Indhold
Dette afsnit handler om retten til at foretage udlæg i fordringer. Afsnittet handler også om, hvorfor det kan være nyttigt at foretage udlæg i fordringer i de situationer, hvor RIM skylder penge til fordringsdebitoren, eller hvor der er en gensidigt bebyrdende kontrakt.
Afsnittet indeholder:
- Hjemmel til at foretage udlæg
- Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge.
Hjemmel til at foretage udlæg
Hjemmel til at foretage udlæg i fordringer findes i RPL§ 508. Ifølge denne bestemmelse kræves det, at fordringens identitet skal kunne fastslås, dvs. at man kan bevise, at fordringen eksisterer. Samtidig opstiller bestemmelsen den grænse, at der ikke kan foretages udlæg i fremtidige erhvervelser, dvs. fordringer som skyldneren endnu ikke har erhvervet. Se hertil SKM2014.67.ØLR. Efter bestemmelsen er det også muligt at foretage udlæg i en fordring, selvom denne i forvejen er "behæftet". Det kan fx være fordi, der allerede er foretaget udlæg i den, eller fordi fordringen er transporteret videre til en anden til sikkerhed.
Udlæg kan foretages i en fordring, uanset
- om den er skriftlig eller mundtlig
- om den er betinget eller ubetinget på tidspunktet for udlægget
- at fordringens forfaldstid ikke er indtruffet eller aftalt.
Den eneste betingelse er, at fordringen er stiftet.
Der kan ikke foretages udlæg i simple fordringer, hvor fordringsdebitor er bosat i udlandet. Se UfR2012.3473/1Ø.
For enkelte typer af fordringer gælder det, at udlæg er udelukket i henhold til lovgivning.
Se også
Se også afsnit G.A.3.2.2.1.3.7.3 om udlæg i de forskellige typer af fordringer.
Udlæg i fordringer hvor RIM skylder fordringsdebitor penge
Ved udlæg i fordringer hos skyldner kan den situation forekomme, at fordringsdebitor (den der skylder vores skyldner penge efter fordringen) kan have et krav mod Skatteforvaltningen, som denne kan kræve modregnet. Udlægget vil derfor ikke medføre en egentlig betaling til RIM i denne situation. RIM vil dog alligevel opnå en indirekte betaling, fordi RIM ikke skal betale de penge, Skatteforvaltningen skylder til fordringsdebitor. Samtidig får Skatteforvaltningen gennemført betalingen over for skyldner, fordi modregningen helt eller delvist dækker skyldners gæld til RIM, og vores skyldner frigøres for sin gæld, selvom fordringsdebitor kunne modregne.
Hvis fordringen bygger på en gensidigt bebyrdende kontrakt, har debitor mulighed for at undlade at betale til udlægshaver. Se RPL § 511, stk. 3.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt
evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2014.67.ØLR
|
Der kunne foretages udlæg i en erstatningssum tilkendt skyldner ved en byretsdom, uanset at dommen var anket inden udløbet af eksekutionsfristen.
SKAT havde foretaget to udlæg i en erstatningssum tilkendt skatteyderen ved en byretsdom, som efterfølgende var blevet anket af modparten inden udløbet af eksekutionsfristen.
Østre Landsret opretholdt de to udlæg foretaget af SKAT. Landsretten henholdte sig i kendelsen til fogedrettens præmisser om, at der var tale om et aktiv tilhørende skyldnerens formue, hvis identitet kunne fastslås, og at der ikke var tale om fremtidig erhvervelse, eftersom erstatningskravet var opstået som følge af en skade, der var sket i 2010. Se RPL § 508.
|
|
|
UfR 2012.3473/1Ø
|
Der kunne ikke foretages udlæg i en simpel fordring med udenlandske debitorer, idet et sådant ikke ville kunne gennemføres af danske tvangsfuldbyrdende myndigheder.
|
Udlæg i udenlandske aktiver
|