De generelle bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 i forbindelse med toldangivelser, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. For en nærmere beskrivelse heraf henvises derfor til det gamle afsnit om Fortoldning. Se afsnit F.A.33.

Der skal således som hidtil indgives en toldangivelse for alle varer, der henføres under en toldprocedure, bortset fra frizoneproceduren. Se art. 158, stk. 1 i EUTK og art. 59, stk. 1 i den hidtidige toldkodeks.

Med EU-toldkodeksen er frizoner blevet en del af toldområdet og en toldprocedure. I forhold til pligten til at indgive en toldangivelse er der dog reelt intet nyt i forhold til hidtil. Efter de hidtidige regler skulle varer, der blev tilført en frizone fra et land uden for EU ikke toldangives, hvilket svarer til, at der ifølge EU-toldkodeksen ikke skal indgives en toldangivelse for varer, som henføres under frizoneproceduren.

Ifølge de hidtidige regler har en toldangivelse som udgangspunkt skullet indgives i skriftlig form, d.v.s. i papirbaseret form. Toldmyndighederne har dog haft mulighed for at tillade elektronisk toldangivelse. Se art. 61 i den hidtidige toldkodeks og §§ 5 og 48 i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Med EU-toldkodeksen ændres udgangspunktet til, at en toldangivelse skal indgives elektronisk, medmindre andet udtrykkeligt er tilladt. Se art. 6, og art. 158. stk. 2 i EUTK, samt art. 216 i GF.

Indtil opgradering af de nationale importsystemer kan toldmyndighederne dog tillade, at toldangivelser har en anden form end elektronisk. Se art. 14 og 17 i DFO.

Denne overgangsregel vil dog næppe få den store betydning i dansk sammenhæng, da langt hovedparten af toldangivelser også hidtil er blevet indgivet elektronisk.

Reglerne om toldangivelse finder som hidtil også anvendelse på handlen med EU-varer mellem de områder indenfor EU' toldområde, hvor momssystemdirektivet, direktiv 2006/112/EF eller punktafgiftsdirektivet, direktiv 2008/118/EF finder anvendelse, og de områder, hvor de nævnte direktiver ikke finder anvendelse. Se art. 134 i DF og art. 206 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Udover toldangivelse i elektronisk form findes følgende former for toldangivelser, som kan anvendes for visse transaktioner:

  • Mundtlig angivelse
  • Angivelse ved en handling
  • Papirbaserede toldangivelser
  • Toldangivelser for varer i postforsendelser

Mundtlig angivelse og angivelse ved en handling kan dog ikke anvendes for:

  1. varer, hvor toldformaliteterne er blevet opfyldt med henblik på at opnå restitutioner eller finansielle fordele ved eksport som led i den fælles landbrugspolitik,
  2. varer, for hvilke der er indgivet en ansøgning om godtgørelse af afgifter,
  3. varer, som er genstand for forbud eller restriktioner og
  4. varer, som er genstand for andre særlige formaliteter, som er fastsat i EU-lovgivningen, og som toldmyndighederne skal anvende.

Se art. 142 i DF.

Mundtlig angivelse til fri omsætning

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for mundtlig toldangivelse til fri omsætning, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. Se afsnit F.A.19.

Toldmyndighederne skal som hidtil udstede kvittering for betalt told, der følger af en mundtlig angivelse til fri omsætning. Fremover skal toldmyndighederne også udstede kvittering for betaling af andre afgifter, der følger af en mundtlig angivelse til fri omsætning. Se. art. 217 i GF og art. 228 i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.

Endvidere vil følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Varer af ikke-kommerciel karakter

Hidtil har varer uden erhvervsmæssig karakter kunnet toldangives mundtligt til fri omsætning, hvis varerne var indeholdt i rejsendes personlige baggage, blev sendt til privatpersoner eller i andre tilfælde var uden nævneværdig økonomisk betydning. Se art. 225, litra a) i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.

Fra1. maj 2016 kan varer af ikke-kommerciel karakter kun toldangives mundtligt til fri omsætning i følgende tilfælde:

  • Varerne sendes fra en privatperson til en anden, hvis
    • forsendelse finder sted lejlighedsvis
    • varerne er bestemt til personlig brug for modtageren eller dennes familie, og ikke ved deres beskaffenhed eller mængde giver anledning til at antage et kommercielt øjemed, og
    • varerne sendes fra afsenderen til modtageren uden nogen form for vederlag.
  • Varerne er indeholdt i rejsendes personlige baggage, hvis
    • import finder sted lejlighedsvis, og
    • varerne udelukkende er bestemt til personlig brug for de rejsende eller deres familier eller er beregnet til gaver; beskaffenheden og mængden af sådanne varer må ikke give anledning til at antage, at de importeres af kommercielle årsager.

Se art. 135, stk. 1, litra a) i kombination med art. 1, nr. 21) i DF.

Varer af kommerciel karakter

Fra 1. maj 2016 kan varer af kommerciel karakter alene toldangives til fri omsætning mundtligt, hvis de ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse. Se art. 135, stk. 1, litra b) i DF.

Det er således ikke længere muligt at toldangive varer af erhvervsmæssig karakter mundligt, hvis den samlede værdi pr. forsendelser og klarerer ikke overstiger den statistiske tærskel (på 1.000 EUR), varerne ikke indgår i en serie af ensartede forsendelser, og ikke befordres af selvstændige transportvirksomheder som led i en større godstransport. Se art. 135, stk. 1 i DF modsætningsvis og art. 225, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Returvarer

Varer, som er fritaget for told som returvarer, kan som hidtil toldangives mundtligt til fri omsætning, såfremt de pågældende varetyper kan angives mundtligt ved midlertidig indførsel. Se art. 135, stk. 2 in DF og art. 225, litra c) i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.

Der er justeret i omfanget af varetyper, som kan angives mundtligt ved midlertidig indførsel, se efterfølgende afsnit, og en tilsvarende justering af varetyper, gælder derfor også i forhold til returvarer, som mundtligt kan angives til fri omsætning.

Mundtlig angivelse til midlertidig indførsel og reeksport

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for mundtlig toldangivelse til midlertidig indførsel og reeksport, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. Se afsnit F.A.19.

Følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser vil dog skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Transportmidler midlertidigt indført af personer etableret inden for EU

Hidtil har personer etableret inden for EU kunnet toldangive midlertidig indførsel af følgende transportmidler mundtligt:

  • Rullende jernbanemateriel
  • Påhængsvogn tilkoblet et køretøj registreret inden for EU
  • Transportmidler, der anvendes i en nødsituation og
  • Transportmidler, der anvendes af en udlejningsvirksomhed med henblik på genudførsel.

Se. art 229, stk. 1, litra b), i kombination med art. 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 559 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i henholdsvis art. 136 og art. 214 i DF.

I art. 136, stk. 1, litra a) i DF om mundtlig angivelse er der dog ikke henvist til art. 214 i DF, og personer etableret inden for EU, som midlertidigt indfører de oplistede transportmidler, vil derfor ikke længere kunne anvende mundtligt angivelse.

Transportmidler midlertidigt indført af fysiske personer med sædvanlig bopæl inden for EU

Fysiske personer etableret inden for EU har hidtil kunnet angive midlertidig indførsel af følgende transportmidler mundtligt:

  • Ved lejlighedsvis benyttelse til privat brug af et transportmiddel, hvis dette sker efter anvisning fra den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, og denne person befinder sig inden for EU.
  • Ved privat brug af et transportmiddel som er lejet efter en skriftlig kontrakt, hvis formålet er
    • at vende tilbage til deres opholdssted i EU,
    • at forlade EU, eller
    • at benytte transportmidlet i henhold til en generel tilladelse fra toldmyndighederne.

Se art. 229, stk. 1, litra b) i kombination med art. 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 560 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i henholdsvis art. 136 og art. 215 i DF.

I art. 136, stk. 1, litra a) i DF om mundtlig angivelse er der dog ikke henvist til art. 215 i DF, og fysiske personer etableret inden for EU, som midlertidigt indfører de oplistede transportmidler, vil derfor ikke længere kunne anvende mundtligt angivelse.

Andre tilfælde af midlertidig indførsel af transportmidler

Midlertidig indførsel af transportmidler med henblik på registrering i en suspensiv nummerserie og efterfølgende genudførsel, hvis registrering skal ske i navn af en person etableret uden for EU eller i navn af en fysisk person etableret indenfor EU, som står overfor at fraflytte EU, har hidtil kunnet toldangives mundtligt.

Tilsvarende har det hidtil været muligt at afgive mundtlig toldangivelse ved midlertidig indførsel af et transportmiddel med henblik på privat eller erhvervsmæssig anvendelse af en fysisk person etableret inden for EU, hvis transportmidlet er ejet af en person etableret uden for EU, der er arbejdsgiver for den fysiske person etableret i EU eller som på anden måde har givet tilladelse til anvendelsen.

Herudover har det hidtil været muligt at afgive mundtlig toldangivelse ved midlertidig indførsel af transportmidler, hvor det i ekstraordinære tilfælde tillades, at transportmidler benyttes erhvervsmæssigt i en begrænset periode af personer etableret inden for EU.

Se art. 229, stk. 1, litra b) i kombination med art. 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 561 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i henholdsvis art. 136 og art. 215, stk. 3 og art. 216 i DF.

I art. 136, stk. 1, litra a) i DF om mundtlig angivelse er der dog ikke henvist til art. 215 eller til art. 216 i DF, og det er derfor ikke længere muligt at anvende mundtligt toldangivelse ved midlertidig indførsel af transportmidler i de ovenfor beskrevne tilfælde.

Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr

Som noget nyt kan midlertidig indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, toldangives mundtligt, hvis sådant udstyr lånes til et hospital eller en klinik, som har akut behov for at afhjælpe sin mangel herpå, og det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed. Se art. 136, stk. 1, litra d) i DF.

Katastrofeudstyr

Som noget nyt kan midlertidig indførsel af katastrofeudstyr, toldangives mundtligt, hvis udstyret anvendes i forbindelse med afhjælpning af katastrofer eller lignende situationer, som berører EU. Se art. 136, stk. 1, litra h) i DF.

Radio- og fjernsynsproduktionsudstyr m.v.

Hidtil har sådant udstyr alene kunnet angives mundtligt ved midlertidig indførsel, hvis det skulle anvendes til radio- og fjernsynsreportager. Se art. 229, stk. 1, litra a), 3. led.

Fremover vil udstyret også kunne angives mundtligt ved midlertidig indførsel, hvis det skal anvendes til radio- og fjernsynsproduktion. Se art. 136, stk. 1, litra k).

Mundtlig angivelse til eksport

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for mundtlig toldangivelse til eksport, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. Se afsnit F.A.19.

Toldmyndighederne skal som hidtil udstede kvittering for betalt told, der følger af en mundtlig angivelse til eksport. Fremover skal toldmyndighederne også udstede kvittering for betaling af andre afgifter, der følger af en mundtlig angivelse eksport. Se. art. 217 i GF og art. 228 i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.

Endvidere vil følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Varer af ikkekommerciel karakter

Hidtil har varer uden erhvervsmæssig karakter kunnet toldangives mundtligt til eksport, hvis varerne var indeholdt i rejsendes personlige baggage eller blev sendt til. Se art. 226, litra a) i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser.

Fra1. maj 2016 kan varer af ikke-kommerciel karakter kun toldangives mundtligt til eksport i følgende tilfælde:

  • Varerne sendes fra en privatperson til en anden, hvis
    • forsendelse finder sted lejlighedsvis
    • varerne er bestemt til personlig brug for modtageren eller dennes familie, og ikke ved deres beskaffenhed eller mængde giver anledning til at antage et kommercielt øjemed, og
    • varerne sendes fra afsenderen til modtageren uden nogen form for vederlag.
  • Varerne er indeholdt i rejsendes personlige baggage, hvis
    • import finder sted lejlighedsvis, og
    • varerne udelukkende er bestemt til personlig brug for de rejsende eller deres familier eller er beregnet til gaver; beskaffenheden og mængden af sådanne varer må ikke give anledning til at antage, at de importeres af kommercielle årsager.

Se art. 137, stk. 1, litra a) i kombination med art. 1, nr. 21) i DF.

Varer af kommerciel karakter

Fra 1. maj 2016 kan varer af kommerciel karakter alene toldangives mundtligt til eksport, hvis de er indeholdt i rejsendes personlige baggage, og ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse. Se art. 137, stk. 1, litra b) i DF.

Det er således ikke længere muligt at toldangive varer af erhvervsmæssig karakter mundligt til eksport, hvis den samlede værdi pr. forsendelser og klarerer ikke overstiger den statistiske tærskel (på 1.000 EUR), varerne ikke indgår i en serie af ensartede forsendelser, og ikke befordres af selvstændige transportvirksomheder som led i en større godstransport. Se art. 226, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser sammenholdt med art. 137, stk. 1, i DF.

Varer uden nævneværdig økonomisk betydning

Fra 1. maj 2016 kan toldmyndighederne ikke længere give tilladelse til, at varer uden nævneværdig økonomisk betydning kan toldangives mundtligt til eksport. Se art. 226, litra d) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser og art. 137 i DF modsætningsvis.

Varer af ringe værdi

Forsendelser, der sendes til modtageren med pakke- eller brevpost, som indeholder varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 10 EUR, kan ikke længere toldangives mundtligt til eksport. Se art. 226, litra c) i kombination med art. 231, litra c) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser og art. 137 i DF modsætningsvis.

Varer bestemt til at blive reimporteret

Som noget nyt kan følgende varer toldangives mundtligt til eksport, hvis de er bestemt til at blive reimporteret:

  • personlige ejendele, som med rimelighed kan anses for at være nødvendige under rejsen, og varer til sportsbrug
  • velfærdsmateriel for søfolk, der anvendes ombord på et skib i udenrigsfart
  • medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr, der efter anmodning lånes ud til et hospital eller en klinik, som har akut behov for sådant udstyr til at afhjælpe sin mangel herpå, og når det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed
  • dyr, forudsat at de skal gå på græs, også som nomadeflok, eller bruges som arbejdsdyr, herunder til befordring
  • udstyr, der skal anvendes i et grænseområde til EU
  • udstyr og apparater, som er nødvendige for en læge til at yde assistance til syge, der afventer organtransplantation
  • katastrofeudstyrstyr til afhjælpning af katastrofer og lignende situationer
  • transportable musikinstrumenter med henblik på anvendelse som fagligt udstyr
  • emballage tilhørende en person inden for EU
  • radio- og fjernsynsproduktions- og reportageudstyr
  • andre varer, hvis toldmyndighederne giver tilladelse hertil.

Se. art. 137, stk. 2 i DF.

Angivelse til fri omsætning ved en handling

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for toldangivelse til fri omsætning ved en handling, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. Se afsnit F.A.19.

Følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser vil dog skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Hvis betingelserne for at kunne angive varer til fri omsætning ved en handling ved en kontrol viser sig ikke at være opfyldt, blev varerne efter de hidtidige bestemmelser anset for at være indført på ikke-forskriftsmæssig vis. Se art. 234, stk. 2.

Efter 1. maj 2016 vil toldangivelse af varerne i til tilsvarende situation blive anset for ikke at være indgivet. Se art. 219 i GF.

Varer uden nævneværdig økonomisk betydning

Efter de hidtidige regler kunne varer, uden nævneværdig økonomisk betydning, som var fritaget for told og for frembydelse på et toldsted efter nationale regler, angives til fri omsætning ved grænsepassage. Se art. 230, litra d) og art. 233, stk. 1, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Fra 1. maj 2016 er denne mulighed bortfaldet. Så vidt vides, har bestemmelsen ikke dannet grundlag for mulighed for angivelse ved grænsepassage i dansk sammenhæng.

Brevforsendelser

Hvis brevforsendelser ikke er toldangivet til fri omsætning på anden måde, anses de for at være angivet til fri omsætning ved indpassage i EU. Se. art. 138, litra e) i kombination med art. 141, stk. 2 i DF.

Ved brevforsendelser forstås breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt told.

Varer i postforsendelser

Indtil datoerne for opgradering af de nationale importsystemer, anses varer i postforsendelser, som er fritaget for told og andre afgifter, som angivet til fri omsætning ved frembydelse for toldmyndighederne, forudsat at de krævede oplysninger godkendes af disse myndigheder.

De omfattede varer er varer af ringe værdi, d.v.s. med enkelte undtagelser varer hvis værdi ikke overstiger 80 kr., og gaver fra privatpersoner til privatpersoner, hvis værdi ikke overstiger 360 kr.

Se art. 138 litra f) og sidste afsnit litra a) i DF i kombination med art. 141, stk. 3. Sidste afsnit i art. 138 i DF er indsat ved art. 55, nr. 14) i DFO.

Varer hvis reelle værdi ikke overstiger 22 EUR

Indtil datoerne for opgradering af de nationale importsystemer, anses varer hvis reelle værdi ikke overstiger 22 EUR, som angivet til fri omsætning ved frembydelse for toldmyndighederne, forudsat at de krævede oplysninger godkendes af disse myndigheder.

Se art. 138 sidste afsnit litra b) i DF i kombination med art. 141, stk. 5. Sidste afsnit i art. 138 i DF er indsat ved art. 55, nr. 14) i DFO, og art. 141, stk. 5 er indsat ved art. 55, nr. 15) i DFO.

Angivelse til midlertidig indførsel og reeksport ved en handling

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for toldangivelse til midlertidig indførsel eller reeksport ved en handling, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. Se afsnit F.A.30.

EU-Kommissionen har til hensigt at vedtage en ny affattelse af art. 139 i DF samt indsætte et nyt litra d) i art. 141, stk. 1, som vil skulle anvendes fra 1. maj 2016.

Følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser vil under hensyntagen til disse forventede ændringer skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Hvis betingelserne for at kunne angive varer til midlertidig indførsel eller reeksport ved en handling ved en kontrol viser sig ikke at være opfyldt, blev varerne efter de hidtidige bestemmelser anset for at være indført på ikke-forskriftsmæssig vis. Se art. 234, stk. 2.

Efter 1. maj 2016 vil toldangivelse af varerne i til tilsvarende situation blive anset for ikke at være indgivet. Se art. 219 i GF.

Transportmidler midlertidigt indført af personer etableret inden for EU

Hidtil har personer etableret inden for EU kunnet toldangive midlertidig indførsel af følgende transportmidler ved passage af et toldsted via en grøn kanal eller ved ikke uopfordret at foretage toldangivelse:

  • Rullende jernbanemateriel
  • Påhængsvogn tilkoblet et køretøj registreret inden for EU
  • Transportmidler, der anvendes i en nødsituation og
  • Transportmidler, der anvendes af en udlejningsvirksomhed med henblik på genudførsel.

Se. art 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 559, i kombination med art. 233, stk. 1, litra a) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i henholdsvis art. 139 og art. 214 og art. 141, stk. 1 i DF.

I art. 139, stk. 1 i DF henvises til art. 136, stk. 1, litra a) i DF. Der henvises dog ikke i art. 136, stk. 1, litra a) til art. 214 i DF. Personer etableret inden for EU, som midlertidigt indfører de oplistede transportmidler, vil derfor ikke længere kunne toldangive ved passage af et toldsted.

Transportmidler midlertidigt indført af fysiske personer med sædvanlig bopæl inden for EU

Fysiske personer etableret inden for EU har hidtil kunnet angive midlertidig indførsel af følgende transportmidler ved passage af et toldsted via en grøn kanal eller ved ikke uopfordret at foretage toldangivelse:

  • Ved lejlighedsvis benyttelse til privat brug af et transportmiddel, hvis dette sker efter anvisning fra den person, i hvis navn transportmidlet er registreret, og denne person befinder sig inden for EU.
  • Ved privat brug af et transportmiddel, som er lejet efter en skriftlig kontrakt, hvis formålet er
    • at vende tilbage til deres opholdssted i EU,
    • at forlade EU, eller
    • at benytte transportmidlet i henhold til en generel tilladelse fra toldmyndighederne

Se art. 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 560 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i henholdsvis art. 139 og art. 215 i DF.

I art. 139, stk. 1 i DF henvises til 136, stk. 1, litra a) i DF. I art. 136, stk. 1, litra a) er der dog ikke henvist til art. 215 i DF, og fysiske personer etableret inden for EU, som midlertidigt indfører de oplistede transportmidler, vil derfor ikke længere kunne toldangive ved passage af et toldsted.

Andre tilfælde af midlertidig indførsel af transportmidler

Midlertidig indførsel af transportmidler med henblik på registrering i en suspensiv nummerserie og efterfølgende genudførsel, hvis registrering skal ske i navn af en person etableret uden for EU eller i navn af en fysisk person etableret indenfor EU, som står overfor at fraflytte EU, har hidtil kunnet toldangives ved passage af et toldsted via en grøn kanal eller ved ikke uopfordret at foretage toldangivelse:

Tilsvarende har det hidtil været muligt at toldangive midlertidig indførsel af et transportmiddel med henblik på privat eller erhvervsmæssig anvendelse af en fysisk person etableret inden for EU ved passage af et toldsted via en grøn kanal eller ved ikke uopfordret at foretage toldangivelse. Det er dog en forudsætning, at transportmidlet er ejet af en person etableret uden for EU, der er arbejdsgiver for den fysiske person etableret i EU eller som på anden måde har givet tilladelse til anvendelsen.

Herudover har det hidtil været muligt at toldangive midlertidig indførsel af transportmidler, hvor det i ekstraordinære tilfælde tillades, at transportmidler benyttes erhvervsmæssigt i en begrænset periode af personer etableret inden for EU, ved passage af et toldsted via en grøn kanal eller ved ikke uopfordret at foretage toldangivelse.

Se art. 232, stk. 1, litra b), der henviser til art. 561 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Bestemmelserne er i lettere redigeret form videreført i art. 139 samt i art. 215, stk. 3 og art. 216 i DF.

I art. 139, stk. 1 i DF henvises til art. 136, stk. 1, litra a) i DF. I art. 136, stk. 1, litra a) er der dog ikke henvist til art. 215 eller til art. 216 i DF, og det er derfor ikke længere muligt at toldangive midlertidig indførsel af transportmidler ved passage i de ovenfor beskrevne tilfælde.

Medicinsk-kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr

Som noget nyt anses midlertidig indførsel af medicinsk og kirurgisk udstyr og laboratorieudstyr som toldangivet ved passage af et toldsted, herunder via en grøn kanal, medmindre det er toldangivet på anden måde. Dette forudsætter, at sådant udstyr lånes til et hospital eller en klinik, som har akut behov for at afhjælpe sin mangel herpå, og det er bestemt til anvendelse i diagnostisk eller terapeutisk øjemed. Se art. 139, art. 136, stk. 1, litra d) og art. 141, stk. 1 i DF.

Katastrofeudstyr

Som noget nyt anses midlertidig indførsel af katastrofeudstyr, som toldangivet ved passage af et toldsted, herunder via en grøn kanal, medmindre det er toldangivet på anden måde. Dette forudsætter, at udstyret anvendes i forbindelse med afhjælpning af katastrofer eller lignende situationer, som berører EU. Se art. 139, art. 136, stk. 1, litra h) og art. 141, stk. 1 i DF.

Angivelse ved reeksport

Varer, der kan toldangives ved en handling i forbindelse med midlertidig indførsel, anses for toldangivet til reeksport ved grænsepassage, medmindre varerne er toldangivet på anden måde. Se. art. 139, stk. 2 i DF i kombination med art. 141, stk. 1, litra d), nr. 2).

Dette svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende regler. Se art. 232, stk. 2 i kombination med art. 233, stk. 1, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Angivelse til eksport ved en handling

De bestemmelser, der skal anvendes fra 1. maj 2016 for toldangivelse til eksport ved en handling, svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende bestemmelser. For en nærmere beskrivelse heraf se afsnit F.A.19.

EU-Kommissionen har til hensigt at vedtage en indsættelse af et nyt litra d) i art. 141, stk. 1 i DF, som vil skulle anvendes fra 1. maj 2016.

Følgende justeringer af de hidtil gældende bestemmelser vil under hensyntagen til denne forventede ændring skulle anvendes fra 1. maj 2016:

Hvis betingelserne for at kunne angive varer til eksport ved en handling ved en kontrol viser sig ikke at være opfyldt, blev varerne efter de hidtidige bestemmelser anset for at være udført på ikke-forskriftsmæssig vis. Se art. 234, stk. 2.

Efter 1. maj 2016 vil toldangivelse af varerne i til tilsvarende situation blive anset for ikke at være indgivet. Se art. 219 i GF.

Varer af ikke-kommerciel karakter

Hidtil har varer uden erhvervsmæssig karakter kunnet toldangives til eksport ved grænsepassage, hvis varerne var indeholdt i rejsendes personlige baggage og fritaget for told. Se art. 230, litra a) i kombination med art. 233, stk. 1, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Fra1. maj 2016 vil varer af ikke-kommerciel karakter, der ikke er toldangivet på anden måde kun kunne anses toldangivet til eksport ved grænsepassage i følgende tilfælde:

  • Varerne sendes fra en privatperson til en anden, hvis
    • forsendelse finder sted lejlighedsvis
    • varerne er bestemt til personlig brug for modtageren eller dennes familie, og ikke ved deres beskaffenhed eller mængde giver anledning til at antage et kommercielt øjemed, og
    • varerne sendes fra afsenderen til modtageren uden nogen form for vederlag.
  • Varerne er indeholdt i rejsendes personlige baggage, hvis
    • import finder sted lejlighedsvis, og
    • varerne udelukkende er bestemt til personlig brug for de rejsende eller deres familier eller er beregnet til gaver; beskaffenheden og mængden af sådanne varer må ikke give anledning til at antage, at de importeres af kommercielle årsager.

Se art. 137, stk. 1, litra a) i kombination med art. 1, nr. 21) i DF og art. 141, stk. 1, litra d), nr. 3).

Varer af kommerciel karakter

Hvis varer af kommerciel karakter ikke er toldangivet til eksport på anden måde, kan de fra 1. maj 2016 alene anses for toldangivet til eksport ved grænsepassage, hvis de ikke overstiger enten 1 000 EUR i værdi eller 1 000 kg i nettomasse. Se art. 140, stk. 1, litra b) i DF.

Varer uden nævneværdig økonomisk betydning

Fra 1. maj 2016 kan toldmyndighederne ikke længere give tilladelse til, at varer uden nævneværdig økonomisk betydning toldangives til eksport ved grænsepassage. Se art. 231, litra d) (og art. 233, stk. 1, litra b)) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser og art. 140, stk. 1 i kombination med art. 137 i DF modsætningsvis.

Brevforsendelser

Brevforsendelser anses for at være angivet til eksport ved deres udpassage af EU. Se art. 141, stk. 2, 2. afsnit.

Ved brevforsendelser forstås breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt told.

Varer af ringe værdi

Forsendelser, der sendes til modtageren med pakke- eller brevpost, som indeholder varer, hvis samlede værdi ikke overstiger 10 EUR, kan ikke længere toldangives til eksport ved grænsepassage. Se art. 231, litra c) i kombination med art. 233, litra b) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser og art. 140 i kombination med art. 137 i DF modsætningsvis.

Transportmidler registreret inden for EU bestemt til reimport

Transportmidler registreret inden for EU bestemt til reimport kan som hidtil toldangives til udførsel ved grænsepassage. Det er dog nu præciseret, at reservedele, tilbehør og udstyr til sådanne transportmidler også kan toldangives til udførsel ved grænsepassage. Se. art. 232, litra b) og art. 233, stk. 1, litra b) i de hidtil gældende gennemførelsesbestemmelser og art. 140, stk. 1, litra a) i kombination med art. 137, stk. 1, litra c) samt art. 141, stk. 1, litra d), nr. 3) i DF.

Varer, der sendes til Helgoland

Hvis varer, der sendes til Helgoland, ikke er toldangivet til udførsel på anden måde, kan de som noget nyt anses for toldangivet til udførsel ved passage af et toldsted. Se art. 140, stk. 2 og art. 141, stk. 1, litra a) - litra c).

Papirbaserede toldangivelser

Rejsende kan indgive en papirbaseret angivelse for varer, som de selv medbringer.

Se. art. 143 i DF.

Toldangivelser for varer i postforsendelser

Der er indført følgende definitioner af særlig betydning for postforsendelser:

"brevforsendelser":

breve, postkort, blindeforsendelser og tryksager, der ikke er pålagt import- eller eksportafgifter. Se. art. 1, nr. 26) i DF.

"varer i postforsendelse":

andre varer end brevforsendelser, der er anbragt i en postpakke eller et kolli og transporteres af en postvirksomhed eller på dennes ansvar i henhold til bestemmelserne i Verdenspostkonventionen, som blev vedtaget den 10. juli 1984 inden for rammerne af De Forenede Nationer. Se art. 1, nr. 24).

"postvirksomhed":

en operatør, der er etableret i og udpeget af en medlemsstat til at yde den internationale tjeneste, der reguleres af Verdenspostkonventionen. Se art. 1, nr. 25).

Toldangivelser til fri omsætning

Brevforsendelser anses som hidtil angivet til fri omsætning ved indpassage i EU, og modtageren anses som klarerer. Se art. 138, litra e) og art. 141, stk. 2, 1. afsnit samt art. 144, stk. 3 i DF og art. 237, stk. 1, afsnit A, litra a) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser. Art. 144, stk. 3, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Endvidere anses toldangivelsen i lighed med de hidtil gældende regler for at være antaget og brevforsendelserne frigivet ved disses udlevering til modtageren. Se art. 220, stk. 1, litra a) i GF og art. 237, stk. 3, litra a) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Hvis det ikke har været muligt at levere en brevforsendelse til modtageren, anses toldangivelsen for denne, som noget nyt for ikke at være indgivet. Se art. 220, stk. 2 i GF.

Der vil blive indført særlige krav til oplysninger i toldangivelser for visse varer i postforsendelser, som dog først vil skulle anvendes fra det tidspunkt, hvor de nationale importsystemer er blevet opgraderet. Se art. 144, stk. 2, i DF, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Indtil datoerne for opgradering af de nationale importsystemer, anses varer i postforsendelser for at være angivet og toldangivelsen antaget til fri omsætning ved varernes frembydelse for toldmyndighederne, hvis

  • varerne er ledsaget af en CN22-angivelse/ eller en CN23-angivelse eller af begge,
  • varernes værdi ikke overstiger 1.000 EUR,
  • der ikke indgives ansøgning om godtgørelse eller fritagelse for varerne, og
  • varerne ikke er genstand for forbud og restriktioner.

Se art. 144, stk. 2, 1. afsnit i DF, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Dette svarer i al væsentlighed til de hidtil gældende regler. Se art. 237, stk. 1, afsnit A, litra b) og art. 238 i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Indtil datoerne for opgradering af de nationale importsystemer anses endvidere varer af ringe værdi i postforsendelser som angivet til fri omsætning ved frembydelse for toldmyndighederne, forudsat at de krævede oplysninger godkendes af disse myndigheder. Se art. 138 litra f) og sidste afsnit litra a) i DF i kombination med art. 141, stk. 3. Sidste afsnit i art. 138 i DF er indsat ved art. 55, nr. 14) i DFO.

Ved varer af ringe værdi forstås varer fritaget for told og andre afgifter, d.v.s. med enkelte undtagelser varer, hvis værdi ikke overstiger 80 kr., og gaver fra privatpersoner til privatpersoner, hvis værdi ikke overstiger 360 kr. Modtageren anses i disse tilfælde som klarerer og, hvor det er relevant, debitor. Se. art. 144, stk. 3 i DF, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Endvidere anses toldangivelsen i lighed med de hidtil gældende regler for at være antaget og varer af ringe værdi frigivet ved disses udlevering til modtageren. Se art. 220, stk. 1, litra a) i GF og art. 237, stk. 3, litra a) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Hvis det ikke har været muligt at levere en vare af ringe værdi til modtageren, anses toldangivelsen for denne, som noget nyt for ikke at være indgivet. De varer som ikke er blevet leveret, anses for at være under midlertidig opbevaring, indtil de bliver tilintetgjort, reeksporteret eller på anden måde bortskaffet. Se art. 220, stk. 2 i GF.

Toldangivelser til eksport

Brevforsendelser anses for at være angivet til eksport ved deres udpassage af EU, og afsenderen anses for at være klarerer. Se art. 141, stk. 2, 2. afsnit i DF, og art. 144, stk. 3 i DF, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Efter de hidtidige bestemmelser blev brevforsendelser anset for toldangivet til udførsel ved postvæsenets overtagelse af forsendelsen, og afsenderen anset som klarerer. Se. art. 237, afsnit B, litra a) og stk. 2.

Varer i postforsendelser, hvis værdi er under 1.000 EUR, som ikke er toldpligtige, anses for at være angivet til eksport ved deres udpassage fra EU. Afsenderen anses i disse tilfælde som klarerer og, hvor det er relevant debitor. Se art. 141, stk. 4 i DF og art. 144, stk. 3 i DF, som er indsat ved art. 55, nr. 16 i DFO.

Endvidere anses toldangivelsen i lighed med de hidtil gældende regler for at være antaget og varer af ringe værdi frigivet, når varerne er bragt ud af EU. Se art. 220, stk. 1, litra b) i GF og art. 237, stk. 3, litra a) i de hidtidige gennemførelsesbestemmelser.

Den hidtidige bestemmelse om at toldpligtige varer i postforsendelser anses for angivet til udførsel ved frembydelse for toldmyndighederne, ses ikke medtaget i det efter 1, maj 2016 gældende regelsæt. Se art. 237, afsnit B, litra b).

data.aspx?oid=2228339