For at kunne bevise den toldmæssige status for at følgende produkter og varer har status som fællesskabsvarer, kræves det at varerne er blevet transporteret til EU på følgende måder:
Den toldmæssige status for landing af fisk, eller produkter heraf, se artikel 129, stk. 1, litra a - e i DF
|
a)
|
Af det EU-fiskerfartøj, som har fisket dem, og i givet fald forarbejdet dem
|
b)
|
Af det EU-fiskerfartøj, hvortil produkterne er blevet omladet fra det i litra a nævnte fartøj
|
c)
|
Af det EU-fabriksskib, om bord på hvilket de produkter, der er omladet fra det under a) nævnte fartøj, er blevet underkastet forarbejdning
|
d)
|
Ethvert andet fartøj, hvortil produkterne og varerne er blevet omladet fra de under a), b) og c) nævnte fartøjer, uden at der er foretaget nogen ændringer af produktet
|
e)
|
Et transportmiddel i henhold til et gennemgående transportdokument, der er udfærdiget i det land eller territorium, som ikke hører under EU's toldområde, og hvor produkterne og varerne er landet fra de under a), b), c) eller d) nævnte fartøjer
|
Toldstyrelsen kan give afkald på de ovennævnte regler, hvis der ikke hersker tvivl om de pågældende produkters og/eller varers oprindelse, eller hvis der anvendes en landingserklæring som den, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93.
Danske fiskere, der lander fangster i Danmark, forventes at bruge denne landingserklæring af fiskerikontrolmæssige årsager, og skal derfor ikke anvende ovenstående regler, i denne situation.