Indhold
Dette afsnit handler om, at det er en betingelse for at kunne anvende forskerskatteordningen, at den gennemsnitlige månedsløn udgør mindst 65.100 kr. (2018) (63.700 kr. i 2017) + bidrag til ATP. Se KSL § 48 E, stk. 3, nr. 3.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Beskrivelse af minimumslønnen
- Gennemsnitlig månedsløn
- Bonus
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Medarbejderen skal have indgået en ansættelseskontrakt med arbejdsgiveren, som berettiger medarbejderen til en løn, der udgør mindst 65.100 kr. (2018) pr. måned før fradrag af AM-bidrag og eventuelle obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Derudover skal lønnen dække bidrag til ATP.
Se også
Beskrivelse af minimumslønnen
Ud over beløbsstørrelsen gælder det, at minimumslønnen skal være
- A-indkomst i penge eller
- personalegoder omfattet af LL § 16, der er A-indkomst
- opfyldt som et gennemsnit inden for samme kalenderår
- sikret medarbejderen som en gennemsnitlig månedsløn i henhold til ansættelseskontrakten.
Bemærk
Fri kost og logi indgår ikke i minimumslønnen. Se bemærkningerne i Lovforslag nr. 158/1991.
Bemærk
Indbetalinger til en arbejdsgiveradministreret pensionsordning omfattet af bortseelsesret efter PBL § 19 medregnes ikke i A-indkomsten og dermed ikke i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt.
Den del af arbejdsgiverens indbetaling af præmier til gruppelivsforsikring, aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, der er integrerede dele af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er heller ikke A-indkomst. Se KSL § 43, stk. 1, 2. pkt. Arbejdsgiverens betaling af disse præmier er B-indkomst, og medregnes til den skattepligtige almindelige indkomst.
Arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger uden bortseelsesret, fx en pensionsordning omfattet af PBL § 53 A eller en udenlandsk pensionsordning, der ikke er godkendt efter PBL § 15 C eller PBL § 15 D, samt præmier til gruppelivsforsikring, aldersforsikring, aldersopsparing og supplerende engangssum, der ikke er integrerede dele af en bortseelsesberettiget pensionsordning, er A-indkomst og behandles på samme måde som almindelig løn. Se Betænkning til L196/2011, bemærkninger til nr. 6.
Se også
Se også afsnit C.F.6.2.3 om opgørelse af skattepligtig almindelig indkomst.
Bemærk
Indbetalinger fra arbejdsgiveren til et medarbejderinvesteringsselskab, som ikke overstiger beløbsgrænsen på 30.000 kr. i LL § 7 N i kalenderåret, medregnes ikke i A-indkomsten og dermed ikke i vurderingen af, om kravet om minimumsløn er opfyldt. Se KSL § 43, stk. 1, 3. pkt.
Se også
Se også afsnit C.F.6.2.1 om hvilke personalegoder, der er A-indkomst.
Gennemsnitlig månedsløn
Hvis kravet om en gennemsnitlig minimumsløn er opfyldt efter ansættelseskontrakten for kalenderåret som helhed, er det muligt at aftale en lavere aflønning i fx en ferieperiode. Medarbejderen kan også have en måned uden løn, hvis lønnen i de øvrige måneder er så høj, at minimumslønnen samlet set er opfyldt inden for kalenderåret. Se bemærkningerne i Lovforslag nr. 162/2007.
Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter spørgeren ikke kunne anvende forskerskatteordningen i forskellige påtænkte situationer, hvor lønnen udgjorde 78.000 kr. de første 6 måneder og derefter faldt til 60.000 kr. pr. måned, når dette medførte, at lønnen som et gennemsnit inden for samme kalenderår ikke opfyldte kravet om en minimusløn på 69.300 kr. + ATP (2013). Dette gjaldt også, selv om lønnedgangen skyldtes, at spørgeren gik på barselsorlov uden løn. Se SKM2017.59.LSR.
Bonus
Hvis kravet om minimumsløn ikke er opfyldt efter ansættelseskontrakten, kan medarbejderen ikke anvende ordningen, selv om arbejdsgiveren fx udbetaler en bonus ved udgangen af året, som bringer den gennemsnitlige månedsløn op over minimumsgrænsen.
Løbende retserhvervelse til bonus
Hvis medarbejderen efter kontrakten erhverver ret til en beløbsmæssigt fastsat bonus i løbet af kalenderåret, kan beløbet medregnes til minimumslønnen. Se SKM2011.414.BR sammenholdt med nugældende formulering af bestemmelsen.
Se også
Se også afsnit C.F.6.3.2 om godkendte forskere, der ikke skal opfylde kravet om minimumsløn.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretsdomme
|
|
SKM2013.751.ØLR
|
Landsretten stadfæstede byrettens dom, hvorefter arbejdsgivers betaling af boligudgifter og udgift til en cykel ikke skulle medregnes ved opgørelse af, om vederlagskravet var opfyldt. Retten fandt, at der i realiteten var tale om, at sagsøgeren havde fået stillet bolig og cykel til rådighed af arbejdsgiveren. Da vederlag i form af frit logi og naturalieydelser ifølge forarbejderne til loven ikke indgår i beregningen af, om vederlagskravet er opfyldt fandt retten, at værdien af boligudgifterne samt udgiften til cykel ikke skulle medregnes ved opgørelsen af vederlaget. Retten fandt endvidere, at der ikke var grundlag for at lade skyldigt AM-bidrag indgå i beregningen af, om vederlagskravet var opfyldt. Skatteministeriet blev herefter i det hele frifundet.
|
Sagen vedrører det tidligere gældende krav om, at vederlagskravet skulle opfyldes hver måned.
|
|
SKM2011.414.BR
|
Medarbejderen ansås for løbende at have optjent ret til en garanteret minimumsbonus, som betød, at den månedlige løn opfyldte kravet om minimumsløn. Det var uden betydning, at bonussen først blev udbetalt året efter.
|
Vedrører indkomståret 2006.
|
| Landsskatteretskendelser |
|
SKM2017.59.LSR
|
Landsskatteretten stadfæstede et bindende svar fra Skatterådet, hvorefter spørgeren ikke kunne anvende forskerskatteordningen i forskellige påtænkte situationer, hvor lønnen udgjorde 78.000 kr. de første 6 måneder og derefter faldt til 60.000 kr. pr. måned, når dette medførte, at lønnen som et gennemsnit inden for samme kalenderår ikke opfyldte kravet om en minimusløn på 69.300 kr. + ATP (2013). Dette gjaldt også, selv om lønnedgangen skyldtes, at spørgeren gik på barselsorlov uden løn.
|
Stadfæstelse af SKM2013.895.SR |
|
SKM2015.74.LSR
|
En udstationeret udenlandsk medarbejder, der arbejdede på et byggeri i Danmark, kunne ikke anses omfattet af reglerne i kildeskattelovens §§ 48 E-F, da kravene til størrelsen af vederlaget i penge ikke kunne anses for opfyldt.
|
|