Indhold

Dette afsnit handler om beskatningen af renter og evt. afkald på renter. I afsnittet omtales også den skattemæssige situation, hvor en fond har en kapital med en rentenydelsesret.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Rentefri lån
• Renteperiodisering
• Rentenydelsesret
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Fonde er skattepligtige af alle renteindtægter, uanset om disse har tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed eller ej. Som anden indkomst medregnes kun de renter, som ikke kan anses for at være tilknyttet en erhvervsmæssig indkomst.

Renter skal således opdeles i

• erhvervsmæssig og
• ikke-erhvervsmæssig indkomst.

 Afgrænsningen af den erhvervsmæssige indkomst sker efter den praksis, der gælder for almindelige foreninger. Se afsnit C.D.8.9.1.2.1 om praksis efter SEL § 1, stk. 1, nr. 6.

Rentefri lån

Fonde kan som andre retssubjekter yde et rentefrit eller lavt forrentet lån, eftergive forfaldne renter eller stille andre ydelser til rådighed.

Ydes et rentefrit lån, skal en fond mv. beskattes af den manglende renteindtægt, hvis der er tale om en kontrolleret transaktion. Se LL § 2. Der kan fx være tale om en erhvervsdrivende fonds udlån til et helejet datterselskab, som fonden ifølge fundatsen skal eje og drive. Hvis betingelserne i LL § 2 ikke er opfyldt, kan en manglende renteindtægt som udgangspunkt ikke beskattes hos fonden mv., medmindre der er tale om omgåelse.

Se afsnit C.D.11.1.2 om hvem og hvad er omfattet af armslængdeprincippet efter LL § 2.

Hvis rentefritagelsen kan anses at være et led i fondens formål, skal et beløb dog medregnes som indkomst og et tilsvarende beløb medtages som en uddeling. Denne måde at behandle fx rentefriheden på skyldes reglerne om fremførsel af underskud, idet en uddeling ikke kan medføre et fremførselsberettiget underskud henholdsvis et større fremførselsberettiget underskud. Se C.D.9.6.5 om fremførsel af underskud.

Om der er fradragsret for en sådan uddeling afgøres efter FBL § 4, stk. 1 og 2. Se afsnit C.D.9.9 om fradrag for uddelinger.

Renteperiodisering

Erhvervsdrivende fonde er omfattet af reglerne om fuldstændig renteperiodisering. Se LL § 5, stk. 4.

Ikke-erhvervsdrivende fonde, der er omfattet af fondsbeskatningsloven, kan foretage renteperiodisering, men er ikke forpligtet til det. Se LL § 5, stk. 5.

Rentenydelsesret

En rentenydelsesret er kendetegnet ved, at en person ved testamente eller gave får tillagt retten til indtægterne af en vis kapital, men ikke selv får ejendomsretten til denne.

Rentenyderen kan hæve renten/afkastet ved forfaldstid, men kan ikke disponere over fremtidigt forfaldne rentebeløb mv. og kan ikke få udbetalt beløb af kapitalen. Kapitalejeren/arvingen af kapitalen må underkaste sig testamentets bestemmelser om kapitalens anbringelse, men kan i øvrigt frit råde over kapitalen fx ved pantsætning, blot dispositionen sker med respekt af rentenydelsen.

Fonde vil typisk være indsat som arving af kapitalen, mens nærmere angivne personer er tillagt en rentenydelsesret.

Fonden skal ikke indtægtsføre afkastet, uanset at fonden er ejer af kapitalen, idet afkastet ifølge de civilretlige regler og dermed også ifølge de skatteretlige regler ejes af og tilhører de enkelte rentenydere. Fonden er således ikke ejer af afkastet og kan ikke råde over dette.

Afkast af en vedtægtsmæssig rentenydelsesret skal derfor først medregnes ved fondens indkomstopgørelse på det tidspunkt, hvor der ikke længere er en berettiget rentenyder, og afkastet derfor tilfalder fonden.

I det omfang der ikke foreligger en egentlig rentenydelsesret, men derimod blot vedtægtsmæssige bestemmelser om, at visse personer har en fortrinsret til en nærmere fastsat andel ved uddeling af årets afkast, er fonden som sådan berettiget til afkastet og skal indtægtsføre dette ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: