Indhold

Dette afsnit handler om lovgrundlaget, formålet med etableringskontoloven og den skattemæssige behandling af de to ordninger.

Afsnittet indeholder:

  • Lovgrundlag
  • Historik: Væsentlige lovændringer
  • Formål med loven
  • Skattemæssig behandling efter etableringskontoloven.

Lovgrundlag

Reglerne om henlæggelse til etablering findes i lovbekendtgørelse nr. 1175 af 30. oktober 2014 om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto.

Ved lov nr. 1587 af 20. december 2006 blev lovens titel ændret til lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, men den omtales fortsat som etableringskontoloven (ETBL).

Historik: Væsentlige lovændringer

Lovændringer foretaget i 2017

Ved lov nr. 683 af 8. juni 2017 er bestemmelsen i EBTL § 7, stk. 2, nr. 2, ("Pengetankreglen") blevet justeret med hensyn til afgrænsningen af, hvilke aktiver der anses for erhvervsaktiver henholdsvis pengetankaktiver (passiv kapitalanbringelse). Loven trådte i kraft den 1. juli 2017.

Se hertil nærmere afsnit C.C.2.6.3.

Lovændringer foretaget i 2012

Ved lov nr. 118 af 7. februar 2012 og ved lov nr. 1394 af 23. december 2012 blev der foretaget nogle få redaktionelle ændringer. 

Lovændringer foretaget i 2011

Loven er siden 5. oktober 2006 ændret flere gange, og i 2011 er den ændret ved

Ved lov nr. 174 af 4. marts 2011 blev loven ændret på følgende punkter med virkning fra og med indkomståret 2010:

  • Maksimumgrænsen for, hvad der kan indskydes på etablerings- og iværksætterkonto, blev forhøjet fra 40 pct. til 60 pct. af nettolønindtægten i indkomståret. Der har dog altid kunnet indskydes 100.000 kr. Dette beløb er nu forhøjet til 250.000 kr.
  • Etableringsgrænsen, dvs. kravet til udgiftens størrelse, for at en virksomhed kan anses for etableret, blev nedsat fra 113.900 kr. til 80.000 kr.
  • Etablerings- og iværksætterkontomidler kan anvendes til at afholde alle driftsomkostninger, der er fradragsberettigede efter SL § 6, stk. 1, litra a. Det betyder, at midlerne også kan anvendes til at afholde udgifter til fx leasing af driftsmidler.
  • Restafskrivningerne ved anvendelse af etableringskontomidler blev forhøjet fra 42 pct. til 50 pct. af aktivet. 
  • Afgiften ved efterbeskatning af ikke hævede iværksætterkontomidler blev nedsat fra 60 pct. til 52,50 pct.

Ved lov nr. 174 af 4. marts 2011 er loven også ændret på følgende punkter, men med virkning fra og med den 15. marts 2011:

  • Ud over at indsætte etablerings- og iværksætterkontoindskud på en konto i et pengeinstitut kan indskud nu også placeres i alle slags obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bortset fra strukturerede obligationer, præmieobligationer og konvertible obligationer.
  • Kontohaveren kan få henstand med skatten af ikke hævede etablerings- og iværksætterkontomidler i forbindelse med fraflytningsbeskatning som følge af ophør af fuld skattepligt her til landet.
  • Kontohaveren må ikke efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst være skattemæssigt hjemmehørende i et andet land.

Ved lov nr. 221 af 21. marts 2011 blev der i etableringskontoloven og i en række andre love gennemført samme ændring, idet begrebet efterlevende ægtefælle er ændret til længstlevende ægtefælle. Ændringen trådte i kraft den 1. juli 2011.

Ved lov nr. 1380 af 28. december 2011 blev pengetankreglen i ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, ændret, så der med virkning fra og med den 1. januar 2012 ikke kan hæves midler til køb af aktier og anparter, hvis mindst 50 pct. af selskabets virksomhed består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende. Den tidligere procentsats var på 75 pct. Se nærmere om reglen i afsnit C.C.2.6.3 "Etablering og efterbeskatning ved etablering efter etableringskontoloven".

Andre væsentlige lovændringer

I 2004 blev etableringskontoordningen udvidet. Efter lovændringen

  • kan indskud anvendes til etablering af virksomhed i selskabsform.
  • blev etableringsgrænsen nedsat.
  • blev området for de udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, udvidet.

I 2006 blev grænsen for, hvornår en virksomhed i overvejende grad anses for at bestå i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende ("pengetankreglen") efter ETBL § 7, stk. 2, nr. 2, ændret. Grænsen blev ændret igen i 2011. Se afsnit C.C.2.6.3 "Etablering og efterbeskatning ved etablering efter etableringskontoloven".

I 2006 blev flere bestemmelser om aldersgrænser også ændret. Det gælder aldersgrænsen for

  • hvem der er berettiget til at foretage indskud på en etableringskonto efter ETBL § 2.
  • hvornår etablering senest skal være sket efter ETBL § 8, stk. 1.
  • hvornår der skal ske genbeskatning efter ETBL § 10, stk. 1.

Ændringerne kom som følge af en gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen mv., og trådte i kraft den 1. juli 2009.

I 2008 blev satserne for afskrivning og fradrag sat op for at forbedre forholdene for iværksættere. Ændringen trådte i kraft den 30. januar 2008 og har virkning fra og med indkomståret 2007.

Formål med loven

Ved at anvende indskudsmulighederne efter loven opnås en skatteudskydelse, hvorved det er muligt at spare fordelagtigt op til en senere etablering af virksomhed.

Når der senere hæves til etablering af virksomhed, skal de hævede indskud genbeskattes.

Skattemæssig behandling efter etableringskontoloven

Loven består af

  • en etableringskontoordning og
  • en iværksætterkontoordning.

De to ordninger behandles skattemæssigt forskelligt, både når indskuddet trækkes fra i indkomsten, og når indskuddet hæves.

Indskud efter etableringskontoordningen skal trækkes fra i den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, mens indskud efter iværksætterkontoordningen skal trækkes fra i den personlige indkomst. Fradragsværdien er derfor størst ved iværksætterkontoordningen.

De indskudte midler på ordningerne kan hæves til:

  • Afskrivningsberettigede aktiver,
  • Fradragsberettigede driftsudgifter eller
  • Anskaffelse af aktier/anparter.

I nedenstående skema vises den forskellige skattemæssige behandling af indskud og hævninger ved brug af de to ordninger, idet det bemærkes, at iværksætterkontoordningen trådte i kraft den 1. januar 2009:

 

Etableringskontoordningen

Iværksættekontoordningen

Indskud fratrækkes i

Skattepligtig indkomst

Personlig indkomst

Hævning af indskud til aktiver nedsætter afskrivningsgrundlaget på aktiverne for indskud foretaget i årene:

1998 og tidligere år

1999 - 2001

2002 - 2009

2010 og følgende år

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget med:

 
  

100 pct.

68 pct.

58 pct.

50 pct.

Nedsættelse af afskrivningsgrundlaget med:


 

-

-

100 pct.

100 pct.

Hævning af indskud til driftsudgifter nedsætter fradraget for driftsudgifterne for indskud foretaget i årene:

1998 og tidligere år

1999 - 2001

2002 og følgende år

Nedsættelse af driftsudgiften med:

 

 

100 pct.

65 pct.

55 pct.

Nedsættelse af driftsudgiften med:

 

 

-

-

100 pct.

Hævning af indskud til aktier eller anparter medfører beskatning af de hævede indskud foretaget i årene:

1998 og tidligere år

1999 - 2001

2002 og følgende år

Medregnes fra og med hæveåret i den personlige indkomst med:

 

8 pct. pr. år i 10 år (80 pct.)

5,5 pct. pr. år i 10 år (55 pct.)

5 pct. pr. år i 10 år (50 pct.)

Medregnes fra og med hæveåret i den personlige indkomst med:

 

-

-

10 pct. pr. år i 10 år (100 pct.)

Særligt om iværksætterordningen

Iværksætterkontoordningen trådte i kraft den 1. januar 2009 og blev etableret som en overbygning på etableringskontoordningen. Den ældre etableringskontoordning fortsætter sideløbende med den nye iværksætterkontoordning.

Ved etablering af virksomhed med midler efter iværksætterkontoordningen er der modsat etableringskontoordningen ingen fradragsmulighed for de udgifter eller investeringer, som betales med det hævede indskud.

Bortset fra ovennævnte principper for fradrag og beskatning kom de gældende principper for etableringskontoindskud også til at gælde for iværksætterkontoindskud. Eksempelvis er reglerne for, hvornår etablering kan anses for at være sket, fælles for de to ordninger, ligesom reglerne for, hvad midlerne kan anvendes til, er fælles.

Pengeinstitutternes behandling af indskudskonti

Til loven knytter sig bekendtgørelse nr. 430 af 27. maj 2009 om indskud på etablerings- og iværksætterkonti, der regulerer pengeinstitutternes behandling af indskudskonti knyttet til etablerings- og iværksætterkontoordningerne.

Efterbeskatning

Hvis indskud ikke bliver brugt til etablering af virksomhed, vil de fratrukne indskud blive efterbeskattet. Også her gælder det, at de to ordninger efterbeskattes forskelligt.

Se også

Se også afsnit

  • C.C.2.6.6 om ubenyttede indskud, dødsfald, fraflytning og skattehenstand efter etableringskontoloven
  • C.C.2.6.7 om afhændelse af virksomheden og etableringskontoloven
  • C.C.2.6.8 om uberettiget hævning af indskud efter etableringskontoloven.