sit A/S. Selskabet havde overtaget hans tidligere hovedaktivitet, en fabrik. Skatteyderen drev fortsat virksomhed med udlejning af fast ejendom, bl.a. til selskabet. Da han efter praksis måtte anses for fortsat at drive erhvervsvirksomhed allerede som indehaver af en udlejningsejendom, blev udlejningen af maskinen anset for erhvervsmæssig benyttelse i relation til afskrivningslovens regler.