Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

Forenede sager C-250/14 og C-289/14, Air France-KLM og Hop!-Brit Air

Et luftfartsselskabs udstedelse af billetter skal pålægges moms i tilfælde, hvor passagerne ikke kan opnå tilbagebetaling, hvis passagerne ikke bruger de udstedte billetter.

De ydelser, som luftfartsselskabets skal udføre for at opfylde sine forpligtelser i forbindelse med en aftale om luftbefordring af personer, er passagerernes indtjekning og ombordstigning, modtagelsen af disse om bord på flyet på det afgangssted, der er fastsat i den omhandlede befordringsaftale, flyets afgang på det planlagte afgangstidspunkt, transport af passagererne og deres bagage fra afgangs- til ankomststedet, forplejning af passagererne under flyrejsen og endelig passagerernes udstigning under sikre forhold på det i henhold til aftalen fastsatte ankomststed og ankomsttidspunkt. Gennemførelsen af disse ydelser er imidlertid kun mulig, hvis luftfartsselskabets passager møder op på den fastsatte dato og det fastsatte boardingsted, idet selskabet forbeholder passageren retten til at nyde godt heraf indtil boardingtidspunktet under de omstændigheder, der er præciseret i den transportaftale, som blev indgået i forbindelse med billetkøbet. Den individualiserede modydelse til passageren for dennes betaling for billetten er derfor passagerens ret til at nyde godt af opfyldelsen af luftfartsselskabets forpligtelser. Uanset om passageren gør brug af denne ret. Luftfartsselskabet leverer en ydelse til passageren bestående i, at passageren får mulighed for at nyde godt af, at selskabet opfylder sine forpligtelser. Den betaling for billetten, som ikke tilbagebetales, kan derfor ikke anses for en kontraktlig erstatning, der ikke skal pålægges moms, fordi den har til formål at afhjælpe det af selskabet lidte tab. Ligesom beløbet ikke kan anses for et depositum.

Afgiftspligten indtræder på det tidspunkt, hvor billetprisen modtages. Uanset om beløbet modtages af luftfartsselskabet selv, af en tredjemand, der handler i selskabets navn, eller af en tredjemand, der handler i eget navn, men for luftfartsselskabets regning.

Tilsvarende skal et luftfartsselskab betale moms af en standardkompensation modtaget fra en tredjemand, der inden for rammerne af en franchisekontrakt dels markedsfører luftfartsselskabets billetter for selskabets regning dels betaler selskabet en standardkompensation for de af passagerne ubenyttede billetter beregnet som en procentdel af den årlige omsætning på ruterne.

C-107/13, FIRIN OOD

Forudbetaling for momspligtig leverance, som imidlertid ikke senere finder sted.

Artikel 65 i momssystemdirektivet (ML § 23, stk. 3) kan ikke finde anvendelse, når momspligtens indtræden er usikker på tidspunktet for betalingen af forudbetalingen. Dette vil bl.a. være tilfældet, når der foreligger en svigagtig adfærd.

For så vidt angår fakturamodtageren, er nægtelse af fradragsret en undtagelse til anvendelsen af det grundlæggende princip om retten til fradrag. Det påhviler det følgelig de kompetente afgiftsmyndigheder i tilstrækkelig grad at godtgøre de objektive forhold, som gør det muligt at konkludere, at den afgiftspligtige person vidste eller burde have vidst, at den transaktion, der er blevet påberåbt til støtte for fradragsretten, var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden.

Men selv hvis fakturamodtageren ikke vidste og ikke burde have vist, at transaktionen var led i svig begået af leverandøren eller en anden erhvervsdrivende i et tidligere eller efterfølgende led i leveringskæden, så kan retten til fradrag ikke opretholdes, hvis den momspligtige leverance ikke senere finder sted. Der er kun ret til fradrag, hvis den forudfakturerede leverance anvendes til brug for fakturamodtagerens levering af momspligtige varer eller ydelser.

Det momsfradrag, som modtageren af en faktura på en forudbetaling for levering af varer kan foretage, skal derfor reguleres, når denne levering under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede ikke gennemføres.

For så vidt angår fakturaudstederen, forholder det sig under omstændigheder som de i hovedsagen omhandlede, at så længe leverandøren ikke har tilbagebetalt forudbetalingen, kan den skyldige moms som følge af opkrævningen af forudbetalingen ikke nedsættes i henhold til bestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 65 (ML § 23, stk. 3), sammenholdt med artikel 90 (ML § 27, stk. 4-6) og 193 (ML § 46, stk. 1, 1. pkt.).

C-549/11, Orfey Balgaria EOOD

Momsdirektivets artikel 63 og 65 skal fortolkes sådan, at når et selskab opnår en bygge- og brugsret til en bebyggelse mod at selskabet leverer en modydelse i form af byggeydelser til stifterne af bygge- og brugsretten, ikke er til hinder for, at momsen på disse byggeydelser forfalder på det tidspunkt, hvor bygge- og brugsretten stiftes, dvs. inden byggeydelserne udføres. Det er en forudsætning, at alle relevante enkeltheder vedrørende den fremtidige tjenesteydelse allerede er kendt på tidspunktet for stiftelsen af bygge- og brugsretten, og at de omhandlede ydelser dermed er specifikt angivet, og at værdien af bygge- og brugsretten kan opgøres i penge.

For at momsen kan forfalde ved forudbetaling, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser momspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt på det tidspunkt, hvor forudbetalingen foretages. Ydelsernes art og antal skal være fastsat på forhånd, og ydelserne skal kun være underlagt en enkelt afgiftssats.

C-270/09, MacDonald Resorts Ltd.

Køb af pointrettigheder, der kunne indløses til varer og ydelser, var ikke et mål i sig selv for kunden. Kunden var samtidig ikke i stand til at vide på tidspunktet for erhvervelse af pointrettighederne, præcist hvilke varer eller ydelser, der ville være tilgængelige. Det var på tidspunktet for erhvervelsen af pointrettighederne heller ikke muligt at bestemme, hvilken momsordning der skulle finde anvendelse på den fremtidige levering af varer og ydelser. Leveringsstedet var med andre ord ikke kendt.

Når varen eller ydelsen ikke er specifikt angivet, er anvendelsen af forudbetalingstidspunktet efter momssystemdirektivets artikel 65 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit), altså udelukket. Tilsvarende, hvis leveringsstedet ikke er kendt.

C-419/02, BUPA Hospitals Ltd.

For at momsen kan forfalde ved forudbetaling, er det nødvendigt, at alle relevante enkeltheder vedrørende den omstændighed, der udløser momspligtens indtræden, dvs. den fremtidige levering eller den fremtidige ydelse, allerede er kendt, og dermed især, at varerne eller ydelserne er specifikt angivet på det tidspunkt, hvor afdraget betales. Anvendelsen af forudbetalingstidspunktet efter momssystemdirektivets artikel 65 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 10, stk. 2, andet afsnit), omfatter ikke forudbetalinger, hvor et samlet beløb betales for varer, der er angivet efter art i en liste, som

• til enhver tid kan ændres ved gensidig aftale mellem køber og sælger,

• og fra hvilken køber eventuelt kan udvælge varer på grundlag af en aftale, som han til enhver tid ensidigt kan opsige,

• hvorefter han får tilbagebetalt hele den del af forudbetalingen, som ikke er udnyttet.

Landsretsdomme

Byretsdomme

SKM2012.197.BR

Landsskatteretskendelser

SKM2009.819.LSR

Spørgsmålet i sagen under dette punkt er, om de deponerede beløb kan anses for at udgøre betaling for selskabets leverancer, således at der er sket betaling inden levering og inden fakturering med den konsekvens, at der skal svares moms af deponeringsbeløbet på tidspunktet for deponeringen, jf. ML § 23, stk. 3.

Idet momslovens bestemmelse om momspligtens indtræden ved betaling skal fortolkes i overensstemmelse med den bagvedliggende bestemmelse i momssystemdirektivet artikel 65 (tidligere 6. momsdirektivs art. 10), er det afgørende for momspligtens indtræden, om vederlaget "er indgået" hos den momspligtige, hvilket må forstås således, at den momspligtige skal opnå råderet over beløbet. Da dette ikke er tilfældet, idet de deponerede beløb er anbragt på spærrede konti og kun frigives efter købsaftalens bestemmelser, skal selskabet ikke svare moms af de deponerede beløb på tidspunktet for deponeringerne.

SKM2008.343.LSR

Ved indbetaling af et beløb enten via

• køb af et mobiltaletidskort,

• indbetaling via en bank

• betaling over internettet,

opnåede kunderne adgang til en flerhed af ydelser og ikke kun til teleydelser.

Selve indbetalingen af et beløb på en mobiltelefonkonto var derfor ikke en forudbetaling efter ML § 23, stk. 3, for en senere leveret ydelse, da det på indbetalingstidspunktet ikke var fastlagt hvilken specifik ydelse, som mobiltelefonkunden senere ville få leveret. Selve indbetalingen skulle derfor betragtes som en deponering af penge på en mobiltelefonkonto til senere brug. Den ikke-forbrugte saldo for forudbetalte teleydelser mv. kunne derfor ikke anses for vederlag for en leverance. Teleselskaberne skulle derfor først medregne teleydelserne i den momspligtige omsætning på forbrugstidspunktet.

Tidligere SKM2007.294.SR er ændret for så vidt angår begrundelsen til spørgsmål 4 om indbetalte beløb som ikke bliver brugt.

SKM2007.294.SR - Den momsmæssige behandling af mellemhandlere SKM2008.284.SKAT fastsætter en overgangsordning for den tekniske gennemførelse af Skatterådets bindende svar SKM2007.294.SR for mellemhandlere.

MNA1986, 934

Indbetaling af indskud (acontobeløb), som kunder betalte forud til en gårdejer for levering af høns, kunne ikke anses som finansieringsvirksomhed.

I forbindelse med betalingen var der ikke udstedt lånedokumenter. Gårdejeren forrentede indskuddene og indsatte dem på sin kassekreditkonto. Indskuddene med tillæg af renter blev anvendt senere til hel eller delvis betaling af leverancer af høns.

Gårdejeren skulle medregne indskuddene (forudbetalingerne) til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgik til gårdejerens virksomhed.

MNA1986, 933

Månedlige acontobeløb, som private kunder indbetalte til et olieselskab på en oliekonto forud for leveringen af olie var forudbetalinger, jf. ML § 23, stk. 3. Acontobeløbene skulle derfor medregnes til den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor betalingerne indgik til virksomheden.

MNA1980, 719

Deposita, som købere af fast ejendom deponerede hos en ejendomsmægler til sikkerhed for mæglerens salær og omkostninger, skulle betragtes som en forudbetaling af mæglerens ydelse. De omhandlede deposita skulle betragtes som en forudbetaling af vederlaget for ejendomsmæglerens ydelse, da køberen betalte beløbet på sælgerens vegne. Derfor skulle de pågældende deposita medregnes i den momspligtige omsætning på det tidspunkt, hvor deponeringen fandt sted. Der skulle kun betales moms af den del af det deponerede beløb, der svarede til ejendomsmæglerens salær og omkostninger.

SKAT

Skatterådet har i et konkret tilfælde bekræftet, at køb og salg af gavekort var momspligtigt. Spørger var ikke udsteder af gavekortene og havde ingen forpligtigelser overfor udsteder. Udover at sikre, at gavekortene stadigvæk var valide havde spørger heller ingen forpligtelser over for køberne af gavekortene. Spørger var heller ikke forpligtiget til, at betale et vederlag til den butik mv., hvori gavekortihændehaveren valgte, at anvende sit gavekort. Det var SKATs opfattelse, at spørger i eget navn og for egen regning købte og solgte rettigheder (til eksempelvis udlevering af xy-produkter af en vis værdi) som var omfattet af momspligten i momslovens § 4. stk.1. I sagen har Skatterådet endvidere bekræftet, at der skal betales moms af det fulde vederlag, som spørger modtager i forbindelse med salg af gavekort.

Skatterådet bekræfter, at spørger ikke skal betale moms af forudbetalinger for leverancer til selskaber i et EU-land og et tredjeland. Skatterådet afviser at besvare, om det kan anses for dokumenteret, at varerne er transporteret til EU-landet henholdsvis tredjelandet. SKAT udtaler vejledende, at det kan anses for dokumenteret, at varerne er transporteret til EU-landet, når et dansk selskab i samme koncern som de to selskaber varetager transporten til EU-landet og løbende kvitterer for, at varerne er indleveret til det danske selskab henholdsvis ankommet til EU-landet. Endeligt udtaler SKAT, at varerne kan anses for udført til tredjelandet for spørgers regning, uanset at varerne forsendes i en container, der deles med det danske selskab og evt. andre leverandører.

Skatterådet bekræfter, at et serviceselskab kan forudfakturere alle serviceomkostninger til et leasingselskab for hele kontraktperiodens længde på 8-12 år, når leasingselskabet samtidig betaler fakturaen.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle opkræves moms af de i sagen aktuelle gavekortprodukter på udstedelsestidspunktet. Derimod kunne Skatterådet ikke bekræfte, at den provision som en række forhandlere modtog ved salg af gavekortprodukterne, var momsfri. Ligeledes var den provision som Spørger modtog for håndteringen af gavekortprodukterne momspligtig. Spørger havde derimod fradragsret for moms af forhandlerprovisionen.

Skatterådet afviste, at svare på et spørgsmål om et markedsføringsbidrag, da dispositionen ikke var konkretiseret.

Skatterådet kunne bekræfte, at der ikke skulle opkræves moms ved ind- og udbetaling af point i henhold til et konkret bonusprogram. Skatterådet kunne derimod ikke bekræfte, at den provision som spørger modtog i forbindelse med driften af bonusprogrammet var momsfri.

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger havde fradragsret for moms af indkøb til bonusprogrammet.

SKM2013.515.SR

 SKM2013.607.SR

SKM2006.505.SR

Betaling for gavekort kunne ikke anses for betaling for levering af varer og ydelser, der på betalingstidspunktet var klart identificerede, jf. sag C-419/02.

Gavekortet blev udstedt af en række selvstændige butikker i kæden og kunne indløses i alle kædens butikker til både varer og kontanter.

Momspligten indtrådte først i det øjeblik, hvor gavekortet blev indløst til momspligtige varer og ydelser.

TfS 1999, 173 TSS

Efter Told- og Skattestyrelsens opfattelse kunne afbestillingsgebyret i forbindelse med værelsesudlejning kun betragtes som betaling for en leverande og dermed for en dispositionsret i de tilfælde, hvor lejeren først frasiger sig retten til disponere over værelset, efter at værelset reelt har været til lejers rådighed.

Blev hotellet således først oplyst om, at værelset ville stå tomt og ikke ville blive benyttet, efter at lejer reelt første gang kunne have benyttet værelset, havde levering efter styrelsens opfattelse fundet sted, og der skulle derfor betales moms af vederlaget. I modsat fald var der tale om et erstatningsbeløb, som ikke skulle momses.

Det er SKATs opfattelse, at ML § 23, stk. 3, ikke finder anvendelse på sådanne afbestillingsgebyrer. Heller ikke selvom en hotelgæst indbetaler et depositum svarende til størrelsen af afbestillingsgebyret i forbindelse med værelsesreservationen.

Bemærk, at SKAT stadig finder afgørelsen for udtryk for gældende ret, se D.A.4.1.2 og D.A.4.1.6.2.