Indhold

Dette afsnit handler om personer, der modtager bestyrelseshonorarer mv.

Afsnittet indeholder:

Regel
Privat og offentlig virksomhed
Betydningen af DBO'erne.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Skattepligten omfatter indkomst erhvervet

for medlemskab af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende
som medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Se KSL § 2, stk. 1, nr. 2.

Det er uden betydning for skattepligten, hvilken form vederlaget udbetales i. Alle former for personalegoder er omfattet af bestemmelsen. Der stilles ikke krav om anden tilknytning her til landet end, at den skattepligtige indkomst kan henføres her til landet (kildeland).

Se også SKM2013.700.HR om aktievederlag og tegningsretter.

Privat og offentlig virksomhed

Det er uden betydning for skattepligten, om medlemskabet af og medhjælpen for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, vedrører privat eller offentlig virksomhed, det er også uden betydning, om der er tale om et frivilligt medlemskab, eller om dette beror på et borgerligt ombud.

Det har heller ikke betydning, om hvervet har erhvervsmæssig karakter eller om der fx er tale om en sportsforening, grundejerforening eller lignende.

Betydningen af DBO'erne

Selvom Danmark har intern dansk hjemmel til at beskatte efter KSL § 2, stk. 1, nr. 2, kan beskatningsretten være tillagt et andet land.

Hvis personen er bosiddende i et land, som Danmark har en DBO med, vil retten til at beskatte indkomsten afhænge af bestemmelserne i den pågældende DBO. Har Danmark ikke indgået en DBO med det pågældende land, kan Danmark altid beskatte.

Efter OECD's modeloverenskomst artikel 16, kan vederlag, som udlændinge optjener som medlem af en bestyrelse for et dansk selskab, beskattes i Danmark.

OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer er mindre omfattende end KSL § 2, stk. 1, nr. 2, og omfatter kun bestyrelsesmedlemmer og ikke medhjælpere for bestyrelser.

Om vederlag til medhjælpere, se OECD's modeloverenskomst artikel 15.

Om vederlag for medlemskab af offentlige bestyrelser, se OECD's modloverenskomst artikel 19.

En DBO kan således medføre, at Danmark er afskåret fra at beskatte efter reglen i KSL § 2, stk. 1, nr. 2.

Bemærk

Hvis beskatningsretten efter DBO'en tilkommer et andet land, kan indeholdelse undlades, men det må ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne er til stede. Til brug herfor kan eventuelt anvendes en af blanketterne 02.034-02.037 (om attestation af bopæl i udlandet, der findes på engelsk, tysk, fransk og spansk).

Se også

C.F.8.2 om OECD's modeloverenskomst
C.F.8.2.2.16 om OECD's modeloverenskomst artikel 16 om bestyrelseshonorarer
C.F.9.2 om danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og internationale aftaler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
SKM2013.700.HR	Under henvisning til en række fortolkningsbidrag fandt Højesteret, at der med den fornødne sikkerhed er grundlag for at fortolke dagældende kildeskattelovs § 2, stk. 1, litra k), således, at betingelsen om "udført her i landet" alene relaterer sig til aktievederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, og ikke tillige til aktievederlag som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse. For så vidt angår aktiekøberetter, som skatteyderen havde udnyttet i 2006, men retserhvervet i 2003, fandt Højesteret, at beskatningen af disse aktiekøberetter skal ske i 2006 og dermed på grundlag af den senere bestemmelse i KSL § 2, stk. 1, nr. 2, hvorefter det ubestridt er uden betydning, om bestyrelsesarbejdet er udført her i landet.	Tidligere instanser, se SKM2011.813.ØLR SKM2010.235.LSR
Skatterådet og Ligningsrådet
SKM2004.90.LR	Selskabet D A/S kunne udbetale bestyrelseshonorarer til det norske moderselskab M A/S for bestyrelsesarbejde udøvet af moderselskabets ansatte uden skattemæssige konsekvenser for de ansatte. Bestyrelsesmedlemmerne var udvalgt efter kvalifikationer, og skulle varetage M A/S´interesser, som led i deres ansættelse hos M A/S. Ifølge ansættelseskontrakterne med medarbejderne var det M A/S og ikke de ansatte, som havde retskrav på bestyrelseshonoraret.