Indhold

Dette afsnit handler om, hvilke krav der stilles til en klage.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Mangler ved klagen
  • Foreløbig klage
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

En klage skal være skriftlig og begrundet, og den afgørelse, der påklages, skal følge med klagen. Se SFL § 35 a, stk. 3, 1. pkt.

Er der udarbejdet en sagsfremstilling til brug for afgørelsen, skal også sagsfremstillingen følge med klagen. Se SFL § 35 a, stk. 3, 2. pkt. Denne regel er ikke relevant i de sager, der kan behandles af ankenævnene, da Skatteforvaltningen ikke udarbejder sagsfremstillinger i disse sager. Se SFL § 19.

Mangler ved klagen

Skatteankestyrelsen skal bistå klageren med at opfylde kravene til klagen. Se FVL § 7 stk. 1 og BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 2 som ændret ved BEK nr. 177 af 6. marts 2018.

Hvis en klage er udformet eller begrundet på en sådan måde, at den ikke kan tjene som grundlag for visiteringen af sagen eller sagens videre behandling, kan Skatteankestyrelsen give klageren en frist til at udbedre manglen. Fristen skal være på mindst 14 dage. 

Det samme gælder, hvis den påklagede afgørelse og en udarbejdet sagsfremstilling ikke følger med klagen. Hvis klageren ikke udbedrer manglen inden fristens udløb, afviser Skatteankestyrelsen klagen. Se SFL § 35 a, stk. 7, og BEK nr. 1516 af 13/12/2013 § 2 som ændret ved BEK nr. 177 af 6. marts 2018.  

I SKM2016.605.BR afviste Skatteankestyrelsen sagsøgers klage med henvisning til, at Skatteankestyrelsen fra sagsøger ikke havde modtaget nogen afgørelse, der kunne påklages til styrelsen. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsen vurdering heraf.

Eksempel

En skatteyder havde i sin klage til et skatteankenævn anført: "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Ankenævnet afviste klagen grundet manglende begrundelse. Landsretten og efterfølgende Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages. Se SKM2003.161.HR.

Bemærk

Afgørelser om klageafvisning kan indbringes for domstolene. Se SKM2008.702.HR og SKM2003.161.HR.

Foreløbig klage

Hvis det ikke er muligt for klageren at indsende en behørig klage i rette tid, kan han indsende en foreløbig klage. Der er ikke lovhjemmel til foreløbig klage, men i praksis accepteres det. Hvis ikke klageren selv har angivet en frist for indsendelse af begrundelse og/eller manglende dokumenter, vil klageinstansen angive en frist.

I SKM2012.463.VLR fandt Landsretten at klagen med rette var blevet afvist. Retten henviste herved til, at klageren havde indgivet en foreløbig klage efter udløbet af fristen i dagældende SSL § 21, stk. 1, og at klageren, uanset at Skatteankenævnet havde accepteret denne klage og fastsat en frist for indgivelse af en endelig og begrundet klage, aldrig indsendte en sådan klage.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre 

Afgørelse samt tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Højesteretsdomme

SKM2008.702.HR

Klage over skatteansættelser var modtaget efter udløbet af klagefristen. Klageren gjorde gældende, at klagefristerne var suspenderet som følge af begrundelsesmangler. Højesteret fandt, at der var sket fejl, men at de måtte anses for uden betydning for klagerens overvejelser om klage, og de kunne derfor ikke føre til suspension af klagefristerne.

 

SKM2003.161.HR

Et ankenævn afviste en klagen grundet manglende begrundelse, da der alene var anført "opgørelserne er ikke i overensstemmelse med skattelovgivningen og aktuel praksis". Højesteret stadfæstede afgørelsen, idet der blev lagt vægt på, at skatteyderen på trods af opfordring hertil ikke var fremkommet med en begrundelse. Landsretten fremførte i sine præmisser, at kravene til begrundelse ikke er nærmere specificeret i loven eller dens forarbejder, men at det af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger må følge, at klagen skal angive, hvilken afgørelse der påklages, og, hvis afgørelsen indeholder flere punkter, også hvilket punkt i afgørelsen der påklages.

 

Landsretsdomme

SKM2012.463.VLR

Landsretten fandt at klagen med rette var blevet afvist. Retten henviste herved til, at klageren havde indgivet en foreløbig klage efter udløbet af fristen i dagældende SSL § 21, stk. 1, og at klageren, uanset at Skatteankenævnet havde accepteret denne klage og fastsat en frist for indgivelse af en endelig og begrundet klage, aldrig indsendte en sådan klage

 

Byretsdomme

SKM2016.605.BR

Skatteankestyrelsen havde afvist sagsøgerens klage, da klagen ikke var vedlagt den påklagede afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3 og 7.

Det var ikke klart, hvilken afgørelse sagsøgeren ønskede at påklage til Skatteankestyrelsen, og sagsøgeren havde ikke bevist, at denne afgørelse var sendt til styrelsen. Der var derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skatteankestyrelsens afvisning som ugyldig.