Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.B.2.2 Sundhedssektoren LAL § 1, stk. 1" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit handler om, hvornår en virksomhed indenfor sundhedssektoren skal betale lønsumsafgift. Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.

Afsnittet indeholder:

Lovgrundlag
Regel
Forskellen på sundhedssektoren og social forsorg/bistand
Særligt om offentlig virksomhed inden for sundhedssektoren
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Lovgrundlag

LAL § 1, stk. 1, 1. punktum har følgende ordlyd:

"Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for afgift efter merværdiafgiftslovens § 13, stk. 1, nr. 1, 3, 5, 6, 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3, og af virksomheder med anden økonomisk virksomhed, der mod vederlag leverer ydelser, der ikke er afgiftspligtige efter merværdiafgiftsloven. ..."

ML § 13, stk. 1, nr. 1 fritager følgende varer og ydelser for moms:

"Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed."

Regel

Virksomheden skal betale lønsumsafgift, når den leverer varer og ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren). Se LAL § 1, stk. 1, 1. punktum.

Der skal derfor betales lønsumsafgift af momsfrie ydelser indenfor sundhedssektoren.

Virksomheder, der leverer ydelser indenfor sundhedssektoren, er fx:

Hospitaler, fx:

Private hospitaler og klinikker.

Læger, fx:

Praktiserende læger
Speciallæger
Psykiatere
Tandlæger.

Andre sundhedspersoner, fx:

Jordemødre
Kiropraktorer
Ergoterapeuter.
Fysioterapeuter
Kliniske diætister
Fodterapeuter
Optikere
Psykologer.

Alternative behandlere, fx:

Zoneterapeuter
Heilpraktikere
Massører
Akupunktører
Psykoterapeuter
Fodplejere.

Øvrige virksomheder, fx:

Dentallaboratorier og praktiserende tandteknikere, der fremstiller aftagelige og faste tanderstatninger.
Lægelaboratorier
Behandlingshjem for misbrugere i visse situationer.

Se også

afsnit D.A.5.1 om sundhedssektoren for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen
afsnit D.B.2.1 for et overblik over, hvornår virksomheden skal betale lønsumsafgift
afsnit D.B.4 om hvordan virksomheden skal opgøre lønsumsafgiften
afsnit D.B.3.1 om registrering af klinikfællesskaber
afsnit D.B.3 om hvornår virksomheden skal registreres for lønsumsafgift.

Bemærk

Virksomheden skal først registreres for lønsumsafgift, hvis lønsumsafgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt. Se afsnit D.B.3 om registrering af virksomhed.

Forskellen på sundhedssektoren og social forsorg/bistand

Virksomheden skal skelne mellem, om ydelserne er omfattet af ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren) og ML § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand).

Virksomheden skal ikke betale lønsumsafgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag og som er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand).

De behandlinger, som bliver udført på behandlingshjem for misbrugere, anses som udgangspunkt af Sundhedsstyrelsen for at høre under det sundhedsmæssige område. Behandlingerne er derfor momsfri efter ML § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har i en række sager afgjort, at en række institutioner, der behandler narkotika, alkohol-, og medicinmisbrug er momsfritaget som social forsorg og bistand. Institutionerne skal derfor ikke betale lønsumsafgift af behandlingerne. Se ML § 13, stk. 1, nr. 2 og afsnit D.A.5.2.2.3 om momsfritagelsen for ydelser i form af social forsorg og bistand. Se SKM2005.424.LSR, TfS 2000, 905 LSR samt TfS 1996, 230, Mn.

Se også

Se også afsnit D.A.5.2 om social forsorg og bistand for den nærmere afgrænsning af momsfritagelsen.

Særligt om offentlig virksomhed inden for sundhedssektoren

Offentlige virksomheder som fx sygehuse skal ikke betale lønsumsafgift af sundhedsydelser, der stilles gratis til rådighed for befolkningen som public service ydelser. Se L 46 fremsat 14. december 2007.

Offentlige virksomheder som fx sygehuse, der leverer ydelser mod vederlag, der er fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren), skal betale lønsumsafgift. Ved ydelser mod vederlag forstås i denne sammenhæng markedsmæssigt salg af fx behandlinger og andre ikke momspligtige ydelser til både private og offentlige købere. Offentlige virksomheder skal derfor betale lønsumsafgift af salg af almindelige behandlinger over regionsgrænserne.

Følgende aktiviteter er ikke lønsumsafgiftspligtige, da de er en del af de interne ressourceallokeringer i det offentlige sundhedssystem (og anses derfor ikke som salg af ydelser mod vederlag):

afregning for lands- og landsdelspatienter
afregning til regionernes egne sygehuse
lignende særlige ikke markedsmæssige forpligtelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsskatteretskendelser
SKM2011.303.LSR	En selvstændig erhvervsdrivende fond, som drev et specialsygehus, der udførte hospitalsbehandlinger i henhold til driftsoverenskomst indgået med regionen, skulle betale lønsumsafgift. Hospitalsbehandlingerne var momsfritaget efter ML § 13, stk. 1, nr. 1. Lønsumsafgiftspligtig.
SKM2005.424.LSR	Et behandlingscenter for narkotika- og alkoholmisbrugere, som bl.a. anvendte "Minnesotakuren" til behandlingen, var fritaget for lønsumsafgift. Landsskatteretten fandt, at ydelserne var fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1 nr. 2 (social forsorg og bistand).
TfS 2000, 905 LSR	En ergoterapeutvirksomheds aktiviteter med ergoterapeutiske undersøgelser og behandling af børn med vanskeligheder indenfor det sociale område var fritaget for lønsumsafgift. Virksomheden modtog betaling for ydelserne fra kommunerne i henhold til bistandsloven (nu lov om social service). Aktiviteterne blev efter en konkret vurdering anset som fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand) og ikke ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren). Der blev lagt vægt på, at aktiviteterne ikke var udøvet som led i en sygdomsbehandling af børnene.
TfS 1996, 230, Mn.	En selvejende institutions aktiviteter i forbindelse med behandlingen af personer med en psykisk lidelse var fritaget for lønsumsafgift. Aktiviteterne var fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 2 (social forsorg og bistand) og ikke ML § 13, stk. 1, nr. 1 (sundhedssektoren). Institutionens aktiviteter bestod af undersøgelser med henblik på vejledning til etablering af undervisning/behandling, rådgivning/vejledning og kursusvirksomhed for pårørende og fagfolk samt forskning.
Skatterådet
SKM2009.120.SR	En fond, der leverede ydelser omfattet af lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, var fritaget for lønsumsafgift. Undervisningen blev leveret med nær tilknytning til social forsorg og bistand og fondens aktiviteter blev som helhed anset som momsfri social forsorg og bistand efter ML § 13, stk. 1, nr. 2.	Se afsnit D.A.5.2.2.4 om momsfritagelse for varer og ydelser leveret i nær tilknytning til social forsorg og bistand.