Indhold

Dette afsnit handler om, hvem der kan klage.

Regel
Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i en afgørelse, kan indgive en klage til Skatteankestyrelsen. Se SFL § 35 a, stk. 2.

Den klageberettigede part er identisk med det skatteretlige partsbegreb, der beskrives i afsnit A.A.7.2.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at et administrationsselskab i en sambeskatning ikke er klageberettiget vedrørende de andre selskabers skatteansættelser, da afgørelserne ikke er direkte rettet mod administrationsselskabet, og administrationsselskabet derfor ikke kan anses for at have en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelserne. Ændringen af sambeskatningsindkomsten har udelukkende afledt karakter for administrationsselskabet.

Det er Skatteforvaltningens opfattelse, at hvis et selskab opløses ved en betalingserklæring i henhold til SL § 216, stk. 1, 1. pkt., hvorefter aktionærerne hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset for selskabets gæld, jf. SL § 216, stk. 4, er aktionæren klageberettiget vedrørende selskabets skattesag, da aktionæren hæfter for selskabets gæld overfor Skatteforvaltningen og derfor har en væsentlig, direkte og individuel interesse i selskabets skattesag.

Se også

Afsnit A.A.7.2.

Afsnit A.A.13.3 om partsbegrebet i relation til omkostningsgodtgørelse.

Hvem kan indgive klage for den klageberettigede?

Hvis den klageberettigede er en fysisk person, indgives klagen af den fysiske person selv. Hvis personen er umyndig eller umyndiggjort, er det værgen, der skal indgive klagen på personens vegne.

Er den klageberettigede en juridisk person, er det den juridiske persons ledelse, der beslutter, om der skal indgives klage.

Er en person under konkurs, er det konkursboet, der beslutter, om der skal klages. Se SKM2008.166.ØLR, SKM2007.289.LSR, SKM2011.449.LSR og SKM2013.404.BR.

Se også

Afsnit A.A.7.4.2.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Højesteretsdomme
TfS 1987, 578 HR	Højesteret gav et konkursbo medhold i, at skattekrav for konkursåret først er opstået ved indkomstårets udløb, og at kravet derfor ikke kan anmeldes i konkursboet.
Landsretsdomme
SKM2008.166.ØLR	En direktør for et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget over selskabets skatteansættelser, selv om afgørelsen havde betydning i en sag om direktørens egen skatteansættelse.
TfS 1996, 426 ØLD	To selskaber var ikke klageberettigede, idet de var blevet likvideret efter sagens anlæg.
Byretsdomme
SKM2017.319.BR	Retten fandt, at sagsøgerens tidligere ægtefælles personlige skatteforhold ingen relevans havde for sagsøgeren, og at sagsøgeren derfor ikke havde partsstatus i ægtefællens skattesager. Sagsøgeren havde som følge heraf ingen retlig interesse i sin forhenværende ægtefælles skattesag.
SKM2014.856.BR	Et selskab, der havde været administrationsselskab i en sambeskattet koncern, var ikke klageberettiget i en sag om de tidligere datterselskabers skatteansættelse, idet selskabets interesse i at undgå at tilbagebetale sambeskatningsbidrag ansås som en afledet økonomisk interesse. Da selskabet således ikke havde en direkte, økonomisk interesse som krævet i SFL § 40, stk. 1, blev Skatteministeriet frifundet. Heller ikke ved at påklage sambeskatningsindkomsten kunne selskabet få prøvet gyldigheden og den materielle rigtighed i SKATs afgørelser.
SKM2013.404.BR	Et selskab var gået konkurs som følge af et skattekrav mod selskabet. Konkursboet anlagde erstatningssag mod aktionærerne (holdingselskaber) og disses ejere. Retten mente ikke, at ejerne af holdingselskaberne var part i selskabets skattesag, da de ikke havde en væsentlig, direkte og individuel interesse i sagen, og de havde heller ikke en afledet interesse af en sådan intensitet, at det kunne begrunde partsstatus. Retten bemærkede, at de ikke var afskåret fra at anfægte sagens resultat under en erstatningssag.
SKM2007.545.BR	Byretten fandt, at sagsøger som påstået erhverver af en fordring på afgiftsgodtgørelse havde en fornøden retlig interesse i sagen. Medkontrahenter i en overdragelsesaftale, der vedrører skattekravet er klageberettigede.
Landsskatteretskendelser
SKM2011.449.LSR	En hovedanpartshaver i et selskab, der var gået konkurs, var ikke klageberettiget vedr. selskabets skatteansættelse, da klageren ikke havde en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den påklagede afgørelse. Landsskatteretten lagde bl.a. vægt på, at klagerens interesse varetages ved indsigelse vedrørende hans personlige skatteansættelse og han ved behandlingen af eventuelt hæftelses- og strafansvar har mulighed for at fremkomme med de indsigelser, han har mod afgørelsen vedrørende selskabets skatteansættelse.
SKM2008.87.LSR	Et selskab havde udbetalt skattefrie godtgørelser til medarbejderne, som efterfølgende blev anset for skattepligtige. Selskabet kunne ikke påklage en medarbejders skatteansættelse, da selskabet ikke kunne anses for klageberettiget. Landsskatteretten anså selskabets interesse for alene at være afledet og indirekte, og selskabet var derfor ikke klageberettiget.
SKM2007.289.LSR	En afgørelse, der vedrørte et konkursramt selskabs momstilsvar, kunne ikke påklages af en hovedaktionær, da han ikke repræsenterede selskabet i klagesagen. Hovedaktionærens interesse i sagen måtte antages at være afledet og indirekte, og han var derfor ikke klageberettiget.
SKM2006.461.LSR	Klageren var eneste lejer af en erhvervsejendom og han afholdt direkte alle skatter og afgifter på ejendommen. Lejeren blev anset for at have en væsentlig direkte retlig interesse i at kunne klage over ejendommens vurdering, og han blev derfor anset for klageberettiget.