Indhold

Dette afsnit beskriver, hvilke omkostninger, som kan fradrages i den samlede pris for en rejse, når et rejsebureau skal opgøre sin fortjenstmargen.

Afsnittet indeholder:

  • Regel
  • Omkostninger, der direkte kommer den rejsende til gode
  • Fordeling af pris på ydelser omfattet af særordningen og andre ydelser
  • Fordeling af fortjenstmargen på ydelser købt indenfor EU og udenfor EU
  • Indirekte omkostninger
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Momsgrundlaget for enkeltydelsen er rejsebureauets fortjenstmargen, dvs. forskellen mellem det samlede beløb uden moms, der skal betales af den rejsende, og rejsebureauets faktiske omkostninger til de leverancer, som er foretaget af andre afgiftspligtige personer, når disse leveringer direkte kommer den rejsende til gode. Se ML § 67 c, jf. ML § 67 a.

Det samlede beløb, som den rejsende skal betale, inkluderer alle

  • skatter - fx lufthavnsafgifter
  • provisioner
  • omkostninger
  • gebyrer - fx gebyr for ændring af bookning m.v.

Udgangspunktet er, at momspligten indtræder og momsen forfalder på tidspunktet for leverancens gennemførelse, dog således, at det er tidspunktet for betalingen, hvis denne sker inden først nævnte tidspunkt. Dette følger det almindelige princip i momsloven. Se eventuelt afsnit D.A.7.

I normalsituationen indtræder momspligten herefter dels ved den rejsendes delbetaling af rejsen ved bestilling, dels når den resterende del af betalingen for rejsen indgår fra kunden inden rejsens gennemførelse.

Hvis den faktiske margen for en rejse er kendt på tidspunktet for momspligtens indtræden, kan momsberegningsgrundlaget herefter fastsættes endeligt på dette tidspunkt.

Se også

Se også afsnit D.A.17.6.2 om forenklet opgørelsesmetode.

Omkostninger, der direkte kommer den rejsende til gode

For at finde rejsebureauets fortjenstmargen, skal rejsebureauets faktiske omkostninger til leverancer, som er fortaget af andre afgiftspligtige personer, og som direkte kommer den rejsende til gode, fratrækkes den samlede pris for enkeltydelsen, dvs. rejsens pris.

Som eksempler på sådanne omkostninger kan nævnes:

  • persontransportydelser (fly, skib bus, tog m.v.)
  • indkvarteringsydelser (hotel, vandrehjem, fritidshus m.v.)
  • adgang til forlystelser (koncerter, teaterforestillinger m.v.).

De indkøb mv. af varer og ydelser, der direkte kommer den rejsende til gode, berettiger til gengæld hverken til fradrag eller godtgørelse af købsmoms. Se afsnit D.A.17.9.

Se også SKM2012.114.SR, hvor et rejsebureau ved opgørelse af fortjenstmargenmomsen på pakkerejser kunne modregne den fakturerede pris for flysæder, som selskabet købte fra et søsterselskab, idet prisen efter det oplyste var fastsat til markedspris.  

Fordeling af pris på ydelser omfattet af særordningen og andre ydelser

Når et rejsebureau udfører transaktioner for et samlet vederlag, der omfatter både transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen, og transaktioner vedrørende andre varer og tjenesteydelser - fx egenproducerede ydelser, der er omfattet af de almindelige momsregler - skal virksomheden med henblik på at fastsætte værdien af de ydelser, der er omfattet af fortjenstmargenordningen, reducere det samlede vederlag for transaktionen med et beløb svarende til markedsværdien af transaktioner vedrørende andre varer og tjenesteydelser. Se momsbekendtgørelsens § 127.

Hvis en sådan ikke findes, skal værdien fastsættes på grundlag af rejsebureauets faktiske omkostninger til disse transaktioner.

Se EU-domstolens dom i sag C-291/03, My Travel Plc., og de forenede sager C-308/96 og C-94/97, Howden Court Hotel.

Fordeling af fortjenstmargen på ydelser købt indenfor EU og udenfor EU

Når et rejsebureau udfører transaktioner, omfattet af fortjenstmargenordningen, der omfatter både køb af ydelser udført inden for EU og køb af ydelser udført uden for EU, skal virksomhedens samlede fortjenstmargen i forbindelse med fortjenstmargenordningen fordeles i forholdet mellem værdien af ydelser udført indenfor EU og værdien af ydelser udført udenfor EU. Se momsbekendtgørelsens § 128.

Se også

Se også:

  • Afsnit D.A.17.7 om transaktioner uden for EU
  • Afsnit D.A.17.8 om egenproducerede ydelser, jf. ML § 67
  • Afsnit D.A.8.1.1.8 om fordeling af vederlag mellem momspligtige og momsfri varer og/eller ydelser.

Indirekte omkostninger

Rejsebureauets egne omkostninger kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af fortjenstmargen.

Egne omkostninger er fx indkøb af inventar, leje/køb af lokaler, administration og reklame.

Rejsebureauet kan fratrække den eventuelt betalte moms af disse omkostninger efter momslovens almindelige regler. Se afsnit D.A.17.9 om fradrag for moms.

Eksempler på indirekte omkostninger:

  • Brochurer
  • Reklame i dagblade, magasiner og TV m.v.
  • Rejseudgifter f.eks. i forbindelse med inspektion af faciliteter på destination
  • Administration (telefon, køb/leje af edb-udstyr, software m.m)
  • Revisor og advokatbistand
  • Finansielle ydelser
  • Provisioner til agenter
  • Udgifter til repræsentanter i lufthavne og på destination, fx guider
  • Betalinger til rejsegarantifonden.

Særligt om guider

Allerede fordi egne ansatte, fx guider, rejseledere m.fl., ikke opfylder kravet om, at der skal anvendes leveringer fra tredjemand, er egne guideydelser m.v., som udgangspunkt ikke omfattet af særordningen for rejsebureauer.

Omkostningerne til egne guider er rejsebureauets egne omkostninger, medmindre ydelsen efter en konkret vurdering må anses som en selvstændig hovedydelse. Guideydelsen vil kun udgøre en selvstændig hovedydelse, hvis den for kunden udgør et mål i sig selv, og ikke alene er et middel til at udnytte bureauets øvrige ydelser på de bedste mulige betingelser. Se afsnit D.A.17.8 om egenproducerede ydelser.

Se også

Se også afsnit D.A.4.1.6.2 om hovedydelser og biydelser.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-291/03, My Travel Plc.

Fordelingen af vederlaget mellem ydelser, der er omfattet af særordningen for rejsebureauer og andre ydelser, skal foretages efter den såkaldte markedsprismetode, medmindre den omkostningsbestemte metode giver et pålideligt billede eller den afgiftspligtige ikke udbyder de momspligtige eller momsfri ydelser særskilt.

Anvendelsen af markedsprismetoden er ikke betinget af, at denne metode er mere enkel.

  

C-149/01, First Choice Holidays

First Choice Holidays (FCH) var en rejsearrangør, som var et rejsebureau i særordningens forstand. FCH solgte rejser via en række agenter, som selv var rejsebureauer i ordets almindelige betydning. EF-domstolen har i dommen taget stilling til den situation, hvor agenten for egen regning giver rabat på rejser i forhold til FCH's katalogpriser. Agenten (rejsebureauet) får en fast provision på 10% af katalogprisen, men kan på egen hånd give rabat på katalogprisen, dog skal FCH have den fulde katalogpris. EF-domstolen slår i præmis 26 fast, at der ikke er forskel på opgørelse af vederlaget, uanset om særordningen for rejsebureauer anvendes. Domstolen fastslår herefter, at begrebet "samlede beløb [...], der skal betales af den rejsende", i bestemmelsens forstand omfatter det ekstra beløb, som et rejsebureau, der optræder som agent for regning af rejsearrangøren under omstændigheder som i hovedsagen skal betale rejsearrangøren ud over den pris, som den rejsende har betalt, og som svarer til den rabat, som den rejsende har fået af rejsebureauet (agenten) i forhold til katalogprisen fra rejsearrangøren.

 Bemærk, at agenten forudsætningsvis handlede i rejsearrangørens navn.

De forenede sager C-308/96 og C-94/97, Madgett og Baldwin (Howden Court hotel)

Metoden med de faktiske omkostninger til egne ydelser nødvendiggør en række komplicerede underopdelinger og pålægger derfor den erhvervsdrivende et betydeligt ekstraarbejde. Derimod har anvendelsen af markedsprisen for egne ydelser - som generaladvokaten har anført i punkt 76 i sit forslag til afgørelse - den fordel, at den er enkel, da det ikke er nødvendigt at udskille de forskellige elementer af prisen for egne ydelser.

  

Skatterådet

SKM2012.114.SR

 Et rejsebureau valgte at etablere et søsterselskab med henblik på at fordele risikoen. Søsterselskabet skulle således indkøbe flysæder med garanti fra flyselskaberne. Bureauet købte herefter af søsterselskabet det antal flysæder, som bureauet havde solgt.

Afregningen imellem de to koncernforbundne selskaber skulle ske til markedspris. Det kunne umiddelbart være svært at fastsætte disse markedspriser. Koncernen valgte at fastsætte de interne afregningspriser ved at spørge de mest konkurrencedygtige selskaber på markedet om en gruppepris på flysæder. Den interne afregningspris blev prisfastsat efter disse priser som udtryk for en markedspris.

Skatterådet kunne bekræfte, at bureauet ved opgørelse af fortjenstmargenmomsen på pakkerejser kunne modregne den fakturerede pris for flysæder, som selskabet købte fra et søsterselskab, idet prisen efter det oplyste var fastsat til markedspris.