Indhold

Dette afsnit handler om fastlæggelse af leveringsstedet (dvs. det sted, hvor momsen skal betales) for enkeltydelsen, som er omfattet af særordningen for rejsebureauer. Se ML § 67 b.

Afsnittet indeholder:

Regel
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Regel

Leveringsstedet for enkeltydelsen er der, hvor rejsebureauet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet. Se ML § 67 b, jf. ML § 67 a.

Se også

Afsnit D.A.6.2.3.2 om stedet for den økonomiske virksomhed
Afsnit D.A.6.2.3.3 om fast forretningssted.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
EU-domme
Sag C-260/95, DFDS A/S	Når et rejsebureau med hovedsæde i ét EU-land leverer ydelser til rejsende gennem et selskab, der fungerer som agent i et andet EU-land, så er disse ydelser momspligtige i sidstnævnte land. Det er en forudsætning, at agenten (der kun handler som filial) disponerer over de menneskelige og tekniske ressourcer, der er karakteristiske for et fast kontor.	Om dommen, se også afsnit D.A.6.2.3.3 Fast forretningssted
Skatterådet
SKM2011.144.SR	Spørger solgte udelukkende flyrejser fra sit kontor i Danmark. Skatterådet fastslog, at spørgers repræsentationskontor i Danmark ikke opfyldte betingelsen om tilstedeværelse af en tilstrækkelig grad af permanens og struktur med hensyn til menneskelige og tekniske ressourcer til, at det var i stand til at levere rejser omfattet af ML § 67. Spørger kunne derfor i relation til udøvelsen af rejsebureauvirksomhed ikke anses for at have etableret et fast forretningssted i Danmark, hvorfra der blev solgt rejser omfattet af ML § 67. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at leveringsstedet for disse rejser ikke ville være i Danmark, jf. ML § 67 b.
SKM2011.55.SR	Et rejsebureau, som var påtænkt etableret i et land uden for EU, skulle ikke betale dansk moms efter særordningen for rejsebureauer, da selskabet ikke ville få et fast forretningssted i Danmark. Dette gjaldt uanset, at virksomheden ville sælge rejserne via telefonsalg og website til danske kunder virksomheden ville have en ansat i Danmark, som skulle forestå indkøbsfunktioner virksomheden i et vist omfang ville købe regnskabsassistance, som delvist skulle udføres i Danmark.