Indhold

Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Køretøjsregisteret.

Afsnittet indeholder:

Definitioner

Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.

• Registrering (eller afledninger heraf): bliver brugt som en samlet betegnelse for indregistrering og omregistrering af et køretøj. Se registreringsbekendtgørelsens § 1.

• Færdselslovens område: bliver brugt om vej her i landet, som bruges til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. Se Færdselslovens § 1.

• Offentlig vej: bliver brugt om veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje. Se Færdselslovens § 1.

• Ejer af et køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt både om tilfælde, hvor der kun er én ejer af køretøjet, og om tilfælde, hvor der er flere ejere af køretøjet.

• Bruger af et køretøj: bliver anvendt om en fysisk eller juridisk person, der er forskellig fra køretøjets registrerede ejer, og som har ret til at bruge køretøjet i 30 dage eller mere, jf. dog registreringsbekendtgørelsens § 5, stk. 2 og 3. Det samme gælder en filial her i landet af en udenlandsk erhvervsdrivende virksomhed eller en udenlandsk arbejdsgiver.

• Her i landet: bliver brugt om Kongeriget Danmark, bortset fra Færøerne og Grønland.

• Registreret udenlandsk køretøj (eller afledninger heraf): bliver brugt om et køretøj, der er registreret af en kompetent myndighed i en anden stat, Færøerne eller Grønland, og som er forsynet med nummerplader. Betegnelsen bliver brugt også om et køretøj, der har korttidsnummerplader med en gyldighed på højst 7 dage eller "commercial number plates" (prøveskilte), som er givet af en kompetent myndighed i en EU/EØS-stat, Færøerne eller Grønland.

• Wienerkonventionen: bliver brugt om Wienerkonventionen af 8. november 1968 om vejtrafik. Der er en oversigt over de stater, der har tiltrådt Wienerkonventionen i bilag 1 til bekendtgørelsen om registrering af køretøjer.

• EU/EØS-stat: bliver brugt om en stat, der enten er medlem af EU eller deltager i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde. Det er i dag de 28 EU-medlemsstater samt Island, Liechtenstein og Norge. Betegnelsen EU/EØS-stat dækker ikke Færøerne og Grønland.

• Registreringsattest (eller afledninger heraf): bliver brugt om den samlede registreringsattest. Hvis registreringsattesten består af to dele, omfatter betegnelsen begge dele af attesten.

Se registreringsbekendtgørelsen § 1.

Administration af Køretøjsregisteret

Motorstyrelsen administrerer Køretøjsregisteret og kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Køretøjsregisteret. Motorstyrelsen udformer også blanketter i forbindelse med administrationen af registret.

Se registreringsbekendtgørelsen § 2.

Motorstyrelsen kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra registret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.

Hvis særlige grunde taler for det, kan Motorstyrelsen dispensere fra

• §§ 5-10 (bopæl eller hjemsted, dobbeltdomicil, fraflytning og tilflytning),
• § 13, stk. 2, 2. pkt. (SKATs udstedelse af elektronisk kvittering ved herboendes ibrugtagning af udenlandsk køretøj),
• § 23, stk. 4, 2. pkt. (SKATs udstedelse af elektronisk kvittering ved brug af udenlandsk køretøj til testformål)
• § 40, stk. 1, 2. pkt. (krav om oplysning af cpr-nr. eller CVR nr. ved anmeldelse),
• § 58, stk. 1, (udstedelse af erstatningsattest),
• § 69, stk. 2, 3. pkt. (forbud mod montering af nummerplade på siden af køretøjet),
• § 89, og
• § 90, stk. 2, 2. pkt. (visse betingelser for autorisation som nummerpladeoperatør). 

Adgang til registrerede oplysninger

Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Det er Motorstyrelsen, der afgør, om en oplysning skal udleveres. Motorstyrelsen kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om udlevering af oplysninger.

Som udgangspunkt udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, eller om skattemæssige forhold.

Skatteministeren kan dog fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. En sådan terminaladgang kan gives til offentlige myndigheder og til følgende virksomhedstyper:

• Forsikringsvirksomheder, der forsikrer køretøjer.
• Autoriserede nummerpladeoperatører.
• Parkeringsvirksomheder.
• Advokater og inkassovirksomheder.
• Genbrugspladser.
• Redningstjenester.
• Finansieringsvirksomheder.
• ►Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM) (fra 1. januar 2019)◄.
• ►Virksomheder, der opkræver betaling for brug af veje, broer, færger eller tunneler (fra 1. juli 2018)◄.

Motorstyrelsen kan endvidere efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.

Se registreringslovens § 17.